Juleaften

I ønskes alle en glædelig og velsignet jul.

Min juleaften forløb perfekt, lad det være sagt straks!

Jeg startede med at gå i Hvidovre Kirke kl. 13:00, hvor der selvfølgelig var overfyldt – vi er jo den gamle landsbykirke fra 1100-tallet med et tilbygget sideskib fra 1600-tallet. Folk sad sågar på knæfaldet, det plejer de dog ikke. Inge-Hanne holdt en rigtig god prædiken, der blandt andet rummede historien om en gammel bedstemor, der var i Magasin for at købe julegaver. Pludselig kom hun forbi den skønneste julekrybbe med så mange dejlige figurer: Engle, konger, hyrder, kameler, Maria, Josef, stald mv. Hun standser op og beder om at få den pakket ind. Den flinke unge ekspedient går i gang med at pakke alle figurerne ind enkeltvis i flot silkepapir. Pludselig opdager damen, at Jesusbarnet mangler. Ekspedienten svarer: Det gør da ikke noget, der er da så mange andre figurer! Det siger lidt om den jul, vi holder – vi har måske hver især fjernet os lidt fra det det egl. handler om. Ikke for at lyde hellig, bare til eftertanke.

Ved 15-tiden var det tid at tage bussen for at komme til den næste gudstjeneste (og få en plads) i Frederiksberg Kirke kl. 16:30. De havde nu ikke samme pladsproblemer som os i Hvidovre. Det var en udmærket prædiken, men der er ikke noget, der har sat sig fast.

Så var kl. stort set blevet 17:30 og det var på tide at indfinde mig på Pile Allé 3, hvor det hele skulle løbe af stablen. Det var supergodt organiseret med otte borde med otte personer ved hvert bord, heraf en “bordværtinde”, som sørgede for bordet. Lokalet var pyntet flot op, der stod et kæmpe – flot pyntet – juletræ og der lå en enorm dynge gaver. Til bords fik jeg en vidunderlig gammel dame Ulla på 78, som ikke havde børn eller børnebørn; hun rummer alt det gå-på-mod, som jeg mangler, fx havde hun sidste år holdt jul i Den Grå Hal på Christiania. Hun har hjerte for de uledsagede flygtningebørn og tænker på at henvende sig til en af organisationerne for at tage et af dem til sig og lære dem dansk sprog og kultur (hun har undervist i sprog i mange år), som hun sagde, er det jo også en måde at skaffe sig nogle børnebørn på, når man nu ikke selv har nogle. Sådan!

De andre, jeg traf, var også søde. Fælles for alle var, at alternativet havde været at sidde derhjemme alene. Flot at folk handler i stedet.

Maden var perfekt, sværen var sprød og de brunede kartofler var, som de skulle være. I risalamanden var der to mandler og der udspandt sig en vis kamp om at finde en af dem. I øvrigt smagte det godt. Menighedshusets køkken var på størrelse med eller måske endda mindre end det vi har hos os, så jeg spurgte lidt til, hvordan de havde håndteret mad til 64 mennesker. Hemmeligheden var, at det var leveret af Frederiksberg Diner Transportable. Så ved man det, dem kan man godt bruge en anden gang.

Ved hver kuvert lå et sanghæfte, og vi sang en del, for min skyld kunne vi have taget dem alle sammen, for jeg elsker at synge, og julesalmerne kan man da.

Butikkerne på Frederiksberg sponserer gaverne, og de er flotte. Det er kvinden bag det hele Dorith Grinderslev fra menighedsplejen, der har kontakten med de erhvervsdrivende og får dem til at spøtte i bøssen. Jeg fik fx en pynteting til juletræet fra Alessi forestillende en mellemting mellem en konge og en nisse. Det er lige min stil. Det er sjette år i træk, de holder dette her, og det er en succes. Dorith og hendes mand Alfred lægger et enormt arbejde i det. En juleaften for 64 mennesker med et helt team i køkkenet arrangerer altså ikke sig selv.

