Igen igen

Det er efterhånden nærmest pinligt at fortælle det, og som skrevet tidligere er det nu, du har chancen for at hoppe til mere muntre sider på Internettet. Men altså: jeg blev indlagt fredag eftermiddag via den nye centraliserede visitation i Glostrup. Formentlig et eller andet besparelsestiltag…. men det må da være dyrt at køre patienterne rundt i taxa?

Lørdag over frokost kom jeg så til PCH, og så startede samtalerne med lægerne forfra, men de er jo søde og rare. Diagnosen er “svær depression”, og de har bevilget mig en ny serie ECT-behandlinger, som starter allerede i morgen mandag tidligt, og faste fra midnat. Jeg kender turen. Jeg tror ikke, der kan skrues mere på medicinen, så jeg kom for ECT, og det ønske har de lyttet til. Det er jeg meget taknemmelig over. Og de har behandlet sagen selvom det er weekend.

Det, der væltede mig, var nok listen over kompetencerne og min vens død; han begik selvmord, og det var en kende for “inspirerende”. Det er i hvert fald det nærmeste, jeg kan komme på noget, der var udover det sædvanlige. Jeg har kæmpet med min sygdom i 12 år nu, og nu føler jeg ikke, at jeg orker at kæmpe mere. Det går jo den gale vej. Derudover har mit liv været en kolossal udfordring siden 1972, hvor min far døde og idyllen med ham. Det er med til en negativ “slutevaluering”. Jeg er fuldt ud klar over, at i en depression ser man alting som sort i sort, uden lysninger; de andre gange har ECT rettet op på det. Det, håber jeg, kan ske igen.

Det var lige før, at ECT ikke kunne være kommet i gang i morgen, fordi de ikke kunne finde mine blodårer. Den første læge stak og stak det bedste, hun havde lært mange gange, men der kom ikke en dråbe blod. Den næste var bedre. Der skal være styr på blodprøverne, inden de påbegynder ECT, og der må selvfølgelig ikke var kontraindikationer, men det er der heller ikke. Jeg håber, det virker hurtigt, for det aktuelle mindset er uudholdeligt. Behandlingerne sker mandag, onsdag og fredag fra morgenstunden.

Jeg skal have fat i Psykiatrifonden og aflyse mine aftaler der. Dette her kommer meget på tværs af alt det, jeg har gang i, men det er der ikke noget at gøre ved.

10 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Benedite

      Tak skal du have.

      Ja jeg synes, de lytter meget, og de er meget forstående og søde. Jeg er glad for at være her igen, det er det bedste sted lige nu.

      Svar
  1. Kisser
    Kisser says:

    Nej altså. Det skal gå den anden vej – lyset kalder 🙂 kære Hanne.
    Pøj-pøj med behandlingerne. Håber de har en hurtig virkning.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Ja du har helt ret; det skal gå den anden vej snart!

      En af de store fordele ved ECT er, at det virker enormt hurtigt i modsætning til medicin, hvor man ofte skal vente 6-8 uger, før det har fuld effekt.

      Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Altså! Det er da noget hø, for at sige det mildt. Jeg melder mig i koret med gode ønsker – kan desværre ikke gøre andet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Ja noget hø, det må du nok sige, det kommer så neget på tværs af alle mulige aftaler og planer. Jeg håber dog på, at det bliver et hurtigt og effektivt lille forløb, og slet ikke månedsvist som sidst.

      Svar
  3. Eric
    Eric says:

    Det var da pokkers! Men pøj-pøj med behandlingerne, og om ikke andet må det gode vejr, de stiller i udsigt, kunne hjælpe på humøret.

    Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det gør mig ondt, at du har fået det dårligere. Men det er dog godt, at du er, hvor du føler, at du kan få noget hjælp. Jeg håber, ECT hjælper dig. Din arbejdsprøvning, eller hvad det nu hedder, løber ingen steder. Det ville jeg i dit sted ikke spekulere mere på, før det gik den rigtige vej med helbredet igen.
    – Og jeg, husker godt, hvordan det var at føle sig som en nålepude. Det er åbenbart meget almindeligt: De gode blodårer holder kun til at blive brugt et vist antal gange. Så begynder det at blive svært. Det er selvfølgelig en lille ting i forhold til at være bipolar med svær depression og selvmordstanker, men det er en ting der ikke hjælper.

    Pøj med det!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg må i morgen tidlig have fat i Psykiatrifonden og fortælle det, som det, og aflyse de aftaler jeg har derinde, men dette her kommer alvorligt på tværs.

      Det er helt præcist det, fer er sket med mine blodårer, de er som et billede af en nålepude. Normalt kan de dog finde en eller anden blodåre. Den første læge stak mindst ti gange. Efterfølgeren havde lidt mere erfaring.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *