Jeg skal være med i en podcast
Når andre kan, kan jeg også …
Indholdsfortegnelse
Jeg skal være med i en podcast
Efter at have lyttet til “Særklassens” episoder med Mathias Emil Nielsen fra GladTeknik (han er “stifter, IT-tekniker, Hardware- og Ubiquiti Broadband Wireless Specialist”) besluttede jeg at kontakte dem for at spørge, om de vil lave en episode med mig.
Det vil de gerne.
Det bliver spændende, for jeg har et budskab: Der er en masse, vi kan på grund af vores diagnose – ikke på trods af. Vi har en #Superkraft, det drejer sig “bare” om at finde den.
Her kan du læse om min #Superkraft, som går ud på, at jeg ser alle detaljer.
Særklassen er en podcast, der formidler personlige fortællinger om autisme og ADHD. Vi forsøger at nuancere kendskabet til diagnoserne og ikke mindst: udfordre de myter og fordomme der knytter sig til dem.
Ad myter og fordomme: Folk sagde i årevis til mig: “Du har ikke Aspergers syndrom, for du kan holde øjenkontakt …”. Det er en udbredt misforståelse, at vi ikke kan holde øjenkontakt. Nogle kan ikke, men mange kan. Det er ikke et diagnosekriterie.
Når man udreder for autisme, ser man efter tre ting
- Sociale kompetencer
- Forestillingsevne
- Kommunikationsevner
- Du kan læse mere om det i denne artikel.
Jeg brugte 16 år på at læse om Aspergers syndrom og til sidst manglede jeg bare en psykiater, der ville skrive under. En overlæge i Distriktspsykiatrien spurgte mig, hvad jeg ville med en udredning. Det lykkedes vist aldrig at få ham til at forstå, at jeg bare gerne ville vide det.
Sådan foregår optagelsen
Ann-Sophie, der er “Digital kommunikationsansvarlig” hos Sputnik, havde netop gået og tænkt på, at hun gerne ville lave en episode med en person, som var sendiagnosticeret (med Aspergers syndrom eller en anden autismespektrumforstyrrelse). Jeg er naturligvis klar over, at med ICD-11 sondres ikke længere mellem forskellige Autismespektrumforstyrrelser, men jeg vil til min dødsdag tænke, at jeg har Aspergers syndrom, for det var sådan, jeg blev diagnosticeret i april 2019, efter psykologen i årevis havde sagt: “Du har nok nogle asperger-træk”.
Vi har aftalt to datoer efter påske. Hvornår episoderne, for der bliver nok to, kan høres, afhænger af deres sendeplan, som jeg ikke kender.
- Første dato: Et online for-interview med disse formål:
- Vi mødes – skabe tryghed og afslappethed, når vi laver det optagede interview
- Et overblik over min historie og sikring af relevante og skarpe spørgsmål, når vi optager
- Viden om hvordan det reelle interview vil forløbe og afstemme hvilke veje, vi går ad.
- Anden dato: Live-interviewet. Jeg er meget spændt på det.
Podcast er det nye “sort”
“Alle” lytter nu til dags til podcast lige bortset fra mig, for jeg har svært ved at holde koncentrationen, med mindre det er høj-interessant. De to udsendelser med Mathias faldt netop i kategorien høj-interessant, fordi jeg kender ham og hjælper i kulissen med firmaets hjemmeside. På mange måder fortalte han både om sig selv og om mig. Et eksempel: Vi har begge været “hjælpelærere” i folkeskolen.
Jeg har gennem længere tid overvejet, at jeg ville lave min egen podcast-serie, der skulle handle om Bipolar Affektiv Sindslidelse, god behandling i psykiatrien og om et langvarigt psykologforløb.
Det er strandet på, at man skal have godt lydudstyr (kan dog købes for ca. 1.000 kr.) og selvfølgelig på min tvivl om, hvorvidt jeg nu er dygtig nok, og om jeg har en eller flere historier, nogle gider lytte til. På samme måde som man skriver for at have læsere, laver man podcast for at få lyttere.
Jeg har læst adskillige artikler om, hvordan man laver en god podcast, nogle har lyst at lytte til. Formentlig vil jeg kunne lære det, og idéen er ikke lagt i graven.
Andre spændende projekter har imidlertid stået i vejen.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Held og lykke med det. Jeg kommer ikke til at høre det, for jeg har hele to problemer med podcasts. 1) jeg hører ikke så godt – en skade fra en flyvemaskine, hvor kabinetrykket var i uorden da jeg var 19 år. 2) og nok ikke overraskende har jeg mega-svært bved at holde koncentrationen. Jeg kan læse i timevis, men lytte … hvis det ikke er 175% fængende, begynder jeg at foretage mig noget andet og bliver opslugt af det i stedet for at lytte. Så jeg ønsker bare, at alle ville skrive.
@ Charlotte
Tak skal du have. Det bliver spændende.
1) Øv.
2) Jamen mine to episoder bliver da 175 pct. spændende … Nej spøg til side: jeg forstår dig godt. Siden jeg blev ramt af Bipolar Affektiv Sindslidelse har jeg også fået massive koncentrationsproblemer (kan ikke læse en bog, se en film mv.) med mindre jeg selv er aktiv, og det er enormt sjovt/spændende. Jeg kan fx læse korrektur i 4-5 timer eller slægtsforske i 16 timer. En (ung) overlæge i Distriktspsykiatrien fortalte mig, at så havde jeg ikke koncentrationsbesvær. Nu havde jeg imidlertid kendt problemet i otte år, så jeg besluttede, at jeg nok var den af os to, der kendte mest til det.
Det er altid spændende at lave en udsendelse, dog ikke altid så sjovt selv at høre den bagefter, for man lyder anderledes, end man går og regner med. Jeg har prøvet det flere gange og er altid kommet i t@nke om noget, jeg skulle have eller ikke have sagt.
@ Lone
Tak for kommentaren her, for den vil kunne ses af alle de læsere, jeg ikke nødvendigvis har som Facebookvenner, og den vil kunne ses mange år frem. Facebookkommentarer har ingen værdi om et par dage.
Jeg tror selv, jeg lyder okay, men jeg ved det selvfølgelig ikke, når jeg ikke har prøvet det tidligere.
Jeg tror, at det at Ann-Sophie laver et for-interview vil kunne medvirke til, at jeg får sagt de rigtige ting og udelader alt det, der ikke hører til. Men heller ikke det ved jeg noget om (endnu).