Vi dansede også om juletræet. Det var nu en lille smule kaotisk, da der måtte være flere kredse, og hvem skulle nu gå hvilken vej? Men det lykkedes da.

En eller anden sindssyg rig gammel dame sponserer hjemtransport i taxa, for dem der har brug for det (der var en del ældre). De kørte kl. 22:00 og kl. 22:15 var det hele ovre. Ulla og jeg havde aftalt, at vi gerne ville til midnatsgudstjenesten kl. 23:30, så vi blev og gav en hånd med oprydningen, og da det var overstået – imponerende hurtigt – fik vi et glas vin sammen med teamet bag det hele. Et imponerende arrangement.

Midnatsgudstjenesten var OK, men ikke noget at skrive hjem om, men den bidrog til den gode og lidt højtidelige stemning. Jeg lod mig distrahere af, at præsten konstant stod med hænderne i lommerne på præstekjolen. Det synes jeg altså ikke, man kan.

Ulla og jeg byttede visitkort, og jeg drikker gerne en kop kaffe med hende på en café en dag.

Da jeg stod og ventede på taxaen, slog tanken ned i mig: Herregud var det det? Er det dette som alting har drejet sig om i 1½ måned – dybest set er det en dejlig middag tilsat en gave eller to. Når maden er spist, gaverne pakket er op er det “overstået”. Er det dette jeg har været så bekymret for? Jeg var lykkelig for at skulle “noget”, jeg har slet ikke psyke til at sidde hjemme alene, men jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt opreklameret. Jeg er fuldt ud klar over, at juledagene med julefrokosterne skal tages med ind under samme hat, når der skal vurderes – men alligevel. Jeg er inviteret ud til julefrokost i morgen, og det glæder jeg mig meget til, så varer julen længere, og det er indbegrebet af jul at samles, og det måske også med mennesker, man ikke har set længe.

21 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Julen, som den er i dag, spiller vel på børnenes forventning om noget smukt, noget med voksne i godt humør, og med gaver – nogle gaver, de bedste, er sådan en ting (en dukke, en bil, eller en bestemt figur) for første gang.

    Hvis der går inflation i gaverne, er det opreklameret, selv for børn. Vi har alle haft den fornemmelse at det er lidt vanvittigt opreklameret! 🙂

    Glædelig 2.juledag /Donald

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Jeg tror, du har ret i det med børnenes forventninger. Og det er helt klart, det første “eksemplar” af en eller anden gave er da klart den bedste.

      Også glædelig 2. juledag til dig.

      Svar
  2. Benedicte
    Benedicte says:

    Dejligt, at det blev sådan en positiv oplevelse. Jeg tror også, at børnene gør juleaften til noget særligt. Jeg glæder mig hvert år, men det er nu alligevel ikke som dengang jeg selv var barn (eller havde børn), så jeg kan godt genkende følelsen, selv om vi hygger os. Nu er der små børnebørn med hvert andet år, og så dukker magien lige så stille op igen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Benedicte

      Julen er børnenes og hjerternes fest, uanset hvad vi prøver at døbe den om til. Så der er ikke noget at sige til, at magien dukker op hos dig hvert andet år.

      Svar
  3. Ellen
    Ellen says:

    Hvor er jeg glad for, at din ‘nye’ juleaften blev så god for dig. Nu behøver du aldrig mere at frygte at være alene og skal ikke gå og stresse over det mere 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Ja det var bare supergodt, og jeg kunne sagtens finde på at melde mig til næste år igen. Der falder ro over mig, når jeg ved, jeg skal “noget”, og det kan være næsten lige meget hvad.

      Svar
  4. Lene
    Lene says:

    Hanne, jeg bliver så glad af at læse det her. Hvor er det godt at du kendte dig selv så godt og handlede på det. Julen er for mig at være sammen på en god måde, og det levede din juleaften op til. Må dine juledage blive gode.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Tak Lene. Det var lige præcis at være sammen på en god måde. Indtil videre ser juledagene ud til at leve op til det.

      Svar
  5. Pia
    Pia says:

    Godt at læse at du fik en dejlig aften, og fik den ‘svære’ dag til at gå med gode oplevelser. Her talte vi alle 4 om at det var en aldeles rigtig hyggelig aften, men det kunne lige så godt have været en ganske almindelig lørdag aften. Her hjælper hverken nisser, juletræ, sange eller gaver på den julestemning. Jeg tror der skal være børn involveret, så deres entusiasme kan smitte af på os voksne.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Jeg tror du har helt ret i, at der skal være børn til stede – og gerne nogle, der tror på julemanden – for at det bliver sådan helt rigtigt. Når jeg fx læser om Ellens børnebørn, hvor i hvert fald den yngste stadig tror på julemanden, så synes jeg, det ligner noget. Selv har jeg aldrig troet på julemanden, men jeg har elsket julen alligevel. Der var så meget at glæde sig til. Det kan man ikke helt skabe som voksen; man kan skabe noget der ligner, men helt lige sådan bliver det aldrig.

      Svar
  6. Mette L
    Mette L says:

    Du må ikke begynde at negligere eller efterrationalisere nu. Jeg synes, det var den helt rigtige beslutning, du tog, om at tage til jul i Frederiksberg Kirke. Vi andre sidder også med samme fornemmelse dagen efter. Var det virkelig det, vi stressede rundt for at få til at fungere i 1½ måned før?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mette L.

      Jeg har måske udtrykt mig uklart/upræcist – jeg vil ikke negligere! Jeg er fuldstændig overbevist om, at det var den rigtige beslutning. Det er bare så svært at forstå, at det er så stort et klimaks der nås den 24/12 kl. 20 ca. (der hvor gaverne pakkes ud). Hvis jeg tænker tilbage også på min barndom, så har jeg vist altid haft fornemmelsen af, at det hele var temmelig hurtigt overstået – sådan bum, og det var så det.

      Svar
  7. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg var alene i julen i rigtig mange år, og jeg husker godt den eksistentielle angst omkring dette. Nu, hvor vi er to, holder vi stadig ikke jul, og det har vi det fint med.

    Når jeg ser tilbage på de mange år, hvor jeg var alene, kunne jeg godt ønske, at jeg havde opsøgt et lignende arrangement, som det, du har deltaget i. Man kunne have benyttet lejligheden til at skaffe sig nye bekendte/potentielle venner, man kunne måske endda have meldt sig blandt arrangørerne og dermed været mere på den givende side. Men det nytter jo ikke at fortryde fortiden, det er jo immervæk nutiden og måske fremtiden, vi har at arbejde med.

    Flot, at du fandt et godt arrangement at være del af. Der er ikke noget at fortryde der. Glædelig jul, Hanne!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Julen er jo et meget specielt tidspunkt at være alene, og jeg har én gang accepteret, at det kan jeg ikke finde ud af. Det eneste der kommer ud af det er lysten til at komme herfra, og det går jo ikke, og så da slet ikke i julen 🙂 Men du har ret, der er så meget eksistentiel angst knyttet til det, for så er man for alvor udenfor – det som jeg i et tidligere indlæg har kaldt “udstødt og marginaliseret.”

      Jeg har allerede glemt hvordan jeg fandt det, men vist nok via Facebook, hvor jeg abonnerer på folkekirken.dk. I Hvidovre kunne vi lave noget lignende og vi ville have kundegrundlag til det. Jeg tror, vi har mange ensomme ældre, og jeg kunne såmænd godt se mig selv stå for det. Vi kunne holde nogle møder med dem fra Frederiksberg og få alle staldtipsene fra dem, så var vi et stykke vej. Jeg tror, vores køkkenfaciliteter har de rigtige dimensioner, men vi mangler glas og porcelæn, men det burde kunne løses. Det kunne egl. være spændende at kaste sig over – så skal jeg da noget 🙂

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Ja så superflot! Ja Ulla kan jeg godt lære noget af, så jeg hægter mig lige så stille på – vi kan da i hvert fald drikke en kop kaffe sammen. Måske kan det så med tiden udvikle sig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *