,

Hvorfor bliver du ved at prøve?

Hvorfor bliver du ved at prøve?

Jeg ville gerne kunne svare

Hvorfor bliver du ved at prøve?

Psykologen er skarp og kan skære ind til benet (selvfølgelig på en god og ordentlig måde). Det er jo derfor, jeg kommer hos hende; måske kommer jeg ikke med tunge psykologiske problemer, jeg kommer for at lære. I onsdags spurgte hun tre gange “Hvorfor bliver du ved at prøve?”, og lige så mange gange var jeg mundlam. Og det er jeg fortsat.

Emnet var mine spæde forsøg på at lave noget, der ligner “arbejde” nogle ganske få timer pr. uge som led i frivilligt arbejde. Fokus for sessionen var “Stress”.

Det er mildest talt gået ad Helvede til:

  • Firma 1: Masser af nyt stof og min hjerne havde det som en si. Trods forklaring fem minutter tidligere havde jeg ingen løsningsforslag. Jeg var fuldkommen blank. Jeg kunne simpelthen ikke. Jeg havde det som om, jeg aldrig havde hørt om noget lignende.
    • Jeg må erkende, at jeg er blevet virkelig dårlig til at lære nyt.
    • Som en gammel cirkushest, der trækkes af stald, kan jeg det, der sidder på rygraden, og har siddet der i 25 -30 år. Men det nye stof skal jeg have ind med noget, der ligner en suppeske.
    • Det er ikke rart at erkende, at der stadig er kognitive deficitter til rest.
  • Firma 2: Jeg indgik aftale med en smuk lille NGO om at levere tre timers arbejde pr. uge. Min fine titel var “Udviklingskonsulent”, men det var ikke på forhånd klart for mig, hvad det vil sige at være konsulent, og at det er noget helt andet end at være en fastansat special- eller chefkonsulent i staten.
    • I staten er det en karrierevej, men udenfor staten betyder det, at opdragsgiver køber en ydelse og dernæst plukker i det vedkommende kan lide/bruge. Det kan jeg ikke leve med. Finder jeg 19 opmærksomhedspunkter i en kontrakt, er det under min faglige stolthed, at kun fem punkter bliver brugt. Og jeg er helt med på, at det er mig, der tager fejl her; det er bare sådan, det er.
    • Der var en deadline (som jeg selv havde sat, fordi jeg mente, den passede med en milepæl). Jeg stod op og tændte for PC’en kl. 01:30 for at overholde deadline, da jeg alligevel ikke kunne sove, men det går ikke. Jeg tåler ikke længere deadlines; jeg har haft for mange af dem i mit liv.
    • Jeg har haft for mange arbejdspladser, hvor jeg slukkede skrivebordslampen kl. 01:30 – og jeg tager ikke fejl af AM og PM.
    • Stresssymptomerne planter sig med det samme. Dårlig søvn, vanskeligt ved at koncentrere mig og manglende appetit (i forvejen synes jeg, at mad er temmelig uinteressant, og det er ikke noget, jeg bruger tid på).

Jeg har vist (omsider) lært lektien

Det kan sagtens være, jeg ikke kan svare på spørgsmålet “Hvorfor bliver du ved at prøve?”, bortset fra at det er noget med fortsat at kunne bruges til noget, fortsat at have en identitet og ikke at falde helt ned under de faglige gulvbrædder, men jeg tror og håber, at jeg nu har indset, at det bare ikke går.

Der var alt for meget af ovenstående, der mindede om min korte – men glorværdige – karriere hos Interflora. Jeg skulle arbejde fire eller seks timer pr. uge, men jeg brugte 30 mentale timer på det. Jeg kan ikke – og noget i mig vil heller ikke.

Der sker noget pudsigt, når man bliver pensionist: Mange tror, man lige kan kan hjælpe med x, y eller z, når man nu ikke skal andet. Jeg er imidlertid nået dertil, hvor det ikke er et issue, for jeg kan ikke arbejde og jeg har lagt de interessetimer, jeg skal, i mit liv. Staten er fyldt med interessetimer, bare hvis du nu skulle høre til dem, der mener, at djøfere i staten sidder og lopper den “for andre folks penge” …

Henvender andre sig, er svaret “Det er dejligt at høre fra dig og tak for det, men nej tak”.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Helle Hirschmann
    Helle Hirschmann siger:

    Jeg har selv tænkt meget over, hvorfor bliver jeg ved med at prøve?
    Fordi, hvis jeg ikke prøver, så har jeg mistet HÅBET, og hvis håbet er væk, så er der ingen fremtid.
    Et eksempel: en morgen stod jeg op og hele huset var mørkt, fordi jeg ikke kunne finde kræfter til at trække gardinerne fra. Det føltes totalt håbløst.
    Næste morgen stod jeg op og gik straks i gang med at trække gardinerne fra.
    Så jeg lærte: der er forskel på dage og måske kan jeg ikke det jeg vil i dag, men måske kan jeg i morgen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Helle

      Tak for din kommentar her på siden.

      Ja – du har ret: Der er forskel på dage! De ting, jeg bakser med: identitet, stress og problemer med overblik og deadlines, tror jeg ikke på går over. Jeg tror, de er blivende.

      Der er noget i det med håbet. Det er jeg også enig med dig i. Jeg troede bare, at det hele var fortid, og at jeg fra nu af kunne overskue ikke bare verden men verdensrummet. Det viste sig ikke at være sandt.

      Jeg kan mærke, at jeg lige skal komme mig ovenpå disse to skuffelser – men jeg er som en korkprop, man holder under vand. Når man slipper den, farer den op til overfladen igen.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg tror, du bliver ved, fordi det at engagere sig i omverdenen på en eller anden måde er en del af det at være i live. Du har så blot uheldigvis engageret dig i noget, der ligger uden for det, du nu om dage er i stand til. Den slags finder man kun ud af ved at prøve. Derfor synes jeg ikke, at du skal tage det som nederlag, men som resultater af din undersøgelse af, hvordan du skal “blande” dig tingene nu om stunder. Du vil uden tvivl finde frem til noget, der _er_ rigtigt for dig på et eller andet tidspunkt. Man kan ikke _bare_ sidde og lukke ned for alting. Der er nødt til at være et eller andet “at leve for”. Det er slet ikke sikkert, at andre kan se dette “noget”, men det er lige meget. Man ved selv, om det er der eller ej.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg er helt enig i at det at være engageret i et eller andet er en del af at være i live.

      Ja, det er jo en egl. en ret fornem tilgang at sige, at de to ting var resultater af undersøgelser. Jeg troede bare, at jeg nu kunne overskue ikke bare verden men verdensrummet, og derfor rammer det lidt hårdt (og føles som nederlag # 402 i den uendelige række).

      Ja, måske finder jeg på et tidspunkt et eller andet at engagere mig i. Det vil være fint, for man kan jo ikke leve på en ø (siger psykologen, selv synes jeg, det går ret fint). Lige nu skal jeg bare dyrke lidt “recovery”, som det så fint hedder i psykiatrien.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.