Hurtig opfølgning

DR er hurtige til at svare på klager.

Jeg er imponeret over DRs responstid på klager. Jeg satte mig surt til tastaturet ved midnatstid i går og allerede kl. 11:31 i dag havde jeg et svar fra dem; det er da flot. Endnu engang må jeg konstatere, at internettet er en vidunderlig opfindelse. Tænk hvis man først skulle have skrevet et almindeligt brev, puttet det i postkassen osv osv. Så kunne der nemt være gået 14 dage, hvis man jeg da overhovedet havde fået gjort noget ved det.

DR skriver:

“Kære Stegemüller

Tak for din henvendelse og interesse for DR’s programmer.

Vi har fået nogle henvendelser om det samme problem fra andre og de er alle YouSee kunder, så jeg går ud fra du også er kunde der.

YouSee er i gang med at undersøge kilden til fejlen. Men umiddelbart tyder det på, at det har ligget hos YouSee, da det ikke var et landsdækkende problem.

Jeg håber snarest problemet er løst, således at du kan se DR1 igen uden talesyntesen. Den skal udelukkende være på den nye kanal DR1Syn til glæde for blinde, svagtseende og ordblinde.”

Det stemmer, for mit TV kommer fra YouSee. Nu håber jeg bare, de får løst problemet hurtigst muligt, for det er altså hamrende irriterende. Jeg er nærmest glad for, at fejlkilden er identificeret, for efter Leif skrev om DR1Syn, har jeg overvejet, hvordan jeg nu skulle finde den rette kanal, for jeg er ikke særlig god til at betjene mit TV; jeg kan lige finde ud af at tænde og slukke og så at skifte kanal. Jeg kalder det selv “fjernsynsmongol”.

Efterskrift: Da jeg nu er arbejdsløs, har jeg jo tid til at følge op på de små tildragelser livet giver, så jeg tog fat i YouSee for at være sikre på, at de er klar over, hvor irriterende problemet er. De var godt klar over det, og de arbejder på at løse problemet så hurtigt som muligt. Det er jo ikke noget videre klart svar; men en bid vej er jeg da kommet.

8 Svar
  1. overleveren
    overleveren siger:

    Det var dog et særpræget problem, godt jeg ikke har været udsat for det, da jeg ville blive edderspændt sur over sådan noget roderi.

    Det der undrer mig allermest er at det ligner en “flagfejl” dvs at man har hakket en indstilling af som ikke burde være hakket af .. og at en sådan ikke burde være svær at rette..

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Overleveren

      Jeg har også været dødirriteret; heldigvis ser det ud som om det nu er “gået over” for jeg har lige siddet og set “Kommissæren og havet” uden talesyntese – det var en hel lettelse ikke at skulle sidde og gætte sig til, hvem der nu sagde hvad. Men jeg tror først endeligt på det, når der er gået nogle dage uden fejlen, eftersom det åbenbart ikke er alle der får den, og eftersom det åbenbart ikke er hele tiden den optræder.

      Du har ret i, at det minder om en “flagfejl” (herligt udtryk), og også i, at det ikke burde være så svært at rette.

      Jeg krydser dog fingre for at det er lykkedes dem at få endelig bugt med problemet, men jeg vil som sagt se det, før jeg tror det.

  2. Ellen
    Ellen siger:

    Nu bliver det rigtig underligt, for vi kører også gennem YouSee og har ingen problemer???
    Men ja, det var flot svartid fra DR.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Det er mærkeligt, at det ikke er alle kunder, der har det samme problem.

  3. Kong Mor
    Kong Mor siger:

    Det må da være smadder irriterende!
    Jeg er ved at gå til af ophidselse når jeg skal se franske direkte udsendelser. Ingen kan engelsk og alt er oversat. Og man kan hverken høre det engelske/udenlandske og forstå det – eller de franske mumlen indover.. Frygteligt!

    Men hurtigt som de reagerede!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kong Mor

      Ja det er det også. Nu er det dog lige lykkedes at se “Kommissæren og havet” uden den danske talesyntese ind over.
      Jeg kan godt forstå, at du ikke kan udholde de franske direkte udsendelser; det lyder for mig, som om det er synkroniseret lige som i Tyskland? Ellers forstår jeg ikke helt, hvad du mener.

  4. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Inge

    Det er netop en fejl og ingen speciel kanal eller indstilling: jeg er helt uskyldig 🙂

    Det undrer mig, at I ikke har problemet. Man skulle tro, at signalet fra YouSee er det samme til alle kunder.

  5. Inge
    Inge siger:

    Da jeg så dit indlæg, var min første tanke også en eller anden indstilling, eller et specielt kanalvalg.
    Vi har også YouSee derhjemme, og havde ingen problemer med det i går.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.