, ,

iPad Air

At passe på

I lørdags lagde jeg mærke til, at en af konfirmanderne havde et robust cover til hendes iPad. Jeg fik hende til at skrive navnet ned, så jeg kunne snuse lidt rundt på nettet.

Min iPad er nærmest blevet en del af mig, og jeg går ingen steder uden den. Lige da jeg købte den, tænkte jeg, at det var dyrt legetøj at spille Wordfeud på, men jo længere tid der går, jo flere anvendelsesmuligheder finder jeg. Nu hvor hukommelsen er så elendig, bruger jeg fx noterne rigtigt meget til fx at forberede møder i Lænken og Distriktspsykiatrien. Facetime bruger jeg til at snakke med Jytte i Odense. Quizkampen er herligt tidsfordriv og endelig noget, hvor jeg engang imellem kan vinde (det går ikke for godt i WF).. Medicinhuskeren der troligt minder mig om, at jeg skal spise et halvt apotek, Lumosity er mit “hjernetræningsspil”” osv. osv.

Den kostede spidsen af en jetjager, og derfor vil jeg også gerne passe på den med et godt cover. Hidtil har jeg har haft den trefløjede klassiker Smart Cover, der fungerer fint, men det er primært glasset, der bliver beskyttet, mens knapper, jackstikket, kamera og højtaler ikke er beskyttet, og der er ingen beskyttelse, hvis man skulle tabe den. Da iPadden har kostet 6.000 kr., betyder det ikke så meget, hvad et godt cover koster.

Valget faldt på Griffin survivor ipad air, der er udviklet til det amerikanske forsvar, så det må kunne holde til en del. Producenten skriver sådan:

“Designed and tested to meet or exceed US Department of Defense Standard 810F, Griffin’s Survivor Extreme-Duty Case is designed from the inside out to protect your iPad from extreme conditions … dirt, sand, rain, shock, vibration, and a host of other environmental factors.

Survivor is built on a shatter-resistant polycarbonate frame clad in rugged, shock absorbing silicone. A built-in screen protector seals your Multi-Touch display from the outside environment, while hinged plugs seal the dock connector, headphone port, hold switch, camera, and volume controls.”

Kønt er det ikke faktisk nærmest lidt klodset, men det skal ikke være udseendet, det handler om.

Jeg fandt det med Pricerunner til 349,00 hos Itlagersalg i Frederikshavn, og hvis det holder alt, hvad de lover, er de penge givet godt ud. Jeg glæder mig til det kommer.

15 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Survivor fra Griffin er rigtig god. iPadden bliver godt nok lidt klodset at se på, men mht. funktionaliteten er der ikke noget at komme efter.

      Svar
  1. overleveren
    overleveren siger:

    Jeg har det samme cover til min iphone. Brugte det da jeg gik på arbejde og den blev udsat for fugt, støv, slag og hvad ved jeg… en dag var jeg ved at sende en sms ude i gården da en af mændene højtryksspulede mig og min tlf (ved en fejl – var ved at vaske bil).. ingen problemer for griffin men iphone alene havde ikke overlevet. Men i dag bruger jeg et mere slankt cover. Ikke mindst fordi jeg opdagede at iphonen led i varmen under opladningen.. desværre er griffin coveret ikke designet til blive afmonteret og eftermonteret mange gange.. så nu ligger det bare … og ligger.. men jeg vil tage det frem hvis lejligheden er den rette igen.

    Håber du bliver glad for coveret der bestemt er et af de bedre i rough-stilen…

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Overleveren

      Dejlig at høre fra dig igen!

      Dine brugererfaringer med Griffin lyder rigtig godt, og var det godt, at Griifin reddede din iPhone. Det bekymrer mig lidt, at du skriver, at det ikke er beregnet til at blive monteret og afmonteret mange gange, og at enheden sveder under opladningen. Jeg glæder mig, at du siger, at det er et af de bedste. Det kommer med posten i dag, og jeg glæder mig til at se det.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Man skal nemlig have covers til sine ting. Eller tasker, etuier eller hvad de nu skal kaldes. Da jeg købte min Samsung telefon, købte jeg først et “S-view” cover. Det kunne jeg i løbet af kort tid ikke lide, så jeg købte et sort læderetui. Men så kunne jeg ikke bruge min trådløse oplader… Så jeg måtte investere i en bagklap til trådløs opladning. Da den så var i hus, viste det sig, at den gjorde telefonen for tyk til at passe i lædercoveret. Hmm. Så købte jeg et “pull-tab” etui, som ikke engang er produceret af Samsung, og som faktisk er en anelse for kort til telefonen. Men der sluttede så med store bogstaver. Så du kan nok se, at dine 349 kr. til en 6000 kr’s Ipad bare er en dråbe i havet i sammenligning!

    Svar
  3. Susanne
    Susanne siger:

    Ingen appleprodukter uden cover her. Jeg har knust et glas på telefonen en enkelt gang og vogter over Ipaden. Der er nemlig ikke lige overskud på sjovkontoen til nye ting af den slags 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Susanne

      Du har ret, man skal have et cover. Min iPhone har ikke cover – måske skulle jeg snart finde et – og da jeg har haft tabt den, har den nu fået beskadiget glasset ned i venstre hjørne, og det ærgrer jeg mig dagligt over.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *