Køkkenvask i fokus

Alle tager bedre billeder end mig, alle andre kan det, jeg skriver om, og derfor er denne post ikke et fotokursus, men en fortælling om en læreproces.

Jeg vil lære mit nye kamera at kende, og jeg vil bevæge mig udover at programvælgeren står på den grønne firkant eller det lille kameraikon, for ellers kunne jeg have fortsat med mit ganske udmærkede kompakt kamera. Jeg fandt en lille “online fotoskole” og den er inspirerende. Spørgsmålet er, hvad man gør, når man står og mangler et vandløb i en skov, men har en 2-værelses med altan?

Løsningen er lige for: Køkkenvasken, lad vandet løbet stille og roligt og fyr løs med forskellige lukkertider – med og uden stativ. Det er lærerigt, og begreberne i fotobogen holder op med at være abstraktioner. Billedet viser, hvilken forskel der er bare på en lukkertid på 1/250 og på 1/500.

Jeg har altid undret mig over, at det hedder “lukkertid”. I min optik burde det hedde “åbningstid” da det er udtryk for, hvor længe der er åbent for lysets passage ind på spejlet.

Dybdeskarpheden: Altanen er et fantastisk sted at øve den: Planterne i forgrunden og husene på den anden side i baggrunden, og så kan man gå A-mok med A-knappen. Blomsterne i altankasserne er også gode at øve sig på.

Det er lige før, jeg har lært mere om dette kamera (og om generel fototeknik), end jeg nogensinde lærte om og med mit 1. spejlreflekskamera. Forklaringen er, at her kan jeg se resultatet straks. Tværede vanddråberne ud, hvad er forskellen på en lukkertid på 1/250 og en lukkertid på 1/80, blev husene i baggrunden slørede, hvad er forskellen ved blænde 4,5 og blænde 22? I den analoge tidsalder skulle man notere eksponeringsindstillingerne ned for hver billede, aflevere filmen, vente en uge og betale en formue og så håbe på, man var kunne parre de fremkaldte billeder med notaterne. Indrømmet, jeg fik det aldrig gjort – man havde mange planer om at ville gøre det.

En yderligere indiskutabel forskel er rent pekuniær. Før i tiden fyrede jeg ikke en rulle film af på en formiddag og tog 15 billeder af min køkkenvask! Det var for dyrt, derfor fik jeg ikke øvet og eksperimenteret tilstrækkeligt. I den digitale æra er den initialinvesteringen større, til gengæld er det herefter gratis at lege og lære i det uendelige.

Nu har jeg endvidere næret den opfattelse nogle mennesker omkring mig har: nemlig at jeg er temmelig sær og ualmindelig nørdet “Nu er hun ved gud også begyndt at tage billeder af sin køkkenvask!” Men rolig venner, jeg har det faktisk fint.

2 replies
  1. Hanne B. Stegemüller
    Hanne B. Stegemüller says:

    Hej Kirsten

    Tak for det. Jeg har besluttet, at det at “være sær” bør oversættes til “at være noget særligt” – det klinger også bedre.

    Svar
  2. Kirsten Rasmussen
    Kirsten Rasmussen says:

    Hej Hanne
    Jeg synes nu din måde at være på er bare så herlig. Din ihærdighed, den er bare fantastisk, og din nysgerrighed efter at lære nyt hele tiden den er da bare helt vidunderlig.

    Hilsen
    Kirsten

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *