, ,

Jubilæum

Jubilæum

Det er en slags jubilæum

I dag har jeg fået ECT-behandling nummer 25 (10 i november, 9 i marts/april/maj og 6 i denne her omgang). På mig er det en meget virksom behandling. Der er selvfølgelig problemerne med hukommelsen, men de burde jo være helt ovre efter tre måneder, og i hvert tilfælde er de problemer mindre, end når jeg primært har lysten til at tage livet af mig og ser alting sort i sort.

Nu har jeg fået på skrift, at vedligeholdelses-ECT er godkendt, hvor jeg skal komme ambulant hver fjerde uge og få behandlingen. Det er super godt, og det ser jeg frem til. Jeg vil jo gerne bevare mit eget liv derhjemme og så bare komme her ambulant.

Jeg skal have spurgt, om jeg inden disse behandlinger skal tage mindre Lamictal og Lithium af hensyn til krampeanfaldene, sådan som jeg har gjort, mens jeg har været her.

Jeg synes, man får en fantastisk god behandling i det psykiatriske system, selvom det er frygtelig udsultet. Der mangler penge! Området prioriteres ikke politisk, og det er ganske enkelt for ringe, når der er så mange mennesker, der har en psykiatrisk diagnose.

Når jeg ser denne og forrige post på min iPad, vises indledningsvist et kæmpe whitespace og så kommer teksten først langt nede ad skærmbilledet. Ser I det på samme måde?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

12 Svar
  1. Ellen
    Ellen siger:

    Jeg ønsker for dig, at det vil hjælpe dig grundigt med den ekstra ETC!
    Og jeg har heller ingen “hvide pletter” 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Jeg håber også inderligt, at den ekstra ECT vil hjælpe.

      Jeg har prøvet at skrive til support om den manglende support af manglende white support men de genkender ikke problemet.

  2. Kaja Ludvigsen
    Kaja Ludvigsen siger:

    Hej Hanne, jeg har en Air 2, jeg har ikke noget whitespace.

    Håber du får en god weekend, hilsen Kaja

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kaja

      Tak for info Kaja, det glæder mig at du ikke har whitespace. Måske er jeg selv den eneste, der har det? 🙂

  3. Eric
    Eric siger:

    Jeg har sådan en rygradsaversion mod ECT, men jeg har ikke noget at ha’ den i, udover at det er en barsk ting at udsætte “kontrolrummet” for. Men det er medicin jo også nemt, og er gavnen bedre end bivirkningerne, er det ikke svært.

    Hos mig ser alt fint ud i såvel Explorer som Chrome og i forskellige vinduesstørrelser – det funger’, som det skal.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja det er helt rigtigt, at ECT er en barsk ting, for mig fungerer det bare helt fantastisk – meget bedre end medicinen. Jeg spiser temmelig meget medicin, men alligevel havner jeg i disse her forfærdelige sorte huller, så jeg tror ikke helt på det mere. Jeg vil så gerne have et normalt liv igen, sådan et med arbejde, udfordringer og kolleger, og hvis vedligeholdelses-ECT kan være med til at give mig det, er beslutningen ikke svær.

      Når jeg ser siden på min computer er alting også i orden, men ser jeg den på min iPad Air, indledes der med et enormt whitespace. Jeg har sendt en bugrapport til firmaet, for det skal da bare fungere.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.