Ikke for at pive

Lille orlov

Den søde stuegangsgående psykolog Ditte har bevilget mig udgang i dag til kl. 18:00. Jeg har haft lidt bøvl med at få hende forklaret, at jeg er så pæn og kedelig, at jeg ikke går hjem og tager livet af mig, når vi har en aftale om, at jeg skal komme tilbage kl. 18:00.

  • Jeg kan ikke huske, så vi er nødt til at invitere Kaj Bjerring Andersen til en stuegang, så han kan gentage det han skriver, vi har talt om, nemlig hvordan jeg omgår hukommelsesproblemerne i dagligdagen.
  • Jeg kan ikke høre, da jeg har fået en eller anden virus, der gør mig stort set døv på begge ører. Mod det har jeg fået noget næsespray, som skulle virke efter ca. 14 dage… Det er lang tid at være døv.
  • Jeg er midt i en svær depression.

Jeg er så evindeligt træt af at være syg hele tiden! Det må altså snart høre op. Jeg har haft depressioner siden 2003 – det er let at huske, da det var det år, jeg blev 40 og alle havde så travlt med at fortælle mig, at det var en 40-års-krise. Det var det ikke. Jeg kan ikke huske, hvornår manierne kom til, og diagnosen dermed blev ændret fra “Tilbagevendende depressioner” til “Bipolar affektiv sindslidelse”

Denne gang er der stødt noget psykotisk til: For mit indre blik ser jeg på de nederste 25 pct. af skærmbilledet min egen død og begravelse. Det kører som en film, en art “Breaking News” i et uendeligt loop. Filmen spiller, uanset hvad jeg foretager mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg stopper den.

I starten var lydkulissen til filmen bare en summen, men det har ændret sig til, at der til den kirkelige handling spilles de korrekte salmer, nemlig salme 14: “Tænk at livet koster livet” og salme 787: “Du som har tændt millioner af stjerner”. Med korrekte mener jeg, at det er dem, der er beskrevet i mit testamente og i “Min sidste vilje”. Jeg er temmelig skræmt over denne film, og man skal ikke være psykiater for at udlede, at det at jeg er skræmt, trods alt vidner om en vis livsvilje. Den prøver jeg så at holde mig til. Jeg har spurgt Ditte, om der ikke findes et eller andet medikament, der kan gøre bugt med filmen. Hun peger på Seroquel, som jeg i forvejen får temmelig meget af  (700 mg.), men det synes jeg ikke virker.

For at blive klogere på det med hukommelsen har Kaj anbefalet en MR-scanning af min hjerne, og den er nu bestilt, og vi har udfyldt et supplerende spørgeskema om hvorvidt jeg har pacemaker, andre metalgenstande eller klaustrofobi mv. Jeg håber, jeg kan få scanningen og svaret, mens jeg er indlagt. Alternativt kan det sendes til Janne Baatz i DPC, hun er også sød og god til at forklare sådanne resultater. Jeg valgte at tone rent flag overfor overlægen Melita, og spurgte om alkoholskader på hjernen godt kunne vise sig med flere års forsinkelse. Det svarede hun bekræftende på. Hvis det er det, der er galt, tilgiver jeg aldrig i livet mig selv!

Ingen taler endnu om udskrivelse, og det er måske også bedst sådan, men jeg er begyndt at savne mit hjem og mine daglige gøremål. Jeg har været der siden den 17. marts, og det, synes jeg, er længe. Jeg er heldigvis rykket ind på en enestue, og det er jeg rigtig glad for. Jeg bruger en del tid på at se film – lige nu er jeg i gang med “Tavse vidner”, der har herligt mange afsnit. Nattesøvnen er god

Jeg har fået ni ECT-behandlinger, og de har haft den effekt, at synsforstyrrelserne er væk, at nattesøvnen er reetableret, og at appetitten er genoprettet, og det er jo alt sammen godt. De “dårlige tanker” florerer dog stadig. Jeg spurgte Ditte her til morgen, hvad vi kan gøre ved dem, men jeg kan desværre ikke huske, hvad hun svarede. Jeg skal altså blive bedre til at skrive ned!

Medarbejderne er meget søde og lyttende, og de tager sig tid til at lytte, når der er behov for det. Der er blevet koblet en eller anden elev på mig, og hende kunne jeg nu godt undvære. Hun har en eller anden indladende facon, som jeg ikke kan klare. Jo mere indladende/fiskende hun er, jo mere lukker jeg af.

Medpatienterne er som hovedregel søde, og vi har mange gode samtaler.

Jeg sender mit password til bloggen til mig selv, og håber at jeg dermed kan blive i stand til at svare på jeres eventuelle kommentarer, men mit webhotel har problemer med deres servere, så måske kan jeg ikke sende mailen, og dermed kan jeg måske ikke svare.

17 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    Hov jeg glemte lige:

    Jeg hr fundet en app, der hedder “Memoer” og installeret den på min iPad. Formålet er at optage lægemøder mv., så jeg kan huske, hvad der sker ved at genhøre det. Jeg skriver simpelthen ikke hurtigt nok til at få det hele med.

    Svar
  2. Inge
    Inge says:

    Uha du er hårdt ramt denne gang, jeg sender dig gode tanker og et stort håb om at du sammen med alle de dygtige behandlere omkring dig, får etableret en fornuftig tilværelse igen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Tak! Jeg føler mig altså også hårdt ramt. De taler dog om evt. At sende mig til en ørelæge i næste uge. Det kunne være rart, for jeg føler mig voldsomt handicappet af den manglende hørelse.

      Hukommelse er ad h…. til, og filmen kører i det uendelige.

      Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Ja, du er hårdt ramt for tiden. Jeg håber sandelig, det hele retter sig til for dig. Angående det med de eventuelle alkoholskader, så er du nødt til at sige til dig selv, at du selvmedicinerede på det tidspunkt, og det betaler du så regningen for nu, ved kasse 1. Fortiden kan du ikke ændre på, så det kunne ikke være anderledes. Du kan undgå at gøre det værre for dig selv ved at holde op med at bebrejde dig selv. I stedet må du fokusere på de ting, du vitterligt kan og har udrettet, og det er sq ikke så lidt! Jeg ville sige fra over for den “elev”, hvis jeg var dig. Du har ikke brug for belastende kontakter. Når din hørelse forhåbentlig snart vender tilbage, kunne du overveje at spørge lægen, om det er ok, at du optager jeres samtale på din iPad. Det kunne støtte din hukommelse, og hjælpe dig, hvis du vil lave skriftlige notater til dig selv. Men mest af alt ønsker jeg dig god bedring, og hvis du ikke kan komme af med din “film”, ønsker jeg, at du kan finde en måde at acceptere den på og leve med den. Måske forsvinder den, hvis du accepterer den.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Det er helt korrekt, at jeg selvmedicinerede mig selv med alkohol. Og det gjorde jeg, selvom jeg var helt klar over, at det Serotonin jeg tilførte hjernen med SSRI-produkterne, vaskede jeg ud igen med alkoholen. Så idiotisk har jeg været! Jeg kan ikke tilgive mig selv!

      Hvis jeg kigger overordnet på mit liv, er der meget der er lykkedes, men der er så sandelig også meget, der ikke er lykkedes. Som jeg skrev til Ellen, har jeg kæmpet siden 1972, og nu synes jeg, jeg har brugt de sidste kræfter i denne kamp. Jeg synes ikke, jeg har flere kræfter tilbage.

      Jeg ønsker mig inderligt, at filmen kan forsvinde, for den er meget belastende i dens evindelige loop. Måske har du ret i, at det kan være en farbar vej at acceptere den i stedet
      for at bekæmpe den.

      Svar
  4. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Eric

    Du har ret i, at der er fremskridt – og det er jo positivt, og det tager jeg også til efterretning. Jeg kan spekulere mig til døde, og det er jeg ret så træt af. Netflix er en fin afleder. Hvis jeg ser på mit liv i helikopterperspektiv har jeg kæmpet siden 1972, altså 43 år, og det er jeg ærlig talt i tvivl om, om jeg orker at blive ved med.

    Svar
  5. Ellen
    Ellen says:

    Uha, den er da helt gal denne gang. Jeg tror ikke, du skal være ked af at være indlagt – det er jo åbenbart nødvendigt, siden du ikke er okay endnu, og hvis det starter helt forfra ved, at du kommer hjem igen, er der intet vundet, så mon ikke du bare skal køre linen ud og håbe det bedste? Det gør jeg i hvert fald for dig – og den slags ting her tager altså sin tid at ændre på.

    Svar
    • Name (required)
      Name (required) says:

      @ Ellen

      Du har ret: der er ingen grund til at blive sendt hjem og starte forfra! Jeg tror fuldt og fast på, at de gode mennesker ved, hvad de foretager sig.

      Jeg gør mig fortsat for mange eksistentielle tanker om livet og dets mening, skønt jeg er helt klar over, at de tanker ikke er gode for mig. Jeg kommer nemlig altid frem til, at der ikke er nogen mening med livet. Og det drager jeg så nogle usunde slutninger ud af.

      Lige for tiden tænker jeg meget, at jeg har kæmpet med livet siden 1972, og det orker jeg ærlig talt ikke længere. 43 år er nok!

      Svar
  6. Eric
    Eric says:

    Træls, men der er da også nogle klare fremskridt. At se film er sikkert glimrende, så du ikke bruger al tiden på at spekulere og spørge dig selv om hvorfor dit og dat. Det er jo langt fra altid, en årsagsforklaring giver en løsning.

    Svar
  7. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Fruen i Midten

    Jeg burde selv huske på at skrive ned. Tit begynder jeg på det, men så kan jeg ikke lide at forsinke processen med den tid, det tager at skrive på iPadden.

    Tak skal du have! Jeg kæmper videre.

    Svar
  8. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Pyh, du er godt nok hårdt ramt for tiden. Det undrer mig, at alle de rare mennesker, du omgås, ikke husker dig på at skrive ned. Det virker lidt fjollet, når nu det er så tydeligt, at du selv glemmer det. God bedring med ‘det hele’.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Jeg burde selv huske på at skrive ned. Tit begynder jeg på det, men så kan jeg ikke lide at forsinke processen med den tid, det tager at skrive på iPadden.

      Tak skal du have! Jeg kæmper videre.

      Svar
      • Fruen i Midten
        Fruen i Midten says:

        Burde eller ikke burde. Det bør – nej skal! – du altså lægge på hylden. Faktum er jo, at du glemmer det, og så må det altså være op til dine omgivelser at hjælpe dig med at huske det. Har du tastatur til Ipadden? for ellers tager det jo forever at skrive på den. Måske kunne du tage noter i hånden og renskrive bagefter? (Så går der også tid med det 🙂 )

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Fruen i Midten

          Jeg har ikke tastatur til min iPad, men jeg tror såmænd ikke, at det ville øge hastigheden. Noter i hånden er en god ide! Jeg har også fundet en app ved navn Memoer, som man let kan optage med. Jeg vil spørge, om det er ok at bruge den til møderne. Jeg har lige siddet og læst i min e-journal på sundhed.dk, og der står adskilligt jeg har deltaget i, som jeg intet husker af. Suk!

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *