, ,

I had a dream

I had a dream

Går det mon an?

I had a dream

Min største og vigtigste drøm er at komme i arbejde de 15 timer om ugen, som det nu, af alle instanser, er vurderet, at jeg kan arbejde. Men pludselig tænker jeg på, om jeg er alt for urealistisk. Måske er jeg slet ikke i stand til det? Måske er det rette en pension? Jeg er jo mit arbejde, ergo: hvis jeg ikke arbejder, er jeg ingenting.

Det, der bringer mig til at tvivle er, at:

  • jeg skal skrive alting ned
  • jeg skal lave skemaer for at få gjort selv de mest banale ting så som at vaske, tømme postkasse og papirkurv en gang om ugen – alt det som andre mennesker bare gør
  • der kræves et arbejde og skemaer for at få struktur
  • jeg er ved at drukne i lister, skemaer, kalendere og alarmer på telefonen, der sikrer, at jeg husker at tage medicinen
  • jeg behøver dosispakninger

Jeg har en ven, der flere gange har ytret, at alt det ovenstående, plus mere, er de rene falliterklæringer. Jeg ved snart ikke. Måske kan jeg slet ikke noget mere? Måske skal jeg bare opgive kampen om at komme ind på arbejdsmarkedet igen?

Jeg har møde med fleksjobkonsulenten i Hvidovre Kommune i dag kl. 13:00 i dag, og jeg har sådan set tænkt mig at lægge de fleste af kortene på bordet, dog vil jeg ikke vise ham ugeskemaet, for så får jeg da aldrig så meget/lidt som et fleksjob.

Jeg vil ganske enkelt spørge ham, om han tror, en pension kunne være relevant. Hvidovre Kommune er en god og fair kommune at bo i. Jeg synes, man bliver behandlet godt.

Jeg har bare medlidenhed med mig selv.

Citrusfrugterne herunder er bare pæne at se på. De har bestemt ingen sammenhæng med teksten, men der skal også være lidt godt (til ganen).

I had a dream

5 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg kan godt forstå, at tanken om at opgive fleksjob og søge førtidspension opstår, og det er da også muligt, at du går den vej på et tidspunkt. Men lige nu er du lige blevet udskrevet efter et længere hospitalsophold. Efter sådan et skal man mange gange genoptrænes, eller i hvert fald have lov til at restituere sig. Jeg synes, du skal vente lidt med at tage den beslutning. Det er ikke sikkert, at du er helt så ringe, som du føler dig lige nu.

    Lige nu handler det vel om at holde balancen, og skal du have regneark og lister (og databaser til at holde styr på regnearkene og listerne), så er det vel sådan, det er. Kunne der i virkeigheden være nogle nye vaner, du skal indlære, måske ved hjælp af alle skemaerne?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Her kommer så endelig et ordentligt svar:

      Genoptræning af hjernen og restitution er sikkert korrekt. Jeg har talt med Niklas – min fleksjobkonsulent – om disse overvejelser, og han siger “der er vi ikke endnu”. Nej det er nok rigtigt, at jeg ikke er helt så ringe. Jeg synes stadig, jeg kan noget, men bliver stadig angst for den nedadgående spiral, der har kørt siden reelt set 2013, hvor jeg blev afskediget fra Moderniseringsstyrelsen pga. sygdom i prøveperioden. Egl. ikke overraskende.

      Ja det kan kan godt være, jeg skal opbygge én database, der styrer det hele. Det er en god idé, og en spændende udfordring. Tak for tip.

      • Henny Stewart
        Henny Stewart siger:

        Det med databasen var en vittighed … Men altså, kan det hjælpe, så er det vel OK.

        Du skriver om en nedadgående spiral, sådan en er vi alle i, hvis man ser på det lidt større billede, det kan simpelthen ikke undgås. Undervejs kan man så tage stilling til hældning og fart, men frem for alt til det meste trods alt bliver en god tur.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Henny

          Jamen Henny – jeg har jo ingen humor 🙂

          Det er kloge ord om den nedadgående spiral, jeg synes nu bare, det er gået noget for hastigt de seneste fem år.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.