Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger
Jordskælvene i Tyrkiet
Indhold
Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger
Sent mandag eftermiddag ca. kl. 17 lagde jeg det ret ligegyldige topbillede op i Facebookgruppen “Bevar Irma” med følgende ret ligegyldige tekst. Opslaget har lige nu 378 “likes”.
Jeg GIK AMOK I IRMA – Gl. Kongevej 64
Jeg trængte til tulipaner
I får lige et billede af en brøkdel af dagens indkøb.
Jeg måtte spørge efter to ting: rugbrødet og den særlige mælk fra Thise – “Ad Libitum” – som jeg ikke kendte på forhånd. Og selvfølgelig vidste selv den meget unge medarbejder, hvor det var.
Tit spiser jeg bare en salat dryppet med en ordentlig olivenolie – så nu glæder jeg mig helt vildt til at prøve den viste.
Kaffedåsen og de små køleskabsmagneter har jeg haft i årevis.
Mandag aften så jeg TV Avisen 18:30 og erfarede om jordskælvene i Tyrkiet. Det skrev jeg i går “Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden” om. Som altid lagde jeg et link til artiklen på Facebook. Nu – 20 timer senere – har opslaget to “likes” og en kommentar.
Det kalder jeg proportionsforvrængninger ad libitum. Godt nok er kampen for Irma vigtig, men den må ikke på nogen måde overskygge rædslerne i Tyrkiet og ikke mindst Syrien. WHO anslår, at samlet i de to lande vil 23 millioner mennesker, herunder 1,4 millioner børn, være påvirkede af jordskælvet og dets konsekvenser.
Dødstallet har lige nu (onsdag formiddag) oversteget 8.000 mennesker.
Syrien er efter 12 års borgerkrig slet ikke rustet til at lave ordentligt redningsarbejde. Civile graver i murbrokkerne med de bare næver. Der er flyveforbud ind i landet, så nødhjælpsorganisationerne kan ikke flyve hjælp ind. I forvejen var fire millioner mennesker hjemløse.
Tåber findes overalt
I går så jeg en kommentar til til jordskælvene. Desværre tog jeg hverken et billede af den eller kopierede den. Essensen var uden tvivl:
Hvorfor skal vi hjælpe dem, de tror jo på Allah og bryder sig ikke om vestens værdier?
Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke tog et billede af det, for nogle vil måske tro, at det er noget, jeg digter. Men det er det ikke. Jeg begriber ikke, at der finde sådanne mennesker.
Opdatering onsdag eftermiddag: Jeg fandt idioten. Du kan også se billedet her.
Prøv min dreng at grave dine egne børn ud under en sammenstyrtet bygning eller holde din døde, indeklemte datters hånd hele natten i frost og sne, mens du deklamerer, at du ikke flytter dig, før liget er gravet ud. Se billedet og teksten nederst. Så kan det være, dit billede af verden ændrer sig lidt, og du bliver bare en smule mere oplyst. For det trænger du i sandhed til.
Mange mennesker kan ikke forlige sig med, at muslimer kan få julehjælp, når de ikke holder jul. Min præst og jeg er ofte blevet enige om, at vi hjælper, fordi vi er kristne. Tag den!
Er vi blevet “billedmennesker”?
Historien om topbilledet bekræfter mine bange anelser om, at de fleste er blevet “billedmennesker”. De forstår billeder (herunder emojis og andre figurer), de trykker på en tast og så regner de med, at de har gjort deres holdning klar.
Det er umådeligt trist, for det bevirker, at nuancer bliver glemt, at man kun ser den halve sandhed (eller måske slet ingen?), og at dialogen, der kan gøre klogere, forsvinder.
Selv er og forbliver jeg primært “ordmenneske”, der bruger billeder til at understrege pointer og følelser. Jeg kommunikerer ikke ved hjælp af figurer.
Özlem Cekics billede
Billeder eller ej, så se på billedet herunder, hvor man tydeligt ser både faderens og datterens hånd. Özlem Cekic postede billedet sammen med denne tekst:
Jeg vil gerne dele historien om dette billede. Faderen holder sin 15-årige datters hånd. Datteren er død, men han har siddet hos hende hele natten og siger, at han vil ikke give slip, før hun er gravet ud.
Der er mange frygtelige historier og billeder – også fra Syrien. Men der er ingen, der kan tage billeder af deres smerte. Dem må vi heller ikke glemme.
Ord er bare så fattige i øjeblikket …
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] Du kan se yderligere kommentarer i denne artikel. […]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
dr.dk 
Berlingske Netavis 
Jeg tror, at mange mennesker føler sig dybt forfærdet over jordskælvene i Tyrkiet og Syrien. Det forhindrer dem bare ikke i at være kede af, at Irma skal lukke. Du har da ganske ret i, at det er problemer af helt ufatteligt forskellige proportioner, men jeg tror bare, at bekymringerne går fra hver sin konto. Ergo er jeg ikke med Storm P., der sagde at han ikke mente noget om verdenssituationen, for han havde fået noget i øjet.
Selvfølgelig er det rædselsfuldt, at nogen kan finde på at mene, at fx den far, vi ser på Özlems billede, ikke skal have hjælp, fordi “han ikke deler danske værdier”. Men kyniske, overfladiske idioter finder man alle vegne, ikke kun i Danmark. Danske værdier er bl.a. at hjælpe mennesker i nød, hvis man overhovedet kan. Så synes jeg godt, vi kan tillade os at holde snuden ude af kommentartrådene i disse dage. Visse menneskers niveau er bare for deprimerende.
@ Henny
Vi er (som næsten altid) enige. Nej, selvfølgelig skal man kunne “rumme” både jordskælvene og Irma. Det er netop hver sin “konto”. Det er faktisk et godt udtryk. Jeg syntes bare, at difference var så markant, at jeg næsten følte mig forpligtet til et “Oprob”.
Ja, “danske værdier” (og synes jeg jo også “kristne værdier”) er at hjælpe, hvor vi kan. Jeg har tænkt mig at bruge lidt tid på at finde idiotens kommentar, så I alle kan se, at det ikke er opdigtet fra min side. Jeg bliver bare så rystet, når jeg ser den slags. Og jeg spurgte ham faktisk, om han var en “troll”, og hvis svaret var “Nej”, bad jeg ham uddybe og begrunde sit udsagn. Jeg har naturligvis ikke fået svar.
Grundene til at folk ikke skriver / taler så meget om det her er mange.
En af dem er det, jeg kalder “danskerforvrængningen”. Nyhederne i går på et nyhedsmedie havde to lige store rubrikker. En med “Frygt for 20.000 døde efter jordskælv i Tyrkiet”. Den anden med “1 dansker savnet efter jordskælv i Tyrkiet”. Og når der ikke er flere danskere involveret, så fordamper interessen hurtig. Vi skal efterhånden jo helst være på fornavn med og kunne identificere os med ofrene i nyhederne, før det bliver interessant.
En anden grund er, at der ikke rigtig er noget, vi kan gøre. Jeg kan ikke protestere mod jordskælvet nogen steder, arrangere en demonstration, eller synge eller råbe ad nogen. Jordskælvet forbliver totalt uanfægtet af mine ytringer. Jeg kan derimod – hvilket allerede er gjort – sende et beløb til min foretrukne nødhjælpsorganisation. Men det larmer ikke og kan ikke høres.
PS: Når jeg ikke har liket eller kommenteret dit opslag på FB, skyldes det ene og alene at jeg ikke har set det. Jeg går direkte til mine Grupper, og ser aldrig mit feed, da jeg ikke kan holde det nye “meget bling og intet indhold i tilfældig kronologisk rækkefølge”-layout ud. FBpurity redder det meste af min forstand på det medie og en ADblocker resten.
@ Charlotte
Tak for din fine, sobre kommentar.
1) Det er jeg enig med dig i, og ordet “danskerforvrængningen” er godt. Det vil jeg antageligt tage til mig. Jeg undrer mig bare meget over, at udsynet/udsigten ikke går længere end til egen næsetip.
Jeg ser aldrig TV2, så jeg gætter på, at det var der, du så de to lige store rubrikker. Danmarks Radio skal have stor ros for deres utrolig lødige, udvidede TV Avis i aftes (tirsdag den 7. februar) kl. 21:00, hvor jordskælvene var på først og fyldte langt det meste af udsendelsen. Der var ingen følelsesporno – kun facts. Der var ingen “danskervinkel” men fokus på de – på det tidspunkt – 6.000 døde.
Jeg tændte – for kun anden gang i mit liv – for “Aftenshowet”, men måtte ret hurtigt slukke igen, da det var den rene følelsesporno. Jeg kan ikke klare det program.
2) Du har ret i, at det er svært, når man bare må se afmægtigt til. Så kan dansen om en Irma være en form for katalysator for afmagt og frustration. Og det er altid bedre at gøre noget end ingenting.
3) Du skal på ingen måde undskylde, at du ikke havde set mit opslag.
Jeg må undersøge “FBpurity”, som jeg ikke kender, for jeg har også vanskeligt ved at overskue Facebook. Jeg har også en AD-blocker, for ellers bliver det helt “Anders And” inde i min hjerne.