,

Højmesse

Af og til synes jeg, det kan være svært at komme “tidligt” op på en søndag for at gå til gudstjeneste, men når jeg så først er kommet afsted, nyder jeg det altid. Jeg elsker at kende liturgien (altså rækkefølgen), præsterne med deres forskelligheder mv. Jeg ved ikke præcist, hvad det giver mig at komme i kirken, men et eller andet får jeg med derfra. Om end ikke andet giver det en times fravær fra tankerne om sygedagpenge, fleksjob, Folkekirkens Nødhjælp osv.

Hovedbegivenheden er prædikenen. En god prædiken er – set ud fra mit synspunkt – en, hvor man får lidt med hjem at reflektere over. Den behøver ikke at være tekstnær, den må meget gerne inddrage hverdagslivet og så skal den holdes i et almindeligt sprog.

Jeg er fra et fuldstændig kirkefremmed hjem, vi gik vist ikke engang i kirke juleaften, så der har været meget at lære. Nu nyder jeg bare det at vide, hvornår man skal stå op henholdsvis sidde ned. Jeg nyder at kende flere og flere salmer. I starten jeg kom der, undrede jeg meget over, at vi sang nr. 438 og 439 vers 3 (Oh du Guds lam) hver eneste søndag. Jeg tænkte, at de nok særligt godt kunne lide dem. Jeg blev dog klogere. De er en del af nadveren.

Jeg kommer altid i god tid, for jeg kan godt lide stilheden i kirken, selvom der ikke er stille, for koret øver som oftest på motetten = flerstemmig sang med religiøs tekst, for a cappella-kor, jfr. ordnet.dk. En anden grund til at komme i god tid er, at jeg vil have “min plads” på fjerde række til venstre i hovedskibet. Der er en anden stilhed, jeg godt kan lide, og det er den, der opstår, når dørene er lukket 3-4 minutter før, handlingen går i gang. Jeg forestiller mig, at folk indretter sig på det, der skal ske.

Der er dåb næsten hver søndag, og jeg synes til stadighed, at det er en begivenhed, der fortjener opmærksomhed. Inge-Hanne Broström har en spændende indledning, hvor der fx gøres noget ud af at hælde det livgivende dåbsvand op, så man kan høre det plasker ned i døbefonten. Hun holder den lille tale med udgangspunkt i den senmiddelalderlige altertavle, som er meget flot. Som man kan se, forestiller altertavlen Jesus på korset flankeret af de to røvere. Som udgangspunkt er det et dødstræ og meget trist. Dette har kunstneren dog repareret på ved at male en guldvinranke op ad korset. Denne vinranke symboliserer liv, vækst, håb og kærlighed, og pludselig er korset derved blevet et livstræ. Utrolig så lidt, der skal til.

Selve hovedskibet er fra 1100-tallet. Det blev i 1600-tallet for småt, når Valbybønderne også skulle være der, så derfor blev sideskibet bygget til; vi kalder det “Valbyskibet”. Tårnet er fra 1780 (eller deromkring). Jeg kan godt lide enkelheden i kirken: hvidkalkede vægge, ingen kalkmalerier, kun nummertavlerne hængt op og en flot altertavle med sin egen måde at fortælle historien på.

God søndag.

16 replies
  1. Helle
    Helle says:

    Tak for godkendelsen ☺️
    Jeg læser jævnligt med her hos dig, så det var da vist på tide at jeg skrev en kommentar.
    Kh Helle

    Svar
  2. Helle
    Helle says:

    Hej du.

    Jeg hørte engang en præst sige at (noget af) det særlige ved kirken er, at den lader et menneske i ro, og det tænkte jeg meget over efterfølgende – for det er præcis sådan jeg har det. I kirken er der en unik ro, som jeg ikke finder lignende andre steder.
    Kirken er fx nærmest det eneste sted, jeg kan finde på at tage hen UDEN min telefon.
    Jeg har flere gange vovet mig ud i at blogge om mit forhold til kirke/tro/gudstjeneste … Og oplever at det kan være ret svært at skrive om. Derfor er det rigtig dejligt at læse med, når andre – som du gør her – også skriver ‘helt almindeligt’ om det at gå i kirke.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Helle

      Hej! Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Netop! Kirken giver ro og fred omend ikke bare den time om søndagen. Når man siger/skriver at man er troende, tror folk jo, at man er mindrebemidlet rent mentalt. Jeg er vild med at komme i kirken. Som sagt ved jeg ikke helt, hvad den giver mig, men den giver mig et eller andet, jeg kan bygge videre på.

      Som hovedregel tager jeg heller ikke telefonen med i kirke – det skulle da lige være for et check in på Facebook 🙂 jeg vil jo gerne vise, at jeg rent faktisk er i kirken. Den betyder virkelig meget for mig. Jeg er også i menighedsrådet og er rigtig glad for det, selvom jeg synes, at drøftelserne der har for lidt med kirkelivet at gøre.

