, ,

Hudløst ærlig

Inspireret af Erics kommentar til forrige indlæg, kommer her nogle tanker om denne blog:

Jeg skriver åbent og ærligt, og jeg skriver “ind til benet”. Jeg lader ikke noget tilbage eller noget være hemmeligt; selvfølgelig er der – trods alt – noget der er privat, men I får det meste af historien råt for usødet. Det har jeg det bedst med. Da jeg offentliggjorde min livshistorie, var det lidt med hjertet oppe i halsen, men den gennemgående kommentar var, at det havde I da læst før. Jeg havde altså allerede fortalt det meste, det nye var altså, at historien gennemgik et samlet hele. Jeg havde bare glemt, at I havde set det før. Men hvad jeg ikke glemmer, kan der ikke sættes ord på 🙂

Selvfølgelig tænker jeg ofte på, om jeg er for åbenhjertig og på om jeg blotter mig selv for meget. Men nu er jeg begyndt, og så kan jeg ikke bakke. Jeg har fået bekræftet, at “Bipolar affektiv sindslidelse” er en alvorlig psykisk lidelse – indenfor de 10 mest alvorlige på WHOs liste og med højst selvmordsrate.

Og hvorfor så denne ubarmhjertige åbenhed: Er det for at få medlidenhed? På ingen måde. Jeg skal nok få mit liv til at hænge sammen på en eller anden måde; jeg behøver ikke medlidenhed. Men hvis en eller anden sjæl kan bruge mine skriverier til at blive klogere på psykisk sygdom af, vil det kun gøre mig glad. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er noget der hedder psykinfo og derunder “En af os”, hvor der findes en række foredragsholdere. Hvis de kan bruge mig, vil jeg kun være glad. Jeg har træning i at holde foredrag, og tror jeg vil kunne gøre nytte. Måske mangler de en atypisk, der kan fortælle om livet med “bipolar affektiv sindslidelse”, og i givet fald gør jeg hjertens gerne det.

Jeg prøver at gøre mig nyttig, for det kan gøre mit liv nyttigt. Jeg deltager i en Facebookgruppe, der hedder “Support PC og andet“, og de har brug for tekster, guides, hjælp til hjemmeside og struktur mv. Her synes jeg, jeg har noget at byde ind med, og det gør jeg så. Gruppen består primært af meget unge mennesker, der er hammer-dygtige til alt muligt med IT, men de kan ikke sætte et komma. Det kan jeg som hovedregel, og derfor vil jeg gerne bidrage.

Mit budskab her er: Måske har man ikke den store værdi på arbejdsmarkedet længere, men man kan qua åbenhed og ærlighed nå et stykke videre og bidrage med noget andet, der giver stor værdi. Jeg vil maks kunne arbejde 15 timer om ugen på det ordinære arbejdsmarked, men hvad gør gør jeg så alle de alle andre timer? Jeg bidrager fx i kirken eller i Support PC og andet.

 

5 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Kære Mette

    Velkommen til min blog og mange tak for din meget søde kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

    At skrive er for mig en form for tilflugtssted – jeg kommer til et sted, hvor jeg kan være i fred for alle tankerne, om alt det der indtil i går så fuldstændig håbløst ud. Som menneske er jeg meget åben, og det smitter selvfølgelig af på skriverierne; men jeg synes også, jeg får en rigtig god feed back fra mine læsere og det giver selvfølgelig mere blod på tanden. Min blog er mit tilflugtssted.

    Du har ret: Det har været et liv op ad bakke. Nu håber jeg, det kan gå bare lidt ligeud i en periode. Det har jeg virkelig brug for.

    Det er da ærgerligt, at vi ikke bor tættere på hinanden. Jeg ville gerne komme og besøge jer. Mine familierelationer er ikke engang bare spinkle, de er ikke tilstedeværende. Der er virkelig ikke nogen tilbage. Det er lidt sært. Ja det vil sige, jeg har to kedelige kusiner og en alkoholiseret fætter, men de bor alle langt væk, så der er ikke noget at bygge på.

    De bedste hilsner
    Hanne

    Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Du er jo forbilledlig med din åbenhed omkring din psykiske sygdom: Dels beskriver du meget præcist, hvad der sker, dels undlader du at udlevere dig selv.
    Det er en meget fin balancegang, en jeg også selv har overvejet i forbindelse med nogle af mine skriverier, men det kan altså lade sig gøre.
    Man beskriver det nogle gange som forskellen mellem det personlige og det private. Men netop når man bevæger sig ind på emner der har med sygdom, og især psykisk sygdom at gøre, er mange stadig besværet af nogle oldnordiske fordomme, og kun åbenhed fra de berørte, “En af os”, kan hjælpe med at nedbryde disse. Så nej, det er ikke “for privat”, det du skriver. Og hvis nogen synes det, er det vel dem selv, der har et problem. Ellers kan de jo også hurtigt gå videre til den næste blog, hvis de hellere vil læse om, hvor man får den bedste cafe latte, eller noget andet ligegyldigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Mange tak for din søde kommentar! Jeg er glad for, at du synes, jeg finder balancen. Som menneske er jeg meget åben, og det kommer selvfølgelig også til udtryk i skriverierne; men noget af det skyldes også jer læsere. Jeg oplever at få relevant feed back, som får bolden til at rulle. Det skaber en eller anden positiv spiral.

      Jeg har læst en del om “En af os” og tror jeg har besluttet mig til, at jeg gerne vil bidrage til deres arbejde, som jeg synes er meningsfuldt. Jeg er vant til at holde oplæg (også selv om det er ved at være nogle år siden), og nu er jeg herfra blevet trænet i at fortælle om psykisk sygdom – de to ting må kunne kombineres! Folk fortæller mig gang på gang, at jeg har en god sygdomsindsigt. Det må også kunne bruges til noget.

      Svar
  3. Lene
    Lene siger:

    Kære Hanne, du lærer mig så meget, så tak for din åbenhed. Og jeg synes du bidrager med så meget til at hjælpe andre. Og jeg glæder mig over at energien var energi og ikke noget andet.
    Søvnløshed er efter jeg kom i overgangsalderen noget jeg må forholde mig til. Nogle uger er der ingen problemer, andre uger møder jeg på arbejde med 3-4 timers søvn, ikke godt, men jeg og du er ikke alene med det problem. Kender mange som oplever det som det største problem i overgangsalderen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Lene

      Det glæder mig meget, at kunne lære fra mig. Det er måske det ultimative mål med den denne blog. Du har sagt det før, men endnu engang tager jeg det til mig med glæde. Du skriver om din sygepleje, og så føler jeg, at jeg måske kan give lidt igen med det, jeg nu engang skriver om. Nuvel det bliver meget personligt, men sådan må det så være.

      Det kan da såmænd godt være overgangsalderen der er i spil. Det vidste jeg ikke. jeg er 52 og mærker ikke andre symptomer, så måske er dette billigt sluppet? Menstruationerne er for længst holdt op.

      Gudskelov var det falsk alarm med manien. men som den søde læge sagde: hellere komme engang for meget end em gang for lidt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *