Godt og grundigt forstuvet

Distorsio reg malleolorum

Jeg må sige at jeg så sol, måne og stjerner, da jeg åbenbart overså et trappetrin på vej ud fra frisøren og vrikkede om på højre ankel. Jeg tog en vogn hjem og smed mig på sengen med Jo Nesbøs “Sorgenfri”, men anklen blev værre.

Tog på skadestuen som var fantastisk effektiv. Efter 1½ time var det hele undersøgt, og der er gudskelov ikke noget brækket, men anklen er “godt og grundigt forstuvet” som lægen sagde. Pokkers!

Jeg synes altså snart, jeg er meget uheldig! Er hjernen ikke syg til den ene side, så er den det til den anden, så brækker jeg en albue, så er den gal med min blære, så har jeg cyster og det ene med det andet. Øv! Jeg synes godt nok, at jeg hurtigt er kommet i reparationsalderen – jeg har måske bare sprunget overgangsalderen over; det havde ellers været en passende overgang.

Nå men behandlingen er det 1. døgn RICE:

  • R: Rest
  • I: Ice
  • C: Compress
  • E: Elevate

Så jeg sidder ganske stille og roligt med den lille pc på skødet (den er som skabt til formålet), benene oppe på sofabordet med støttebind og ispose; og hvis jeg bare sidder ganske stille, så mærker jeg det ikke. Alt det der med at gå ubesværet rundt, løbe på rulleskøjter og køre cykelløb på lørdag er lige sat på stand by. På skadestuen fortalte hun, at hævelsen kan holde sig en 3-4 uger…

Lidt ondt af mig selv har jeg altså, og så netop i dag, hvor sommeren er kommet – men er jeg rigtig heldig kommer der flere sommerdage. Heldigvis har jeg en næsten frisk Jo Nesbø “Marekors” at underholde mig med her i min ophøjede ro 🙂

8 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Stakkels dig.
    Kan lidt sympati og medlidenhed ikke hjælpe? Måske ikke rent fysisk, men mentalt?
    Godt, at du har bøger og at internettet eksisterer, så kan det da ikke gå helt galt.
    Vil det sige, at du ikke må gå på arbejde i måske hele 5 uger? Det er altå lige før – men også kun lige – at jeg bliver lidt misundelig… for den dårlige ankel hører med, og så forsvinder morskaben unægtelig.
    Jeg håber, du snart er på benene (begge to) igen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Altså sympati og medlidenhed er gode ingredienser i et helbredelsesforløb! Tak. Det går allerede lidt bedre, og jeg må sige, at internettet og den lille baby-computer er to yderligere medikamenter, der gør det lidt bedre.

      Jeg regner bestemt med, at jeg om nogle få dage kan humpe ned til bussen og så bevæge mig med tre af dem og et S-tog til arbejde. Og jeg har faktisk tænkt på, at jeg (afhængigt af hvordan det går i morgen) vil anskaffe mig en stok, så jeg kan blive lidt mobil og gå på arbejde uden at belaste min stakkels fod. Jeg sidder jo trods alt ned på arbejdet og jeg kan da nok arrangeret mig en stol ved siden af skrivebordet, som jeg kan lægge højre ben på.

      Og nu vil jeg så gå i seng med en frisk ispose – “kolde skid” 🙂

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Øv altså! Det eneste formildende moment er det mentalhygiejniske ved at være tvunget til ro og hvile. Du må forkæle dig selv, så godt som muligt i din immobilitet.
    God bedring, eller hvad man siger, når folk ikke er syge, men alligevel osv.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric – tak! De der isposer fra Sportmaster har nu en forbavsende effekt. ½-1 time med sådan en så er der lidt ro på i det gamle skrog igen. Jeg nyder Nesbøs “Marekors” og filosoferer over, hvordan jeg skal komme på arbejde i morgen, hvor jeg for en gangs skyld har et vigtigt møde; du ved sådan et med fem eksterne parter og en masse forudgående kalendergymnastik…

      Svar
  3. Kirsten Bune Rasmussen
    Kirsten Bune Rasmussen says:

    Kære Hanne

    Nej, nu igen. Du er sørme uheldig. Jeg trot, du skal til at blive mere opmærksom på, hvad kroppen egentlig fortæller dig. Jeg er sikker på, at den h a r sagt til dig, at den helst vil være hjemme.
    Jeg endte engang for længe siden med trods stor ulyst til at tage til den ugentlige folkedans, noget jeg ellers elsker, at tænke: “O K, jeg tager af sted.” Der gik ikke mere end en halv time fra dansen startede til jeg havde forstuvet højre ankel. Da jeg kom til læge senere på aftenen, sagde han :”Den vidste ikke, havde den skulle”. En forbløffende bemærkning af netop den læge.
    Jeg tror snart, jeg er ved at blive synsk, for jeg var allerede begyndt at bekymre mig om dit helbred.

    Jeg ved det gør ondt, så snart du tager benet ned fra bordet. 🙁 Stakkels dig. God bedring.

    Hilsen
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Kirsten

      Tjoh… men problemet er jo, at der skal smør på brødet og huslejen skal betales – og så er jeg da for resten glad for mit arbejde. Dette her var altså bare et resultat af, at jeg overså et trin på en trappe. Dybere psykologi tror jeg ikke, der skal lægges i det.

      Det er super hvis du er ved at være synsk. Kan du så ikke lige fortælle mig, hvordan jeg undgår diverse uheld og store og små skavanker i det kommende kalenderår 🙂

      Jeg sidder her med en af de smarte isposer fra SportMaster, og det hjælper faktisk dejligt. Desværre har jeg først fået dem her til aften, men jeg tænker, at det stadig er godt inden for det første døgn efter skaden.

      Hilsen
      Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *