Jeg har Danmarks bedste læge

Jeg har Danmarks bedste læge

Google som læge?

Jeg har Danmarks bedste læge

Næh nej, selvfølgelig skal man ikke bruge Google som erstatning for “egen læge”. Jeg gør det da også mest for at se, om jeg bør gå til min læge eller ej. Bruger man Google som læge, er man hurtigt ved at dø af alskens dårligdomme. Hellere i går end i dag.

Er Googles diagnose at “det er noget bagatelagtigt; vent at se om ikke, det går over”, gør jeg det. Mener Google, at det kan være 27 ting, som jeg snart dør af, går jeg til Danmarks bedste læge: Dorte W. Ramsing, Jernbane Allé 86  i Vanløse.

Hun har haft klinikken i Vanløse 20 år. Jeg kan ikke huske, hvem der havde klinikken før hende, men der er jeg i hvert fald også kommet, idet jeg ikke husker at være gået ind ad andre døre i Vanløse, og der flyttede jeg til den 1. august 1990. Ak, det er jo en menneskealder.

Jeg har beholdt Dorte W. Ramsing, også efter jeg for 15 år siden flyttede til Hvidovre. Jeg har på ingen måde lyst til at skifte læge, og faktisk bekymrer jeg mig lidt om, hvad jeg skal gøre, når hun går på pension (jeg tror, hun er et par år ældre end mig). Der er en enorm værdi i at have den samme læge i decennier.

Dagens somatiske dårligdomme

  1. Et par dage pr. uge vågner jeg med brændende smerter i venstre hæl. Det gør forbistret ondt, ind til jeg kommer på højkant. Problemet er nærmest, at det gør så ondt, at jeg på ingen måde har lyst at komme på højkant. Men jeg bør bare tage mig sammen.
  2. Med samme frekvens vågner jeg med ondt i højre øje og et vældigt tåreflåd, så jeg intet kan se. Senest varede det tre timer, og det bekymrede mig lidt. Den tid, det varer, kan jeg intet foretage mig, for jeg kan ikke se noget. Og det er meget ubehageligt at have “ondt i øjet”; jeg er klar over, at det lyder underligt.

Jeg opsøgte Dorte med disse to mærkværdige og ulogiske dårligdomme. Var der tale om noget seriøst og dødeligt, ville det jo være tilstede konstant; det kan jeg også regne ud uden at være cand.med.

Hun trykkede og mærkede, først på foden og så på øjet. Hun var også mystificeret. Men uden videre udskrev hun en henvisning til røntgen af foden (kræver henvisning) og en liste over øjenlæger (kræver ikke henvisning) i min nærhed.

Det er så dejligt, at jeg ikke skal argumentere! Jeg er fuldt ud klar over, at jeg ikke er døden nær – alligevel vil jeg gerne være sikker. Det er lidt som om, at har man en gang været hundesyg, vil man gerne være sikker på ikke at blive det igen, når man endeligt er blevet noget, der ligner “rask”.

Det er nærmest en anelse pinligt at komme med den slags småproblemer – men jeg er alligevel altid velkommen. Det er dejligt. Og jeg overrender hende da heller ikke.

Værdien af den samme læge i mange, mange år

Jeg ved egl. ikke, hvor meget hun ved om bipolar affektiv sindslidelse; jeg har tit tænkt, at hvad hun ved om det, har hun lært af mig. Men jeg er jo ikke kommet hos hende i alle de år, hvor jeg var mest syg med det. Det har psykiatrien taget sig af til kryds og slange. Så det kan være, jeg slet ikke har ret!

Mens jeg pakkede mig sammen, spurgte hun “Hvordan har du det ellers?”. Jeg kunne kun svare: “Jeg har aldrig haft det bedre”. Det sagde hun, at hun kunne se.

Hun sagde også “Og du har fået lavet dine tænder”. Det var i 2017, så længe er det altså siden, hun lagde mærke til, at det var tiltrængt. Og hun havde fuldkommen ret. Jeg skulle bare lige finde 103.000 kr. … og det er svært, når indtægtsgrundlaget er usikkert. Jeg var dog så “heldig”, at jeg kunne lægge 40.000 i udbetaling, og at tandlægen accepterede 18 måneders afbetaling af 3.000 kr., fordi jeg virkede så motiveret.

Mit ærinde er: Tænk at hun lagde mærke til det, og tænk at hun husker det. Det er jeg næsten beæret over.

Der kommer sikkert en anden sød og dygtig efter Dorte, når hun går på pension, men jeg vil så sandelig savne den læge, der har fulgt med i mit livs op- og nedture i 20 år. For hun er virkelig god. Til den tid skal jeg starte forfra med at opbygge tillidsforholdet til en anden læge. Og den slags tager tid.

Da der for et par år siden skulle skrives erklæringer til rehabiliteringsteamet op og ned og frem og tilbage, var jeg til en konsultation; 40 sekunder inde var jeg sikker på, at hun ville bakke mig op. Nul palaver. Det var en kolossal tryghed.

Jeg havde kun læger (almene og specielle) omkring mig, der ville bakke op.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Birgitte Daugstrup
    Birgitte Daugstrup siger:

    Det var et ægtepar der havde klinikken tidligere. Han hed Lasse hvad hun hed og deres efternsvn husker jeg ikke

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Birgitte

      Åh ja, det er da rigtigt, han hed Lasse. Nu du skriver det, dukker det frem af glemslens tåger.

      Jeg forsøgte mig med Google “Lasse læge Vanløse” og fandt “Marie og Lasse Nielsen”, der fortsat er læger i Vanløse. Jeg er ret overbevist om, at det er det rette par. Deres helt rette navne er “Lasse og Marie Schmidt Nielsen”.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Du har ret i, at det er guld værd at have den samme læge i mange år. Jeg er helt nervøs for, om min kunne finde på at lade sig pensionere. Nå, hun er kun i halvtredserne, tror jeg, så hun holder vel lidt endnu. Hun kom til for ti år siden efter en læge, som vi var meget glade for.

    Et yderligere problem er, at det er svært at skaffe læger her. Sidst en af lægerne i lægehuset fratrådte, kom der ikke nogen ny i stedet. De er kun to tilbage nu. Hvis det kom ned på en, er det vel tvivlsomt om lægehuset kan fortsætte. Ingen af de øvrige læger i byen har plads til nyankomne. Det er ikke særligt trygt at tænke på, hvilke løsninger, myndighederne kunne finde på i den situation.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Ja for søren, det er lige netop guld værd, intet mindre, at have den samme læge i så mange år. En der har fulgt med, evt. bare i kulissen, men som man er tryg ved, fordi hun har været der “altid”. Jeg har faktisk prøvet at spørge Dorte W. Ramsing, hvornår det sker, men hun ved det nok ikke, for hun siger bare “tjah, nu har jeg jo siddet her i 20 år”.

      Nej for pokker, det er ikke trygt at tænke på, at der evt. ikke kommer en anden. I min (underlige) familie kan jeg faktisk huske navnene på de læger, der var i familien gennem årtier: mormors læge i Brande: “Himmelstrup”, vores læge i Skjern: “Skjerning” (ah … måske var det tandlægen?), min familie i Brande: “Bendixen”. Så meget aftryk har familielægerne sat. Det er lidt pudsigt. Jeg tror faktisk, at en læge som min er glad for at have fulgt sine patienter år efter år. Ellers ville hun vel ikke kunne huske mine elendige tænder? Det ville ikke give mening, hvis hun bare var “på gennemrejse” (det var vist en roman af H.C. Branner).

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.