I kirke

Inge-Hanne Broström holdt en meget smuk andagt i Hvidovre Kirke for vores provst, der gik bort i søndags. Jeg har vist aldrig deltaget i en andagt før, men det var som sagt smukt med to salmer, lidt oplæsning fra Romerbrevet, velsignelse og Fadervor.

Det er alt for længe siden, jeg sidst har været i kirke, men jeg sad og besluttede mig for, at det skal jeg til igen. Det vil gøre mig godt at finde kræfterne til det igen, for det er søde og hjertevarme mennesker, jeg omgås der. Der var mange fra menighedsrådet, der kom og spurgte, hvordan det gik, og de gjorde det på en måde, der fik mig til at tro, at svaret også interesserede dem. Derfor fik de også det ærlige svar om, at det faktisk ikke går særlig godt.

Det vil gøre mig godt at komme noget mere ud af døren, og hvis det så er over til nogle mennesker, jeg faktisk vældig godt kan lide, kan det da kun være godt.

Jeg sad lige og studerede kirkens hjemmeside, og der er masse af aktiviteter at deltage i i trygge rammer.

12 replies
  1. Annette (Holland)
    Annette (Holland) says:

    Selv om anledningen var trist, så tror også jeg, at det var en god ide, at du deltog i andagten. Det gør godt, at være mellem mennesker man har det godt sammen med og som virker interesserede, når de spørger hvordan man har det.
    En forhåbentlig rigtig god weekend til dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Annette (Holland)

      Du har ret, det gør godt at være sammen med nogle, der er reelt interesserede. Der er også en styrke i, at det er mennesker, jeg har kendt gennem snart mange år. Jeg kan ikke lige huske, hvornår jeg kom i menighedsrådet, men jeg tror, det var omkring 2008, så vi har jo også en vis historie sammen. Og det ser jeg som en styrke.

      Også en god weekend til dig!

      Svar
  2. marianne bentzen
    marianne bentzen says:

    det har hjulpet mig virkelig meget at komme i kirken om søndagen efter min ægtemands død – ligesom det også hjalp mig meget under hans lange sygdomsperiode. Så jeg kan anbefale det kraftigt.
    Vh Marianne

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Marianne Bentzen

      Hjerteligt velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes fordi det er første gang du er her; fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Det er dejligt, at I er flere, der tænker, at det vil være godt at bruge kirken meget mere. Så mange mennesker kan ikke tage fejl 🙂 Da jeg var derovre i aftes kunne jeg mærke, at jeg havde savnet at komme der.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Jeg har planlagt at jeg i eftermiddag vil sætte mig ned og lægge alle de forskellige aktiviteter ind i kalenderen. Jeg tog nogle forskellige brochurer derovre i går, så jeg har noget at gå frem efter. Jeg tror, din id+e er god, for så er der ingen undskyldning for ikke at komme afsted.

      Svar
  3. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Hvor er det godt, at du har genopdaget kirken. Jeg tror, som Donald, at det kun kan være godt for dig at komme et sted, hvor ro og venlig imødekommenhed er de fremherskende elementer.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Ja det føltes i hvert fald godt at være sammen med resten af menighedsrådet i går aftes. Der er – som du skriver – en dejlig ro, og det er søde mennesker.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Ja det er vist en god beslutning, og jeg ser frem til at komme i gang. Fx er det på søndag en af de rigtig gode præster, der har tjenesten, så det glæder jeg mig allerede til.

      Svar
  4. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Donald

    Jeg tror, kirken kan være en vigtig brik på vejen til at få det bedre. Det skal i hvert fald prøves – det er jo endda helt gratis 🙂

    Jeg kendte faktisk Claus ret godt, og vil gå så vidt som til at sige, at jeg holdt af ham – og jeg vil savne ham ved hvert eneste menighedsrådsmøde.

    Svar
  5. Donald
    Donald says:

    Jeg er glad for at du kom afsted i kirke igen. Det er gætværk, men jeg gætter det er den bedste kur 🙂
    Jeg synes også det er vigtigt at tage afsked med den afdøde, og hvis man aldrig har kendt vedkommende, så er det i det mindste en hjælp for de andre tilstedeværende.
    🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *