I hus til halsen

Serien “I hus til halsen” har vist kørt et godt stykke tid. Tidligere på aftenen satte jeg mig og så afsnit seks af otte, om Anette fra Uggerløse 17 km. fra Holbæk. Egentlig har jeg altid tænkt, at det nok var følelsespornografi pakket ind i tvangsauktioner, pantebreve og kreditforeningslån. Jeg satte mig med det, fordi jeg gerne vil træne min koncentration – og tænk, det gik faktisk rigtig godt. Træningen virker, også selv om det kun er meget små skridt ad gangen. Det er jeg meget glad for! Jeg kan måske på TV-kigning på recept, hvis jeg spørger Pernille 🙂

Anett og hendes mand købte det store lækre hus for lidt over to mio. i 2007, altså før finanskrisen. Manden døde i 2014. Huset havde været til salg 242 dage, og der havde ikke været nogen at kigge på det. Udbudsprisen var 1.395.000. Fyren fra TV-holdet satte sin her-og-nupris til 750.000. Anett havde en uddannelse som SOSU-assistent, og hun ville aldrig have været istand til at tilbagebetale differencen. Det havde betydet en udgift på 12.000 kr. fra nu af og så resten af livet. Det kan man ikke som SOSU-assistent.

En af de to studieværter fik lynhurtigt arrangeret et møde med BRF-kredit, og på en eller anden må fik han tryllet det månedlige afdrag på differencen ned på et par tusinde kroner. Lige pludselig kunne hun se fremad igen.

Herudover tryllede de hel huset om på mindre end en uge: Ny maling, ny dørgreb i køkkenet, væk med de forsænkede grimme lofter i stuen, udbedring af sætningsskade osv. Det var imponerende, hvad de kunne udrette i fællesskab på ingen tid.

Det sidste man ser er, at hun flytter glad ind i sin nye lejlighed! Det fortjente hun også!

 

2 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Sådan noget tv, der går efter en bestemt opskrift, er sikkert godt for en med dine udfordringer. Den stramme skabelon for programmet vil sikkert støtte hukommelsen. Jeg ved næsten ikke, om jeg skulle ønske, at tv-avisen kunne køre efter en skabelon også, eller om jeg skal være ked af, at den faktisk gør det, på den måde at forstå, at der gerne er en stor portion elendighed i hver eneste af dem.

    Jeg ser nu også “I hus til halsen”. Det er jo det eneste husforbedrings/indretningsprogram på dansk. Jeg synes i øvrigt, at det er temmelig fesent, at de kun laver forslag til husforbedring for folk, der vil flytte. Jeg ville virkelig gerne se tilsvarende programmer for folk, der gerne vil blive boende!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg havde faktisk ikke lige tænkt over det med den stramme opskrift, men jeg synes, det lyder rigtigt.
      TV Avisen: det er jo nok sådan, at der allerede er en skabelov for TV Avisen, om så og så meget elendighed.

      Nu har jeg jo kun set et afsnit, så jeg var ikke klar over, at det kun var med mennesker, der ville flytte.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *