Held i uheld

Jeg føler mig heldig:

Jeg kom godt hjem fra Telendos; Bjarne tog hånd om min baggage og havde han ikke været der, havde en af Spiesguiderne taget hånd i hanke med den lige til og med Kos’ lufthavns security.

I Københavns lufthavn blev jeg ved trappen mødt af en Falckmand, der kørte mig ned til baggagebåndet, hvor jeg kunne udpege min rygsæk. Herefter blev jeg kørt ud til en taxa, der var bestilt og forudbetalt af rejseforsikringen. Jeg havde telefonisk kontakt med SOS, Falck og forsikringsselskabet. De holdt mig hele tiden informeret om, hvad der foregik.

Jeg havde hjemmepleje fra den dag, jeg landede. I starten skulle jeg have hjælp til det meste, fx kunne jeg ikke selv tage bad eller smøre madder. Jeg havde besøg af visitator fra Hvidovre Kommune og hun gennemgik et hverdagsliv med mig mhp. at vurdere, havd jeg selv kunne og havd jeg skulle have hjælp til.

Kommunen arbejder sammen på tværs. Fx havde hjemmeplejen fået besked om, at jeg skulle til genoptræning forholdsvis tidligt, og derfor ville de komme tidligere den dag. Det er da imponerende.

Nu er jeg så så langt, at jeg har kunnet sige al hjemmeplejen fra, bortset fra hjælpen om aftenen til at tage t-shirten af. Den kan jeg godt nok ikke klare selv endnu, uanset hvordan jeg prøver.

Jeg føler mig heldig! Men det kan på den anden side ikke være meningen, at man skal være heldig, man burde have retskrav på den femstjernede behandling, jeg har fået. Fx skal genoptræning altid sættes i værk så hurtigt som overhovedet muligt, for hvis der først er gået et år, er det svært at komme i gang med at træningen. Jeg læser med hos Henny Stewart og kan se, at hun har fået alt for sent hjælp; det er bare ikke i orden. Jo længere tid kroppen holdes på stand by jo længere tid tager det at træne den op igen. Heldigvis har de hos Henny en dygtig diabeteskoordinator. Degenerationen går uhyggeligt hurtigt. Fx har de fortalt mig på Hvidovre, at hvis jeg havde gået med den faste slynge i samfulde seks uger, ville mine led være blevet stive. Sådan skulle det heldigvis ikke gå.

20 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Ja, det er nemlig det, Stegemüller, det er svært at sidde mindre ved computeren, især når man godt kan lide at lave blad og skrive kommentarer på andres webl … [afbrudt 😉 ]

    Svar
  2. Donald
    Donald says:

    Det slår mig når jeg læser det, at mine problemer med skuldrene og alting, ben og ryg og hals, mindskes hver gang jeg laver noget andet end at sidde stille. Det er vanskeligt at komme igang, det gør ondt og man kunne let finde på at sige “jeg slapper lige lidt af”.
    Fysioterapeuten sagde at det hjælper med strækøvelser, og at man skal strække 80% ikke 110%, det har hjulpet mig meget. Så er det nemmere at komme igang for mig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Du må da i gang med strækkeøvelserne – jeg tror, de kan hjælpe dig. Måske skal du kontakte fysioterapeuten igen, så I i fællesskab kan lave et sæt øvelser tilpasset specielt til dig. Min ergoterapeut siger også, at jeg ikke må sidde for meget ved computeren og det prøver jeg at lade være med, men det er svært.

      Svar
  3. Susanne
    Susanne says:

    man hører så meget negativt, så det er skønt at høre, at det hele også kan hænge sammen til glæde for borgeren (som det så fint hedder på forvaltningssprog).

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Susanne

      Mit mål er netop at beskrive et perfekt fungerende behandlingsforløb, hvor alle brikker er blevet lagt i den rigtige rækkefølge. Der er også behov for de gode historier – de dårlige hører vi nok af.

      Svar
  4. Lene
    Lene says:

    Din og Hennys historier viser at systemet, når det fungerer, fungerer godt, men hvis man ikke er helt efter bogen og ikke har brug for hjælp hjemme, så fungerer det ikke. Der kunne systemet så overveje at tilbyde besøg hos borgeren eller at borgeren kom på besøg hos visitatoren. Det er dejligt at du fortæller, for vi har brug for de gode historier også til at blive bedre 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Når jeg engang er færdigbehandlet (om ca. seks uger) vil jeg skrive til borgmesteren, cc. hjemmeplejen og cc. alle mulige, der har hjulpet mig igennem frem til en forhåbentlig perfekt fungerende skulder. Jeg er virkelig taknemmelig for al den støtte, jeg har fået.

      Jeg kan godt se, at det springende punkt er visitationen i hjemmet, for sådan forstår jeg dig: Hvis man ikke har brug for hjælp i hjemmet, så fungerer det ikke.

      Svar
  5. Jørgen
    Jørgen says:

    Det er godt at læse om at systemet fungerer, som det jo er tænkt det skal. Har du overvejet at udskifte t-shirt med skjorte der kan knappes? I så fald kunne du blive helt hjemmeplejefri.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Jeg har haft mange tanker om at skifte over til skjorter; problemet er, at jeg ikke har ret mange skjorter og at jeg næsten ikke har nogen, der er strygefrie. Jeg hader at gå i krøllede skjorter. Og jeg kan stadig ikke stryge, og da slet ikke med venstre arm.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du har helt ret, alle mine bekymringer var grundløse, og af dette kan jeg lære, at jeg altid bekymrer mig for tidligt, og det vil jeg prøve at undlade for fremtiden.

      Svar
  6. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Måske er et af de steder, hvor kæden hoppede af, det der med hjemmebesøg af visitator. Det sagde jeg nej tak til. Vi bor sådan, at vi ikke bryder os om at lukke nogen ind. Og slet ikke en fra det “offentlige”, som vi ikke kender. Hvis vi havde sagt ja tak til det, var vi sikkert begge blevet sendt på plejehjem! 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      “Det offentlige” har jo selvfølgelig behov for at blive lukket ind, hvis man gerne vil have deres hjælp. Jeg havde besøg af visitator ca en ½ time og hun fangede, hvad der skulle fanges. Var det en idé at prøve igen uden at risikere plejehjemmet?

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *