Julegudstjeneste

At bruge kirken

Jeg har været til julegudstjeneste i Hvidovre Kirke, og heldigvis kom jeg kl. 9:30, for elles havde jeg ikke fået en plads eller også havde det været på en af de bænkerækker, hvor der blev skubbet fire ind, hvor der normal er plads til tre. Der var stuvende fuldt og måske var vi 150 i den lille kirke.  Jeg elsker, når kirken er fyldt – og salmerne er kendte, så alle synger med, så taget løfter sig. Inge-Hanne Broström forstår at trække folk til huse

Juniorkonfirmanderne opførte krybbespillet, men deres stemmer er desværre bare så spinkle, at man ikke kunne høre det, men pyt man kender jo handlingen ud og ind.

Vi sang bl.a. “Nu tændes tusind julelys” og så kan “Søren Banjomus” altså godt gå hjem og lægge sig. Lad os endelig få nogle nyere salme frem i lyset, så sangskatten kan blive udvidet.

Efter gudstjenesten var der kaffe og juleboller i menighedshuset, og jeg gik da også derover bare for at konstatere, at der ikke var en plads at få. Men pyt børnene og deres forældre skal også have førsteret på sådan en dag.

Tidligere på ugen var der “De ni læsninger”, som er en engelsk tradition, der efterhånden er ved at vinde indpas i den danske folkekirke. Der læses ni små tekststykker fra både Det nye og Det gamle Testamente, og teksterne har alle relation til julens budskab. Ind imellem læsningerne er der musik og salmer, og den del står vores dygtige organist Vibeke Evald for

I eftermiddag vil jeg kl. 15:00 gå over og høre Hvidovre Gospel, for de plejer at være rigtig gode, og der er så meget energi i dem.

Hvidovre Kirke har utrolig mange tilbud og i december måned er det selvfølgelig helt overdådigt. For et par år siden kom jeg til alle gudstjenester, så har der været en periode, hvor jeg har været for sløv til at komme af sted, men nu jeg besluttet atter at være en flittig kirkegænger. Jeg sidder i menighedsrådet, og jeg synes, der medfølger en forpligtelse til at komme i kirken, så man kan være med under det faste dagsordenspunkt der hedder “Kirkens liv siden sidst”. Menighedsrådsarbejdet er meget administrativt og handler om varmeapparater og kontoplaner, som ikke var grunden til, at jeg gik ind i menighedsrådet. Vores rolle som arbejdsgiver, bygherre og andet om søm og skruer, interesserer mig ikke en meter.

Jeg interesserer mig for udbredelsen af det kristne budskab og fx for hvordan vi får dem på 40+ i kirke, og her synes jeg, menighedsrådet har en væsentlig opgave. Vi har fat i dåbsfolkene, vi har fat i konfirmanderne, vi har fat i dem der skal vies, og dem der skal begraves kommer nærmest af sig selv. Fra vielse til begravelse er der et stort tomrum. Vi har en del af den faste menighed, der er godt op i årene, og for hvem kirkegang bare har været en naturlig del af tilværelsen, men denne selvsupplering vil snart holde op, og hvad gør vi så?

9 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Det var dog overdådigt, og det lyder hyggeligt – tænk at alle kan synge med. Gad vide om der også er trængsel her i Vejby kirke. Det er en meget smuk kirke ligesom jeres. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Ja det er overdådigt, og det er dejligt, at der er så stor tilslutning til arrangementerne. Jeg håber da, at I i Vejby Kirke også har god tilslutning, kommer du der selv? 🙂

      Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    Det er godt at høre, at du har genvundet energi til den beskrevne aktivitet.
    Enhver virksomhed vil ophøre, hvis ingen erstatter “kunder” der dør. Det gælder også kirken, så tydeligvis har I en “salgsopgave” – og det lyder lidt som om den er ved at blive forstået ved at noget gøres på anden vis end hidtil.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Jeg glæder mig også over, at energien er på vej tilbage!

      Vi skal helt klart erstatte de kunder, der forsvinder, men mærkeligt nok er det kun mig i menighedsrådet, der markedsfører disse ideer.

      Svar
  3. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Rasmine

    Jeg var egentlig også lidt overrasket over det navn på gudstjenesten, men jeg tror, der er så hård konkurrence om tiden her i december, at vi også må booke os ind i god tid. Så længe juleevangeliet bliver læst, har jeg nu ingen problemer med navnet.

    Svar
  4. Inge
    Inge says:

    Spændende om og hvordan I får 40+erne til at bruge i kirken. Her i byen er der aften/natte gudtjenester i Domkirken, jeg tror de er ret godt besøgte.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Ja det er en utrolig vigtig debat om, hvordan vi får de 40+ i kirke. Jeg tror meget på aften-/nattegudstjenester, men jeg har svært ved at se, hvordan vi kan lægge mere arbejde på præsterne, der er godt booket op i forvejen.

      Svar
  5. Lene
    Lene says:

    Det er et godt spørgsmål, Hanne. Jeg er jo selv en del af 40?, og jeg er troende og alligevel kommer jeg ikke i kirken. Nogle gange ønsker jeg at folkekirken skal være som frikirkerne med liv og glade dage. Et sted hvor mennesker i alle aldre mødes, hvor der er glad rytmisk musik. Hvor man sætter teksterne op på en skærm, så alle kan se op og synge i stedet for at sidde med næsen i salmebogen. Andre gange har jeg bare brug for at kunne sætte mig anonymt i folkekirken uden at andre ser mig. Har brug for at høre Guds ord i ro og fred til eftertanke. Men jeg kommer alligevel ikke af sted, hverken til frikirken eller folkekirken. Hvorfor? Ja mit svar er at jeg ønsker en gudstjeneste om aftenen i stedet for om formiddagen. Men ville det virkelig hjælpe? Jeg ved det ikke. Jeg er spændt på hvad I vælger at gøre. God søndag til dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Jeg forstår helt dine tanker om frikirkerne, som er det, jeg selv kalder “Glad kristendom”, og som jeg faktisk selv kunne tænke mig at være en del af, og hvis jeg ikke havde så langt, ville jeg frekventere dem ind imellem. Jeg kan fx godt lide, når man må klappe i kirken, hvorfor må man ikke udtrykke sin glæde/begejstring?

      I Hvidovre Kirke har vi talt om aftengudstjenester, som kunne lægges der, hvor folk er på vej hjem fra arbejde, og det kunne evt. bare være en kort andagt, der ikke var så “forpligtende” som en rigtig godstjeneste. Når vi ikke får det op at stå skyldes det, at præsterne ikke kan påtage sig mere.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *