, ,

Hvis kategori er Sprog

Hvis kategori er Sprog

Både “For sjov” og “Aversioner”

Hvis kategori er Sprog

Hvis kategori er sprog. Det er et stykke tid siden, jeg sørgede for, at alle artikler i kategorien “Sprog“, også fik kategorien “For sjov“. Jeg følte mig nødsaget til det, fordi flere skrev til mig “bagom”, at jeg var hård ved ordblinde mennesker. Det er jeg på ingen måde, og det har jeg blandt andet skrevet om i denne artikel. Jeg skriver altså kun for “For sjov”

Ordblindeforeningen har udgivet en interessant side om, hvordan man kan genkende ordblindhed i de forskellige aldersklasser. Det fremgår blandt andet, at ca. 7 pct. af de voksne danskere i 1990 betegnede sig selv som ordblinde. 3 pct. betegnede sig selv som svært ordblinde. De tal er 32 år gamle og muligvis ikke så interessante, men også Nota estimerer aktuelt, at 7 pct. er ordblinde. Det svarer til ca. 400.000 danskere.

Enten er det netop disse 400.000, der skriver på Facebook eller også er ca. 93 pct. af mine eksempler i artiklerne om sprog virkelig udtryk for manglende omhu eller bare ligegyldighed. At det netop skulle være de 400.000 ordblinde, der skriver på Facebook, passer utrolig dårligt med Ordblindeforeningens oplysning under “Voksne” om, at ordblinde mennesker “Undgår læsning og skrivning”.

En anden spændende side om ordblindhed er denne: https://www.ordblindhed.dk/, hvor man kan læse og lære om, hvor mange muligheder, der er, hvis man er ordblind. Også denne side estimerer, at 5 – 7 pct. er ordblinde.

I dag har jeg derfor koblet en anden kategori på samtlige artikler i kategorien “Sprog” og det er “Aversioner“. Så har jeg da tonet rent flag.

Dagens topbillede er i øvrigt resultatet af en søgning på Pixabay efter “ordblindhed”. Det er en illustration af hjernens vanskeligheder med at koble bogstaver og lyd.

Hvis kompetencerne rækker til

Hvis jeg kan finde ud af det, har jeg tænkt mig at lave en lille database med en ordentlig kategorisering af alle de eksempler, jeg har fundet i årenes løb. Det er ganske mange. Jeg tror, den kan blive sjov for både mine læsere og mig selv. Det særligt sjove kunne være, hvis der er et mønster i eksemplerne. Og det værdifulde kunne være, at det er meget lettere at slå op i databasen end at læse gamle artikler.

Herudover vil det være sjovt at lære noget nyt, når man simpelthen elsker data i tabeller. Formentlig kan jeg genbruge noget af koden fra kirkegårdene. Logikken er jo næsten den samme, bortset fra at her skal man ikke søge efter noget, men vise noget. Og ellers er der sikkert masser af hjælp fra Googles pragtfulde univers. Jeg glæder mig allerede, for den slags er “For sjov”.

Opdatering den 27. august 2022: Databasen er nu færdig og kan ses her.

Dagens eksempler

  1. Det er lige før, det er impotent: “Du har sandsynligvis impoteret det …”. Hallo stavekontrol …
  2. Kategorien “Mærkelige udtryk”: “At have det stramt med” giver ingen mening, men det dukker op konstant. Det har været kendt siden 2005, men jeg har først bemærket det på det seneste. Man kan vel højst blive stram i betrækket, hvis man er uenig i noget?
  3. Ja, “bureaukrati” er svært at stave, men det er “omkring” åbenbart ikke, eftersom det konstant bruges forkert, hvor blandt andet “om”/”angående”/”vedrørende” havde været bedre. “Omkring” betyder “rundt omkring”: “Situationen omkring Varmecheck viser tydeligt buaurecratiet spænder ben for …” Prøv selv at udtale “buaurecratiet”. Jeg kan ikke! Hallo stavekontrol …
  4. Så stærkt kan det gå på Facebook: “. hun har lukket for konen tarer.”. Mit gæt er, at det skulle have været “Hun har lukket for kommentarer.” og ikke noget med “… konen tager”. Men sjovt er det.

Om læsbarhed på nettet

Jeg savner sådan citationstegnet. Det er virkelig et tegn, der er blevet væk, hvilket nedsætter læsbarheden. Sproget.dk skriver om citationstegnet her og giver en række eksempler på, hvor fornuftigt det er at bruge det ved bogtitler, teaterstykker og lignende. Der er stor forskel på “Leonora Christina” var forsinket igen og Leonora Christina var forsinket igen.

Jeg har lagt mærke til, at tegnet næsten ikke bruges længere, og jeg undrer mig over årsagen. Kan det skyldes dovenskab?

Vi læser helt anderledes på nettet, end vi gør i en trykt bog eller i en avis. Adskillige undersøgelser har vist, at de fleste opslag på hjemmesider kommer fra telefoner, derfor må forfattere gøre sig umage med at indsætte tvungen ny linje, hvis deres tekster skal nå ud til et bredere publikum.

De seneste tal, jeg lige kunne finde, er fra 2018 i en undersøgelse udgivet af Kulturministeriet med tal fra 2016 og 2017. Telefonerne tegnede sig allerede dengang for de fleste kald, men det har helt sikkert ændret sig i og med, at telefonerne er blevet bedre og skærmene større siden da.

Hvis kategori er Sprog

Analyserer jeg trafikken på min egen side, er det sjovt at se, at den primært kommer fra PC – derfor gætter jeg på, at det også har noget med alder at gøre, da de fleste af mine læsere nok er halvgamle lige som mig selv. Selv browser jeg stort set aldrig fra telefonen. Jeg foretrækker PC eller tablet.

Når trafikken stammer fra telefonen, skal der flere tvungne nye linjer til. Folk kopierer ofte en eller anden tekst fra Word, hvor der er indsat tvungne nye linjer og alt ser fint ud, til Facebook, men Facebook “spiser” dem, så hele teksten er ud i en lang køre og fuldkommen umulig at læse, og det gælder både ordblinde og alle andre.

En dag så jeg et vigtigt indlæg, vist om psykiatri, der var umuligt at læse. Jeg skrev til forfatteren, at hendes vigtige budskab ville nå ud til en bredere kreds, hvis hun indsatte nogle afsnit. Hun var ikke klar over, at hun kunne gøre det, og at det skulle gøres med shift-tasten og enter-tasten holdt nede samtidig. Heldigvis blev hun glad for min kommentar.

Så altså: til kamp for citationstegn og tvungen ny linje.

 

 

3 Svar
  1. Glennie Jensen
    Glennie Jensen siger:

    Det glæder mig at læse, at du slår et slag for det gode gamle citationstegn. Man ser det ganske rigtigt ikke så ofte mere, selv om det kan lette forståelsen af en tekst. Det er dog også blevet brugt – og måske ind i mellem misbrugt – til at understrege ord og vendinger, skribenten mente ironisk/ i overført betydning. Hvis der er for meget af sidstnævnte, kan det komme til at se ud som om, der er gået lopperne i teksten.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Glennie

      Det er sjovt, at du også har lagt mærke til, at citationstegnet af en eller anden grund er gledet ud. Gad vide hvorfor?

      Nu skriver du om det med ironi/overført betydning, men hvis du læser artiklen fra “sproget.dk”, som jeg linker til, så mener de faktisk, at dette er et af de gode anvendelsesområder for citationstegnet. Men du har selvfølgelig ret i, at misbrug i en tekst, kan gøre den komplet ulæselig. Det gør jeg mig vist af og til selv skyldig i!

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] “Vi” har taget den tidligere: […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.