,

Jubi nu kan vi svine alt det, vi vil

Jubi nu kan vi svine alt det, vil vil

Vores CO2 sejles ud i Nordsøen

Jubi nu kan vi svine alt det, vi vil

Jeg har lige set TV Avisen 18:30, hvor en af tophistorierne handlede om et pilotprojekt, hvor man opsamler CO2, komprimerer det, så det bliver flydende, laster det på skibe i containere, sejler det ud i Nordsøen 200 km fra fra land og sender det ned på havbunden i de tomme olie- og gasfelter. Der er plads til flere hundrede års CO2-udledning.

Jubi, nu behøver vi overhovedet ikke længere tænke på klima, bæredygtighed, overforbrug, CO2-aftryk mv. Vi sender da bare problemet ned på havbunden.

Måske kan vi droppe at sortere vores affald, nu hvor hver husholdning har etableret et utal af affaldsspande?

For at lære mere om det, har jeg besøgt Klimarådets hjemmeside.

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske … Jeg kan ikke finde noget om at sejle CO2-affaldet ud til havbunden. Det er mærkeligt, når det nu er så vigtigt, at selveste Hans Kongelige Højhed Kronprinsen var den, der sagde: Tryk på knappen – sæt i gang (eller noget i den stil).

Jeg bryder mig ikke om det!

Det er naturligvis positivt, at der udvikles teknologier, der kan hjælpe med at løse CO2-problemet, men hvis det har den effekt, at folk bare bliver ligeglade og fortsætter i de gamle skurer, er vi ikke nået et skridt videre. Tværtimod.

CO2-udledningen er det, der blandt andet gør, at temperaturen i verdenshavene stiger, så isbjørne og pingviner snart ikke har et sted at være. Isen ved Arktis smelter, fordi temperaturen stiger. Jeg synes, det er forfærdeligt.

Helt som med atomkraft kender vi ikke langtidsvirkningerne. Hvad betyder det for fødekæderne i havet? Hvad betyder det for det samlede havmiljø? Måske går det først galt om 100 år, og der er vi døde. Jeg er i hvert fald. Hvad betyder det, at isbjørnene måske uddør? Hvorfor skal vi mennesker altid blande os i naturen – hvorfor indordner vi os ikke bare?

PFAS og mikroplast er en anelse i samme skure

Der findes 12.000 forskellige fluorstoffer, der samlet kaldes PFAS. Det findes i drikkevandsboringer, der må lukkes (hver anden drikkevandsboring er forurenet af PFAS eller noget andet), det findes i havskummet, det findes i regnvandet osv. Uanset hvor forskere og Miljøstyrelsen leder, finder de PFAS.

Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår blandt andet

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har netop offentliggjort et udkast til en omfattende anvendelsesbegrænsning af PFAS. Forslaget, der er udarbejdet af Tyskland, Nederlandene, Sverige, Norge og Danmark lægger op til helt at forbyde brugen af PFAS i mange anvendelser.

PFAS er problematiske, da de er svært nedbrydelige i naturen. Derudover ved man, at nogle PFAS er skadelige for mennesker.

Det er positivt. Det fremgår dog også, at EU først skal tage stilling til forslaget i 2025. Det er er knapt så positivt. Jeg begriber ikke, hvad de skal bruge al den tid til. Miljøstyrelsen har også lavet denne lille animation med en tidslinje, men den bliver man ikke klogere af.

For kort tid siden (vist en uge eller så) blev det offentliggjort, at der slet ikke er så meget mikroplast i havet, som man tidligere har regnet med. Det er selvfølgelig rart. Så kan vi svine lidt mere med mikroplasten …

Måske kan det medføre større fokus på et andet plastproblem: makroplasten i havene. Det problem er stort, og jeg er ikke klar over, om der er sat initiativer i gang til at modvirke det.

Den politiske forbruger

Jo ældre jeg bliver, jo mere tænker jeg på de børne- og oldebørn, jeg ikke har, men som andre har. Hvad er det for en klode, de skal overtage? Hvad kan jeg selv gøre for at modvirke klimaforandringerne, som ikke er nogle, der kommer. De er her allerede.

Der er mange små ting, man kan gøre. Og som forbrugere har vi meget magt – hvis vi står sammen.

Det hjælper ikke meget, at jeg køber måltidskasser med et rimeligt CO2-aftryk, opvaskebørster med træskaft og bruger både store og små plastposer mange gange. Men hvis vi er mange nok, vil virksomhederne vel på et tidspunkt fatte, at vi ikke gider have deres skrammel?

Jubi nu kan vi svine alt det, vil vil


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Hver gang, jeg læser om mikro- eller makroplast, slår det mig, at der ikke er nogen, der kommer med den helt indlysende betragtning, at al den plast kun er i naturen, fordi vi ikke kan ramme skraldebøtterne. Så ville det ikke være det oplagte sted at starte? Altså kort sagt: Brug plasten og se så for #¤”§ at putte den i skraldebøtten eller allerhelst genbrugscontaineren bagefter.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Det har du fuldkommen ret i. Vi må lave et kursus, vi kalder “Lær at ramme skraldebøtten”. Og når det er etableret og implementeret, lærer vi folk at købe opvaskebørster med træskafter og at bruge både de små og de store plastposer mange gange.

      • Charlotte
        Charlotte siger:

        Nemlig – start med de lette/store ting! Ellerst tænker mange at de alligevel ikke kan leve op til det, og så kan det hele jo være lige meget.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Charlotte

          Ja, det er et stort problem, at mange synes at give op på forhånd. På den anden side set, mener jeg at have læst, at vi er det bedste folk til at samle pantflaskerne og aflevere dem – men der er selvfølgelig også en økonomisk gevinst forbundet til det.

          Idé: Måske kunne man på en eller anden måde også knytte økonomi til andre dele af bæredygtigheden? Tænk hvis fx opvaskebørster med træskafter (ca. 34 kr.) byttede pris med opvaskebørster med plastikskafter (ca. 12-15 kr.) … Så skulle du bare se løjer. Jeg tror på de simple løsninger!

          Det vil nok være svært at betale folk for ikke at smide deres plastiklort i naturen, for hvordan søren skulle man administrere det? Det er jo umuligt, men der må være nogle gode hjerner, der kan udtænke et eller andet.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.