      Svar
  3. Jørgen
    Jørgen says:

    Som du ved kan jeg godt lide din måde at skrive på. Det gælder også denne forklaring, om jeg så må sige, på den kirkelige handling om søndagen. Det er godt du er nået til at have egen plads.
    Jeg har ikke ofte været i Hvidovre Kirke, sidst var til en begravelse. Kirken er en god kirke.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Tusind tak – det glæder mig!

      Yes – ingen skal komme og tage “min plads”. Noget af det jeg synes er godt ved kirken er, at selvom jeg efterhånden kender liturgien ret godt, er det ikke blevet kedeligt (endnu). Den dag jeg keder mig til en gudstjeneste, vil jeg overveje at stoppe. Selvfølgelig ikke den første gang men efter nogle gange vil jeg overveje det.

      Det er lige præcis en god kirke. Jeg synes, der er en fin stemning over den lille landsbykirke midt i storbyen. På en måde som en lille oase.

      Svar
  4. Pia
    Pia says:

    Jeg har ingen problemer med at komme tidligt op om søndagen, men jeg må tilstå, at det ikke er kirken der trækker i mig. Jeg er ellers opdraget til det, men kommer der ikke med mindre jeg er ‘inviteret’ til konfirmation, bryllup eller begravelse. Jeg finder roen andre steder.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Jeg kan godt forstå dig! Som sagt er det også nyt for mig, at de har noget at tilbyde derovre på den anden side af gaden. Måske er jeg bare for fantasiløs til at lede efter roen andre steder. Et eller andet sted kan jeg dog vældig godt lide tanken om, at Gud holder hånden over os alle både i medgang og i modgang.

      Svar
  5. Donald
    Donald says:

    Jeg kan godt huske fra teen-age årene at det giver noget at gå i kirke – jeg tror det er meditationen eller på almindeligt dansk fred og eftertænksomhed.

    Erik Stub, præst og religionslærer, fortalte at det vigtigste er velsignelsen, som præsten udsiger efter nadveren – det sagde han, fordi han havde studeret kirkehistorien lige så meget som det mere … hvad skal man sige … danske syn på kristendom. Velsignelsen er dér hvor kristendommen bryder med alle gamle religioner og siger at du er accepteret, du får fred og skal have det godt – og tilgivelse, som det hedder, fra synderne (som du måske ikke har gjort så mange af, som barn tænkte jeg at arvesynden måtte være dette at man spiser dyr og planter, fordi man ellers ville dø af sult, så man kan jo ikke undgå at synde).

    Ja, sangen og samhørigheden – og så med din gode kirke i Hvidovre, det må da være en opløftende begivenhed.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Ja det er rigtigt, at du nu føjer “eftertænksomhed” til det Lene skrev om “fred og ro”.

      Jeg synes, vi har en fantastisk kirke i Hvidovre, og jeg tror, den er noget særligt. Vi har nogen hammer-dygtige præster, der virkelig brænder for det de laver – hvor højmessen er det mindste af det hele. De er meget forskellige, men jeg holder netop af denne forskellighed. Jeg tjekker altid hjemmesiden lørdag aften for at se, hvem der er på søndag, for selvfølgelig er der nogen, der falder bedre i tråd med mig end andre. Som regel plejer jeg dog at indrette mig, fordi jeg netop gerne vil variationen. Vi har mange aktiviteter udover højmesserne, og de fleste er ret velbesøgte. Det er fedt at gå i en kirke, hvor alle pladser som regel er besat.

      Ok jo – jeg har masser af synder 🙂 men jeg er helt enig med dig i, at det vigtigste er velsignelsen.

      Svar
  6. Lene
    Lene says:

    Jeg finder ro og fred i den time væk fra alt. Nogen gange er det prædiken, andre gange en salme eller en lysstråle, der er højdepunktet. Og jeg er desværre så dårlig til at komme af sted, når nu det giver mig så meget at være af sted. God søndag til dig og jeres altertavle er meget smuk.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Du har nok ret: Det handler om ro og fred. Det kan være svært at komme afsted, men jeg synes, at når jeg nu er medlem af menighedsrådet har jeg en særlig forpligtelse til at vise mig i kirken. Jeg vil ikke være lige som alle de andre. Og som nævnt giver det mig et eller andet.

      Ja det er en rigtig smuk altertavle. Jeg har siddet og kigget på den flere hundrede gange og stadig finder jeg den spændende. Fx synes jeg, at det træskærerarbejde, der er udført, er flot. Jeg forstår ikke helt det med at den er senmiddelalderlig. Hvordan kan noget træ holde så længe, og er den ikke også malet op mange, mange gange?

      Også god søndag til dig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *