Hukommelse

Så træls

Her er (igen) lidt brok over hukommelsen:

  1. Hjemme på mit natbord står en æske med nogle piller, der hedder “Derinik”, der er et middel mod “Restless legs”. Det er udleveret på Jernbane Allé Apotek. Jeg mindes ikke at have været der den 10/3, og jeg aner ikke, hvilken læge, der i givet fald har udskrevet det.
  2. Hjemme på skrivebordet ligger et nyt SIM-kort fra YouSee. Jeg mindes ikke at have bedt om et nyt kort eller hvilket formål, der skulle være med det.
  3. Kommunen har sendt en aktindsigt. I den står blandt andet, at jeg i april sidste år skulle have deltaget i en måneds virksomhedspraktik. Jeg ved ikke, hvad de taler om, og har spurgt dem pr. mail, om de er sikre på at det er korrekt, for jeg mindes det ikke
  4. I samme aktindsigt er omtalt et coachingforløb på to uger i marts sidste år. Det mindes jeg heller ikke.

Det er meget ubehageligt ikke at kunne stole på hukommelsen længere. I relation til kommunen er det ekstra ubehageligt ikke at vide, om de har skrevet noget sludder eller om det er mig, den er gal med. Og når jeg så er nødt til at spørge dem, om de er sikre på, at de har ret, så tænker de sikkert deres. Jeg ser frem til resultatet af MR-scanningen! Det er på onsdag, men der kan gå 3-4 uger, før man får svaret.

6 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Da jeg læste dit indlæg dukkede tanken om en logbog atter op. Jeg får ikke selv gjort det, men jeg tror ærlig talt at en sådan kortfattet datobestemt notesbog kunne være dig til god gavn. Der skal ikke skrives lange historier i den, men korte angivelser af hændelser.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Jeg tror også – faktisk er jeg snart helt sikker – at jeg skal begynde på en kortfatte logbog, for det andet her er næsten ikke til at holde ud!

      Svar
  2. Pia
    Pia says:

    Da jeg læste indlægget, kunne jeg huske du havde skrevet om den virksomhedspraktik, men Henny har jo allerede skrevet en længere forklaring til dig, som jeg er ganske enig i.

    Svar
  3. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ kære Henny

    Tusind tak for din fyldige kommentar!

    Åh ja Statens It. Nu du siger det, kan jeg godt huske, at jeg har været der, jeg kan huske navnet, men jeg kan ikke huske nogen af dagene eller hvad jeg lavede der. Gad nok vide hvad det var for et projekt, der skulle dokumenteres. Dokumentation er en af mine kernekompetencer, så det passer sådan set godt nok.

    Jeg vil bruge bloggen som mit nye memory eller eksterne harddisk ?

    Jeg er med på, at selve den bipolare lidelse kan give problemer med blandt andet hukommelsen, og jeg har jo efterhånden været syg i 12 år, så øverste etage kan have taget skade bare af den grund. Jeg prøver at se bort fra det med alkoholen og stole på Dr. Kaj. Det nytter mig ikke med for mange selvbebrejdelser og tilbageblik.

    Du har også ret i, at jeg jo må klare mig, med det jeg har, men de der absencer er altså meget ubehagelige. Hvis de er forbigående, vil jeg være totalt lykkelig!

    Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Den 30. marts sidste år startede du i en virksomhedspraktik hos Statens It. Du havde 4 uger til at dokumentere et eller andet projekt.
    Nu skal du ikke tro, at jeg sidder her og praler med min fantastiske hukommelse, næh, jeg kan såmænd føle mig særdeles udfordret på det område også … men du har en blog, hvor du har dokumenteret stort og småt i dit liv. Nu kan du så bare gå tilbage og se, hvad du var optaget af på diverse tidspunkter, og det hjælper hukommelsen. Been there, done that, got the hat to prove it. Det er faktisk en af grundene til, at jeg er ked af, at der er indtruffet en stor dovenskab hos mig, når det kommer til at skrive min egen blog, for jeg har haft brug for at støtte min hukommelse mere end en gang.
    Som du har oplevet, kan depression gå ud over ens kognitive evner. Desuden ved vi ikke rigtig mht. til eventuelle alkoholskader, men det regner vi ikke med, dels fordi dr. Kaj siger det, og dels fordi det ikke rigtig hjælper på noget. Så ved vi heller ikke rigtig, hvor meget skade, man kan tage af ECT, men det regner vi heller ikke med, idet det har haft en terapeutisk effekt, som du har været glad for, i hvert fald i første omgang. Din scanning vil give dig, formodentlig, en eller anden vished om, hvorvidt der er målbare skader på øverste etage, men indtil den er i hus, vil jeg på dine vegne tillade mig at regne med, at det nok er forbigående, og at det vil blive bedre, når du er kommet helt op til overfladen efter din depression, har fået diverse medicin justeret til rette dosis osv. Uanset hvad den scanning kommer til at vise, så kommer du til at skulle klare dig med det, du har. Det er sværere end det lyder, det ved jeg godt. Jeg bliver heller aldrig den samme, som før jeg blev syg, men uden at lyde totalt lalleglad, så er det ikke _kun_ en dårlig ting.
    I mellemtiden: Skriv endelig. I din blog og i private dokumenter (det er det, jeg gør i øjeblikket, for jeg synes ikke, mine skriverier egner sig til offentlig konsumption lige nu. De ting, jeg går og tumler med, vil jeg gerne have på lidt større afstand, inden jeg får en hel masse andre øjne på dem). Når der så er noget, du ikke kan huske, så søg tilbage i din egen dokumentation. På den måde vil du garanteret kunne slå bro over de værste huller i hukommelsen.
    Du har i hvert fald en ting kørende for dig, som du selv er klar over, og som andre også har nævnt: Din iq er stadig over gennemsnittets.
    Du har også overskud til at have en mening om, hvad dine medpatienter kan gøre for at få det bedre, og du vil ydermere hjælpe dem med det.
    Det, du skal i gang med, er at fokusere på det positive og nedtone det trælse. Og husk, at du har nuet og fremtiden at arbejde med. Fortiden kan du ikke reparere det mindste på.
    Kravler hermed ned af sæbekassen. Foredraget er forbi. 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *