,

I morgen skal det være

Det er i morgen jeg vil fejre forårets komme!

Nogle vil måske sige, at det er lidt sent, men jeg er indrullet i en depression, der trods alt er ved at gi’ sig. Jeg har de seneste tre uger haft det som om jeg har gået inde bag et gardin eller befundet mig i en glasklokke. Jeg har opgivet at tælle hvilket nummer denne depression er; jeg konstaterer blot at den er her. Jeg har været sygemeldt on and off og synes egentlig, at jeg hutler mig lidt igennem det. Måske var det en anden gang bedre at sygemelde sig ordentligt, så arbejdsgiver ved, hvad de har at gå ud fra.

Problemet med en depression er, at man ikke har lyst til noget af alt det, man udemærket godt ved ville være godt for en at gøre. Når lysten mangler, blegner ethvert initiativ. Det ville være godt at cykle en tur, det ville være godt at finde rulleskøjterne frem, for motion og fysisk udfoldelse er godt for og i mod meget.

I dag har jeg truffet de foreløbige foranstaltninger til begge mulighederne. Cyklen er pumpet og jeg har tjekket, at mine nye cykelsko nu også glider let nok ned i og ud af SPD-pedalerne (det brækkede jeg engang en albue ved ikke at have tjekket).  Jeg har vendt hjulene på rulleskøjterne for at forlænge deres løbetid. Det, der så bestemmer det, er morgendagens dagsform, er det en af de dage, der bare går eller er det en af de dage jeg får noget ud af? Der har været alt for mange dage, som jeg synes, jeg har fået for lidt ud af, men hvad pokker gør man, når lysten mangler?

Jeg er træt af depressioner og træt af ikke bare at være et lige-ud-menneske; sådan en som ingen rigtig lægger mærke til, men trods alt udfører den daglige dont til alles tilfredsstillelse.

10 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Kom du på cyklen?
    Depressioner er noget svært forståeligt noget.
    For en del år siden røg Allan ind i sådan en, og den så ikke ud til at ville tage nogen ende. Intet hjalp tilsyneladende, så jeg kastede mig over en masse bøger. Mage skrevet af læger og andet godtfolk, som selv havde været ramt. Ingen kunne give en forklaring på deres egen “opførsel” selv efter at de var blevet raske igen.
    Allan er helt ude af sin depression og har været i flere år, men ingen af os syntes det var særligt sjovt at være der.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Nej det blev desværre ved tanken – men jeg håber så inderligt på, at det vil lykkes i forbindelse med påsken og det dejlige vejr, der er lovet dér.

      Jeg er så inderligt træt af depressioner! Det er en tung tung dyne, der lægger sig over én og det værste er næsten, at man ikke opdager det før det er for sent. Man/jeg kan gå 14 dage og have det elendigt før jeg opdager at “hov der er den igen” og det er noget rod i forhold til fx arbejdsgiver. Arbejdsgiver kan jo ikke se, at man er hundesyg, når man ikke selv siger noget om det. Det hele bliver en gang “rodesammen”, som jeg ikke kan anbefale…

      Svar
  2. KIRSTEN
    KIRSTEN says:

    Kære Hanne

    Jeg genkender din beskrivelse af at være et “ikke ligeud menneske”. Jeg har lange perioder, hvor det hele kører derudaf, hvor jeg næsten svæver i en glædesrus over livet, for så pludselig en morgen at vågne og synes det hele er uoverskueligt, gråt og trist og jeg er grådlabil. Min depression kom i sin tid på grund af posttraumatisk stress og udbrændthed, den kan stadig dukke op i mindre grad, hvis jeg bliver presset/ føler mig stresset, ex. hvis jeg ikke føler jeg kan nå alt det, jeg gerne vil, inden jeg skal have gæster. Jeg fik “lykkepiller”, da det var allerværst lige efter min sygemeling og i årene frem til indstillingen til førtidspensionist.
    Jeg sagde nej til dem derefter, da jeg følte jeg havde det bedre.
    Det valg har jeg ikke fortrudt, selv om der stadig kan dukke de “grå dage op”. Jeg har ikke morgenvånde, nærmere tværtimod, jeg er frygtelig tidlig vågen og går til gengæld meget tidligt i seng. Min “private medicin” er påpasselighed med, hvad jeg siger ja til, gode og positive venner, korsang, masser af motion, (for mit vedkommende trave og løbeture), havearbejde, naturen, masser af frisk luft og afslapningsmusik i øret om natten. Om vinteren min pc og slægtsforskning.

    jeg håber dit gardn letter, så du igen kan ånde frit, høre fuglene synge og nyde foråret.

    Knus og hilsner Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Kirsten

      Ja er det ikke bare mærkeligt, at det i perioder kører derud, og så pludselig bang, så er den der igen?

      Jeg synes, at “lykkepiller” er et forfærdeligt ord, for ingen af os, der spiser dem, tror, at vi bliver lykkelige af dem, og det er jo sådan set heller ikke meningen. Meningen er lige at give det løft, der gør, at man ikke sidder helt ned i kulkælderen. Selv er jeg meget tilfreds med mine to præparater, som gør, at når de er justeret ordenligt i forhold til hinanden, at jeg kan leve et ganske normalt liv.

      Det må være dejligt ikke at have morgenvånde, som er det jeg kæmper mest med lige nu. Om morgenen er det hæsligt og når vi kommer hen omkring frokost har jeg det sådan set meget godt.

      “Din private medicin” lyder rigtig godt og nogle tænker jeg, at jeg burde bruge noget lignende. Men som med så meget andet, så bliver det ved tanken.

      Knus og hilsen Hanne

      Svar
  3. Ingrid schmidt
    Ingrid schmidt says:

    Kære Hanne
    Citat:
    Jeg er træt af depressioner og træt af ikke bare at være et lige-ud-menneske; sådan en som ingen rigtig lægger mærke til, men trods alt udfører den daglige dont til alles tilfredsstillelse.
    Citat slut
    Måske er jeg et sådant menneske, men har dog en gang for 30 år siden haft en mani efterfulgt af en depression, og det var forfærdeligt.
    Jeg var heldig, det var kun en gang.
    Men Hanne du har det svært. Jeg håber inderligt depressionen letter, og jeg ved så vel som mange andre, at du, når du har det godt, sætter masser af ting i gang, som blandt andre vi slægtsforskere nyder godt af. Indirekte har du været med til at få Vendelboarkivet på nettet, hvilket jeg nyder godt af. Min fattige slægt findes nemlig ikke så ofte i Nygaards sedler.
    Jeg tror din åbenhed om dine depessioner har betydet meget for mange mennesker.
    Jeg håber du bliver i stand til at nyde foråret.
    En forårshilsen her fra Billund.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Ingrid

      “Et lige-ud-menneske” dejligt at træffe dig! Jeg har haft en mani, der fulgte lige i halen af en depression; det var underlig fornemmelse, pludselig var det som at have fået en motor indeni. Jeg holdt fx op med at sove i dagevis og købte “kun” to computere på 14 dage. Der var masser af rationale bag dem begge, men det er manisk adfærd at købe to computere på 14 dage! Mani har jeg heldigvis kun oplevet en gang, men depressionerne synes at være blevet en tilstand hos mig.

      Jeg tror, den er ved at lette, og det er jeg rigtig glad for. Jeg håber på, at åbenheden om sygdommen kan hjælpe mange mennesker, og i hvert tilfælde hjælper det mig at skrive om den.

      Det har været en glæde at være med til at lave Nygårds Sedler, som endda har motiveret andre til at gå i gang med lignende projekter. Og jeg tror, vi vil se mange lignende projekter med årene.

      Du får en københavnsk forårshilsen med herfra

      Kh. Hanne

      Svar
  4. Ellen
    Ellen says:

    Først et velment tillykke med din nye printer, som ikke bare er en printer 🙂
    Jeg forstår så udmærket, at du må være dødtræt af depressioner, men hvis man selv kunne ændre på hele billedet bare sådan lige, så var der vel ikke så mange, der led af dem?
    Depression rammer ikke ‘logisk’, så at sige – jeg kender et par stykker, hvor jeg blev meget forbavset over, at netop disse to blev ramt af en depression. Én af disse fungerer alligevel fint vha. medicin. Det kommer på ingen måde mig ved, så du behøver ikke at svare, men… er du medicineret? Jeg synes jo, at det må være fint at kunne leve et ‘normalt’ liv ved at tage medicin – det er en diabetiker jo også afhængig af.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Mit mål er også at fungere fint med medicin, og det har jeg da også gjort i lange perioder. Ind i mellem popper depressionen dog alligevel op, og så må dosis justeres. Jeg er pt. på 20 mg. Cipralex og 15 mg. Zyprexa hvis det ellers siger dig det mindste. Jeg tror, det er sådan en middeldosering, som jeg med hævne mellemrum tjekker sammen med min psykiater. Når man først har erkendt det er en livsvarig sygdom er det bare om at komme i behandlling!

      Under normale omstændigheder synes jeg også, at jeg klarer mit liv godt, men så kommer der de der dyk, som er helt umulige at forudsige. P.t. har jeg voldsomme problemer med at komme op om morgenen. På fagsprog hedder det “Morgenvånde”, og det gør det fuldstændig umuligt at komme ud ad sengen. Det er som om jeg først begynder at fungere optimalt over forkost.

      Jeg må dog sige, at fra i onsdage var det som om gardinet, jeg har gået inde bag, ved begyndte at lette og det er rigtig rigtig rart.

      Svar
  5. Eric
    Eric says:

    Hvor træls!

    Måske bare en blød start med en lang spadseretur uden tekniske hjælpemidler på hjul? I morgen har de jo lovet dejligt vejr. Og så sutte på bolsjet – ja, du ved, hvad jeg mener.

    Varme hilsner fra nord,
    Eric

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric – træls er netop ordet.

      Spadsereturen har en dejlig klang over sig; for der skal ikke træffes en helt masse foranstaltninger først. Feriebolsjhet er en del i mime tanker for tiden, og påsken lurer lige om hjørnet – det er dejligt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *