Håbet der brast

Beskeden fra Distriktspsykiatrien er, at der ikke er noget at gøre ved mine kognitive problemer (og nej – ikke udfordringer) med hukommelse og koncentration. Pernille (lægen) havde det med på deres konference i tirsdags, hvor alle mulige læger, psykologer og sygeplejersker er med om bordet. Ingen kunne trække en kanin op af hatten. Alt er allerede forsøgt. Der er ikke mere at gøre.

Egentlig havde jeg jo opgivet håbet samtidig med, at der var en lille rest af håb. Jeg er af natur en fighter, men dette kan jeg ikke kæmpe imod. Håbet er brast.

Man kan så sige, at nu ved jeg da, hvor jeg står, og hvad jeg skal indstille mig på, nemlig et livsvarigt handicap.

Gitte (kontaktpersonen) mente, at det måske ville være bedre om seks måneder, men hun har ikke noget at have det i, hvilket hun selv sagde. Men på samme måde som jeg ikke tror på “Recovery”, tror jeg heller ikke, det hjælper noget, at der går et ½ år.

Man skal tro på tingene, for at de kan lykkes. At jeg på anden vis er troende hjælper ikke her.

23 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Man siger godt nok at tro kan flytte bjerge, men jeg har selv oplevet at ting flytter sig, selvom man langt fra tror på det.
    Uanset hvad der sker, håber jeg du finder en måde at leve med det på, når nu det åbenbart ikke kan være anderledes. Jeg kan sagten følge dig i, at det er trist, når håbet brister og det har man lov til at være ked af.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Det lyder jo opmuntrende, at noget kan flytte sig, selvom man ikke tror det. Det vil jeg se frem til.

      Ja jeg er lige præcis ked af det og lidt trist. Men jeg ved jo, at det går over. Det tager bare lidt tid. Lige p.t. har jeg det godt nok sådan, at der ikke er en eneste sjæl, der forstår mig, uanset hvor meget jeg prøver at forklare mig. Men det går jo også over på et tidspunkt.

      Svar
  2. stenbukken
    stenbukken says:

    Sender et stort kram her i cyperspace – det helbreder ikke, men forhåbentlig gør det godt.

    Øv en besked.
    Og jeg forstår din sorg, men krydser fingre for at du lærer at leve med det.
    At du accepterer at det og med tiden focuserer på de mange andre ting du kan.
    Jeg tror på at du kan lære at leve med det. Din blog lyser langt væk af, at du er rigtig god til at kompensere og vedligeholde de evner du har.

    Jeg kæmper selv med kognitive problemer efter en alvorlig stress, så jeg forstår dig.

    De bedste ønsker for fremtiden

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Stenbukken

      En krammer gør altid godt – tak.

      På en eller anden måde skal jeg vel nok få det lært. Jeg er ligesom en korkprop: Man kan holde den nede i vandet så længe som muligt, men når man slipper, kommer den altid op til overfladen igen.

      Lige i øjeblikket lytter jeg til mine mange samtaler med psykologen fra Psykiatrifonden. Hun siger/sagde bl.a. at jeg har en enorm livsvilje, og da hun er en klog kone, lytter jeg til det.

      Det er dejligt, at du forstår, hvad det betyder at have kognitive problemer.

      Også alle gode ønsker til dig.

      PS: hvis du vil have en mere privat dialog, har du vidst både mailadresse og telefonnummer. Du er altid velkommen.

      Svar
      • stenbukken
        stenbukken says:

        Tak for dit generøse tilbud om privat dialog. Vi har utvivlsomt en række fællesproblemer.
        Et af mine problemer p.t. (muligvis kender du det) er, at jeg kun kan rumme et vist antal personer – og p.t. skal jeg vist ikke udvidde kredsen.

        Men jeg sætter pris på dialogen her, også selvom jeg ikke kigger forbi hverdag.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Stenbukken

          Næh jeg kender godt nok ikke helt det, du skriver om, da mit udgangspunkt jo er, at jeg intet netværk eller familie har. Du skal bare vide, at skulle du engang få lyst og behov for et eller andet jeg kan, er du velkommen, men der ligger ingen krav eller forventning om gengældelse fra min side.

          Svar
  3. Martin Østerberg
    Martin Østerberg says:

    Jeg kom nok til, i anden sammenhæng, at bruge ordet udfordringer. Det kan jeg nu se måske ikke lige var det bedste ord…jeg beklager meget Hanne, du kender mig forhåbentligt godt nok til at vide det ikke var ment i ond mening….mere som et dagligdags udtryk for ting der er besværlige. Mine bedste tanker i din retning…Martin

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Martin

      At jeg skrev det med udfordringer ctr. problemer her på bloggen var på ingen måde møntet på dig! Det er alene et led i mit sædvanlige “brok” over den almindelige sprogbehandling hos mange. Problemer er ikke lig udfordringer, men sådan bruger mange mennesker ordene.

      Du får også de bedste tanker den anden vej.
      ../Hanne

      Svar
      • Martin Østerberg
        Martin Østerberg says:

        Takker…det var fordi jeg havde brugt ordet i en samtale vi havde, uden det skulle forstås negativt. Godt vi er på samme side (som de siger i udlandet) 😉

        Svar
  4. Eric
    Eric says:

    Efter Hennys glimrende kommentar har jeg ikke meget at tilføje. Kun at det, der er umuligt i dag, kan være muligt i morgen, og det er Henny såmænd også inde på. Indtil da må du leve med det og kompensere, som du nu bedst kan.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg har svaret Henny med en længere klamamse. Jeg har prøvet alt det, de kalder “kompenserende strategier”, men jeg kan ikke få dem til at virke.

      Svar
  5. Lene
    Lene says:

    Kære Hanne, du har lov til at være trist, du har lov til at sørge over det tabte. Det der er vigtigt, er at du heldigvis har sat dig mål for 2016, at du ikke vil indlægges og at du samtidig også beskriver løbende, hvordan du mærker, at du har fået det bedre. Det er gode strategier, og det tror jeg vil hjælpe dig, også selv om man ikke umiddelbart har noget at tilbyde i forhold til dine kognitive problemer. F.eks er jeg stadig imponeret over at du nu kan læse en bog, endda en fagbog.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Lene

      Tak for din søde kommentar! Det er lige præcis en sorg over det tabte. Jeg skal nok rejse mig igen, når jeg lige er kommet over på den anden side. Det er godt at skulle på arbejde i morgen. Der er ingen tvivl om, at jeg har fået det meget bedre end jeg har haft det de seneste to år. Det skønner jeg på, og det er jeg taknemmelig over. Kognitionen er det sidste problem, der er tilbage og som er uløst. Det er en lidt hård besked at få, når jeg nu klamrede mig til et lille håb.

      Jeg blev så begejstret over at have læst en bog, at jeg begyndte på en anden. Det gik slet ikke. Øv.

      Svar
  6. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Øv. Jeg kan godt forstå, at du føler dig trist til mode over den besked. Og det vil sikkert tage noget tid at fordøje kendsgerningerne og forlige sig med, at det nu engang er sådan det er.

    Du har selvfølgelig ret i, at man skal tro på tingene, for at de kan lykkes. Men det er ikke altid, at troen kan flytte bjerge.

    Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive noget opmuntrende, men det bliver bare floskler. Men jeg vil nu alligevel skrive, at så længe der er liv, er der HÅB. Håber, at det bliver modtaget i den ånd det er tiltænkt. Som trøst. Som opmuntring.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Den stille pige

      Ja det vil tage tid! Hvis det nu bare var gamle ting, altså fra 2015 og bagud der var forsvundet i glemslen, kunne jeg forlige mig med det, trække en streg i sandet og acceptere et nyt nulpunkt at starte fra. Jeg føler, at det værste er, at det bliver ved, at der er hele tiden nye ting, jeg glemmer. Det er en livslang følgesvend, og jeg tror ikke på, at der vil ske et eller andet magisk om seks måneder.

      Det er rigtig dejligt, at du undlader flosklerne. Dem kan jeg alligevel ikke bruge til noget.

      Svar
  7. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    At opgive håbet om, at tingene kan blive bedre, skal man ikke gøre. Læger ved ikke alt, især ikke sindets læger.
    Det, du skal forholde dig til, er, at de ikke har nogen kur på hylderne, sådan lige.
    Men du får det jo bedre og bedre, det har du da selv kunnet mærke. Det kunne jo være, at du med den udmærkede basis du ellers har, kunne hjælpe dig selv på nogle måder, som du ikke selv er bevidst om lige nu. Men at holde fast i flexjobbet og dine mål for 2016 er sikkert en glimrende start.
    Nu ved jeg jo heller ikke alt. Endda så langt fra. Men jeg ved noget om, hvordan det er “at komme tilbage” efter svær sygdom. Der kan det hjælpe, har jeg erfaret, at reflektere over, om det “før”, man husker, virkelig var så fremragende, at intet “efter” kan hamle op med det? Bare det at indse, at man ikke bliver som “før” igen, og at det i sig selv måske ikke er så slemt. “Efter”, aka “Nu” kan være et glimrende alternativ, især da når man ikke får mulighed for at vælge noget andet, så må man vælge det, man er i.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Tjah, jeg er enig i meget af det, du skriver. Der er bare lige det, at CSV har været inddraget, Hukommelsesklinikken har været inddraget og konkluderede, at der hverken var tale om hjerneskade eller demens, og det er jeg naturligvis lykkelig for. Der foreligger også en neuropsykologisk undersøgelse, som viser, at der er en “organisk betinget cerebral dysfunktion”. Det er konstateret, at mit tidligere misbrug ikke har ødelagt min hjerne. Og der er sikkert mere, der er prøvet, men så har jeg glemt det. Jo forresten: der er også en hjernescanning, der viser, at der ikke er skader at se på hjernen. Der er to fredelige tumorer, men de generer vist ikke nogen eller noget.

      Jeg får det bestemt bedre, det er der ingen tvivl om, og jeg skriver jo også om det. Jeg er lykkelig for mit job, og mine mål for i år, ser ud til at kunne blive opfyldt; det er jeg også lykkelig over. Jeg siger heller ikke – slet ikke – at alt er sort. Jeg ved alt om, hvordan jeg ville have det, hvis det var sådan. Jeg siger bare, at det her er et handicap, og at det lille håb, jeg havde, er brast. Det må jeg gerne være trist over.

      Jeg arbejder på alle måder med noget, der måske er sådan lidt Recovery-agtigt: At skabe et godt liv på de præmisser, der nu er. Mit “før” var såmænd ikke specielt fantastisk, men jeg har taget en vældig social deroute, er er nu i gang med at starte forfra på alle fronter.

      Du skriver: “ikke får mulighed for at vælge noget andet, så må man vælge det, man er i”. Her synes jeg egentlig, du skriver, at der ikke er noget valg.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Måske er der ikke noget valg fra en objektiv betragtning, men det er der nu alligevel. Man kan vælge at hænge i den fortid, man jo ikke kan bringe tilbage, eller man kan vælge at gå “all in” med de betingelser, man har.
        Men ja, selvfølgelig har du lov at være trist over, at lægerne og de andre eksperter ikke umiddelbart har kunnet hjælpe dig.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Kære Henny

          Mange tak for din supplerende kommentar. Tjah måske hænger jeg i fortiden, men der er også mange ting, der skal “sorgbearbejdes”. Det er en proces, og på et tidspunkt kommer jeg vel igennem det. Jeg er trist nu, men det er forhåbentlig bedre i næste uge eller i morgen, når jeg har udrettet et eller andet i FKN. Som vist tidligere skrevet har det for mig en helbredende virkning at gå på arbejde.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *