Hurra for nødkaldet

Natteroderi

Jeg er simpelthen så glad for mit nødkald, som Hvidovre Kommune har stillet til rådighed, og som jeg altid har på mig, m.m. jeg sover. Når jeg sover, har det sin helt faste plads på natbordet, så jeg kan finde det selv i søvne og i mørke.

Forleden nat kom det i brug efter jeg havde været oppe at smugspise af en goudaost, og skulle tilbage til sengen. Pludselig limede fødderne sig fast til gulvet, og jeg kunne ingenting gøre. Jeg stod med bøjede ben i en særdeles ubekvem og belastende stilling. Jeg var også bange for at falde.

Der var ikke andet at gøre end at trykke på nødkaldet. Heldigvis kom hjemmeplejen hurtigt og ‘låste mig op’. De sagde, at det var helt karakteristisk for parkinsonpatienter. Det drejede sig om at få taget de første to eller tre skridt, så kunne jeg selv igen. Tilstanden er beskrevet her.

Parkinsonforeningen

Jeg har fået meldt mig ind i Parkinsonforeningen, som ser ud til at være en god forening med mange tilbud og et godt lille blad. Jeg startede med at ringe til dem for at spørge, om jeg hørte til til hos dem, når jeg ‘kun’ havde Parkinsonisme. Det mente de nu nok, jeg gjorde.

At have en bisidder

Da fleksjobsagen i sin tid kørte havde jeg en fantastisk bisidder fra SIND. Hun er tidligere socialrådgiver, og nu er hun min ven.

Desværre blev hun selv syg, så Psykiatrifonden tog over i forhold til fx at gå med til mødet i rehabiliteringsteamet. Jeg kan kun anbefale alle at have en bisidder med, uanset hvor vedkommende kommer fra.

Min tidligere bisidder er trådt i karakter igen overfor kommunen ved at skrive et 1½ siders brev om de funktionstab, jeg har p.t. og om, hvor hurtigt det er gået ned ad bakke. Jeg ville aldrig selv have kunnet skrive det brev.

Hun sendte mailen den 12. september og den 21. september var alle vores ønsker imødekommet for en midlertidig periode på tre måneder:

Praktisk hjælp:

  • Støvsugning
  • Gulvvask
  • Badeværelse
  • Skift af sengelinned

Bevilge ydelser:

  • Indkøbsordning
  • Hjælp til (indkøbs-)seddel, da mad ikke interesserer mig det mindste.

Det sidste går på, at kommunen er meget bekymret over, at jeg får for lidt at spise. Jeg må sige, at jeg bor i en god kommune!

Ved det næste møde i rehabiliteringsteamet i forbindelse med pensionssagen vil jeg gerne have den samme bisidder med igen, for hun kan sit stof og sætter sig uhyre grundigt ind i sagerne. Og så siger hun, at hun finder det sjovt. …

Parkinsonholdet

Jeg har været til den først træning på parkinsonholdet, og det var rigtig godt. Det er veltilrettelagt som først cirkeltræning blandt maskinerne, hvor man kommer hele kroppen igennem. Så var der balancetræning, og det gik godt. Det havde jeg ikke forventet.

Til sidst var der afspænding, hvor vi sad på stolene og gik kroppen igennem. Jeg havde nået at bekymre mig om, hvordan jeg skulle komme op, hvis vi skulle ned at ligge på måtter på gulvet. Jeg havde imidlertid ikke nået at tænke på, at Alexander (fysioterapeuten) var der til at hive mig op, hvis det skulle blive nødvendigt.

4 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *