,

Intet virker!

Intet virker!

Thyco Brahes uge

Man kan da heller ikke være væk en måned, uden at alt går galt, Og Henny jeg har altså ikke eksperimenteret 🦆

  • Printeren virkede ikke. Martin kiggede længe på den uden held og endte med at foreslå en systemgendannelse. Jeg have adskillige punkter, men gik ikke så langt på det tidspunkt.
  • 2 timers remotesuupport fra HP, hvor printeren er købt for fem år siden . Det lykkedes ham ikke, og han endte med at konkludere, at der var fejl i Windows…
  • Herefter prøvede jeg Martins forslag. Det skullle jeg aldrig have gjort, for nu kunne Windows slet ikke starte. Jeg prøvede bootmnuen med Macrium Reflect og jeg prøvede at køre den friske .iso fil fra CDen. Intet held. Windows og hele PCen er stendød.
  • René mener, at der kan være noget hardwaredims inde i maskinen, der er afgået ved døden efter ni års massiv brug, og det vil være forståeligt. Jeg håber en dims kan udskiftes, for jeg er meget glad for den. Og eller er der jo refurb.dk
  • Jeg har kun gjort det, de kloge siger!
  • En anden grund til at jeg kørte systemgendannelsen var, at  mit mailprogram Thunderbird opfører sig ulideligt, og at den indbyggede kalender ikke fungerer overhovedet. Jeg får fantastisk support hos Mozilla-folket, nen nu er grænsen ved at være nået. Jeg tror, jeg overgiver mig til:
  • Outlook, da jeg jo i forvejen har Office 365. Fordelen kunne være, at jeg kan styre allle mails, lister, ugeskemaer, forberedelser osv. eet sted. Jeg kører sur i alt det, der skal vedligeholdes, hvis det skal virke.
  • • Det er ikke længe siden, jeg med djævlens vold og magt fik afinstalleret Outlook… Men det er ikke så lige til at finde et link til download/geninstallation. Jeg må ringe, men det haster jo ikke… 🦊 Og jeg er meget bekymret for, hvor meget der overskrives, hvis jeg reinstalllerer alle programmerne i pakken.
  • Skærmen på min iPad Pro er stort set helt ude af funktion og er returneret. Der er en bule på bagsiden af ipadden, men skærmen har dog virket upåklageligt indtil for ca. to uger siden. Forhandleren vil pr. kulance se, om de kan hjælpe, så jeg ikke skal betale for reparationen. Jeg ved virkelig ikke hvordan den skade er sket, for jeg passer jo på den.

Jeg føler mig temmelig handicappet! Og hvem ville ikke gøre det?

Action

  • Computeren er sendt til Labtech, hvor jeg altid handler, da de har god service. Hvis de kan få liv i den igen, vil det være skønt.
  • Hvis de ikke kan, må de sætte nye komponenter i til erstatning, eller omvendt: de bygger ny og genbruger alt det, der virkelig kan genbruges, og det kan alle fem diske, hvor af to er SSD af en halv TB.. Der er trods alt en grænse for, hvor længe hardware kan holde ved massiv brug i ni år. Jeg har længe haft på fornemmelsen, at den snart ville stå af.
  • Senere – vigtigt: det ender med en gamer med genbrug af mest muligt og forhåbentlig en klon af den nuværende Windows. Gudskelov ligger alle data på F:\ selv skrivebordet 🐿 Baggrunden er synet og lyden af Bixers nye gamer-pc, nemlig det faktum, at der ingen lyd er! Labtech bygger til mig, og det har jeg som sagt rigtig god erfaring med gennnem ni år. Jeg glæder mig til at hilse på den!
  • Der er bestilt en lillle ny billig printer. Mit behov er ikke stort, men den kan jo trods alt ikke undværes. Jeg har valgt en, der også kan kopiere.
  • Når jeg atter har en PC bliver det Outlook!
  • Og så skal jeg bare vente på iPadden… – det er svært.

Også godt for noget

Forleden pjækkede jeg fra ugeskemaet, for der var andet, der var vigtigere. Tænk at man kan pjække fra et skema. Men de andre dage er det fulgt til punkt og prikke, og her bliver fint. Jeg gør den daglige rengøring plus ekstra ting i dybden; på den måde kunne jeg fx kun nå en halv stue i mandags, et halvt køkken i går og et halvt badeværelse i dag, men det bliver så godt! Og i dag blev det så sandelig grundigt, for hvad skulle jeg ellers lave?

 

 

6 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Ja, du oplever sandelig noget! Selv kører jeg efter princippet: “If it ain’t broke, don’t fix it”. Der er _meget_ sjældent brug for at fixe noget som helst. Desuden gemmer jeg så få data som overhovedet muligt, så er der intet at miste. Jeg bruger aldrig email-programmer. Tager det hele over Google, og selv der går jeg jævnligt ind og sletter. Jeg vil simpelthen ikke have alt det gamle ragelse liggende! I over et år har jeg forsøgt at opsige mit abonnement på “OneCloud”. Microsoft forstod ikke den slags. Så lod jeg være med at betale, og endelig lader det til, at den forbaskede sky er væk!

    Jeg har to printere, den ene står ude i garagen, for den er stor og grim og blev aldrig brugt. Den anden er mere diskret og bliver heller aldrig brugt. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle finde på at printe.

    Bare sådan en lille illustration af, hvor forskellig tilgang man kan have til it. 🙂

    Det er jo spændende, hvad det ender med for dit vedkommende. Jeg vil tro, at kabinettet uden risiko kan genbruges. Jeg ved ikke, hvor smart det er med genbrug af harddiske, de bliver jo også slidt. Harddiske er jo gammeldags nu, min Windowscomputer har kun en chip.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Tro mig, disse oplevelser var jeg gerne foruden. Og også jeg er tilhænger af dit princip om “if it aint broke osv., men printeren var jo broke, og det var den, der udløste lavinen.

      Mine diske er af nyere dato i hvert fald de to SSD af hver en halv TB af mærket EVO, som er rigtig godt. De må have nogle år i sig endnu, og de er virkelig lækre at arbejde med/på.

      I modsætning til dig, gemmer jeg alle data, man ved jo aldrig, hvornår man kunne behov for en skannet kvittering for en forlængst hedengangen eltandbørste 😎 og jeg tør slet ikke fortælle hvor mange mails jeg har. Jeg må dog sige, at tanken om gmail har strejfet selv mig, men jeg vil ikke af med min mailadresse, da den hører til mig og ingen andre; som en del af mit ‘brand”. Jeg har tænkt på det der vist hedder Outlook.com, som vist er noget, der bor i Cyberspace. Det kunne være en løsning afhængig af prisen.

      SSD bliver da ikke sådan lige slidt, da der jo ikke længere er en “snurretop” oven på dem, men evigt holder de selvfølgelig ikke. Det lyder interessant med en chip. Det har jeg aldrig hørt om før.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Henny

          Mange tak; jeg kender slet ikke gmail, men har hørt, at der er mange muligheder. Men vil det sige, at jeg kan beholde min post@domæne.dk uden videre dikkedarer?

          • Henny Stewart
            Henny Stewart siger:

            Der er lige en godkendelsesprocedure, du skal igennem. Det er noget med at gmail sender en mail til den adresse, du vil bruge og den mail indeholder et link, som man skal klikke på for at bekræfte dåden. Det er så de få gange, jeg har brugt UnoEuros webmail.

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Henny

            Set ser sørme interessant ud, for jeg vil gerne have mine mails med mig overalt. Det har jeg nu sådan set også i dag, men efterhånden synes jeg min løsning er for sårbar.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.