, , ,

IT-boblen – ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps

Internettets første dage

IT-boblen – ekstase og kollaps

DR1 er lige begyndt på en serie ved navn “IT-boblen – ekstase og kollaps”, der handler om internettets første dage fra 1995 og lidt frem. Afsnit 1 er tilgængeligt, og det er fascinerende at blive bragt 27-28 år tilbage.

Klaus Riskær og Martin Thorborg fortæller om, hvordan deres verden så ud dengang. Hidtil er vi kun nået til “ekstase”. “Kollaps” følger. I næste afsnit ser vi Jacob Risgaard, der var blevet smidt ud af skolen, fordi han lavede for meget ballade.

Det er ikke til at forstå, at vi dengang klarede os med opkaldsmodems. Hvis telefonen ringede, mens vi var på nettet, blev vi smidt af, eftersom det var den samme forbindelse. Det var dengang, modemmet sagde “telefon-lyde”, når vi ringede op til World Wide Wait.

Der var ikke meget ved at have en e-mailadresse, for der var næsten ingen at skrive til. Der var heller ikke så meget ved at være på nettet, for der var næsten ingen hjemmesider at besøge.

Eksperimenternes tid

I starten af 90’erne havde jeg en kæreste, der var bidt af teknik, så hun havde investeret en formue i en Apple-enhed, fordi hun eksperimenterede med Desktop Publishing (DTP), som det hed dengang. Enheden skulle startes ved hjælp af disketter. Alt var bygget sammen i et kabinet, der var ca. 45 cm højt og 25 cm bredt. Skærmen var af samme årsag mikroskopisk. Vi havde meget fornøjelse af at eksperimentere.

Det var en ny tid, og den var fascinerende. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv købte min første private computer. Det har formentlig været ca. år 2000.

Jeg registrerede mit domæne den 2. december 2004. Det var dengang, det tog en hel dag at lave en knap, for der var ikke noget, der hed WordPress, drag and drop eller temaer. I februar 2007 så siden sådan ud. Det havde taget lang tid bare at nå hertil. Jeg købte de små hæfter af Britt Malka til 27 kr. stykket og lærte mig den mest nødvendige html, så jeg i det mindste kunne skrue lidt indhold sammen om min hobby. Stor kunst var det ikke.

Jeg var med til at købe 300 computere

I foråret 1992 var jeg lige flyttet til Arbejdsskadestyrelsens sekretariat efter at have behandlet sager om kirurgiske skader i 1½ år. Vi havde fået et aktstykke (en særbevilling) igennem i Finansministeriet. Formålet var at købe computere til alle medarbejdere. De skrev på skrivemaskine …

Det vil sige, at som sagsbehandler skrev man i hånden på gule konceptark. Når man var klar, gav man arkene til “sin skrivedame”, der skrev dem af på skrivemaskine.

En af mine første opgaver var at udvikle og afholde kurser for medarbejderne, der af gode grunde aldrig havde set en computer før. “Min skrivedame” hed K.R, og var oppe i årene. Omstillingen var for stor for hende, så hun sagde op; så vidt jeg husker, var hun ikke den eneste.

Det er mærkeligt at tænke på ca. 31 år efter, hvor mange har op til flere computere, en smartphone og en tablet – og musikken i badeværelset (hvis man bruger den slags) kommer fra en streamingtjeneste.

Hvad bliver det næste?

Det næste er også, at jeg nu sender linket til nogle unge mennesker – så kan de sidde og undre sig over “gamle dage”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Jeg har gjort hele rejsen med fra programmer på kasetter og spolebånd til dagens sky og så videre. Vi fik vores første computer i 1989 eller 1990. Det var en sær en, en aflagt Amstrad – Joyce.

    Det tekstbehandlingsprogram var suverænt, og jeg savner det stadig ind i mellem. Disketterne var 3” – jeg husker mine diskussioner, når der skulle købes nye, med forhandlere, der ville sælge mig 3½” – det var det så ikke!

    Siden blev programmet opdateret, så man ikke skulle ned i enden af teksten for at gemme, men bare kunne blive lige dér hvor man nu engang var i gang med at rette. Stort fremskridt.

    Siden synes jeg fremskridtene både har været fremskridt og tilbageskridt.

    For eksempel vil jeg gerne have, at det er mig, og ikke computeren, der bestemmer, og det synes jeg holder lidt hård med de senere modeller.

    Jeg synes faktisk, artiklen i Forskerforum var lidt skræmmende. Det, jeg frygter ved AI/Chatbots, er ikke så meget, at de overtager vores arbejde, men at vi mister vores kritiske sans. Og hvad når de begynder at skrive hinanden af?

    Vi er allerede nu ude i noget der ligner den gamle leg “Hviskekongen lyver”, og jeg frygter at fakta og korrekthed bliver den store taber her.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      At anskaffe den første PC i 1989 eller 1990 er virkelig tidligt.

      Mine første disketter, da jeg var forskningsassistent på KU, var 5¼”. Det var ca. 1987 eller 1988.

      Ja, det var stort, da man opfandt genvejene.

      Du har ret i, at nu hvor maskinerne kan mere og mere, er der selvfølgelig også mere og mere, de overtager i form af indbygget logik og indbyggede afhængigheder. Det kæmper jeg også af og til lidt med Microsoft om. Jeg står fast på retten til, at “det er min computer”.

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    Ja, det har været en fantastisk udvikling. Jeg er ikke fri for at føle det som et privilegium at have været med på rejsen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Du har fuldstændig ret. Jeg har lidt svært ved at forstå, at alt det er sket bare i min levetid. Jeg hører stadig skrivemaskinerne i Arbejdsskadestyrelsen for mit indre “blik”.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *