Gode folk tager sig af mig
Indholdsfortegnelse
Jeg får utrolig meget god hjælp
Gode folk tager sig af mig. Jeg har længe tænkt på at skrive et indlæg om alle de gode folk, jeg har til at hjælpe mig og som er omkring mig, når det er nødvendigt. Nu skal det være.
Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH)
På Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH) passer de på mig, når jeg ikke selv kan. Der er så meget kritik af psykiatrien, men den kan jeg ikke genkende. Jeg bliver taget hånd om, når det er nødvendigt, og det er jeg meget taknemmelig for. Af og til tænker jeg på, at det måske også er ens egen approach, der er medbestemmende for, om det går godt eller ej. Sådan burde det selvfølgelig ikke være, men vi er jo alle sammen bare mennesker.
Distriktspsykiatrien
I Distriktspsykiatrien har jeg en fantastisk god kontaktperson, en god psykolog og en dygtig læge. Ulempen i relation til kontaktpersonen er, at ressourcesituationen tilsiger, at der kun er en halv time hver 14. dag. Det er til at dø af grin over, hvis idéen er, at kontaktpersonen skal være den gennemgående og koordinerende figur. Men sådan er det, og der er ikke noget at gøre ved det.
Jeg var både hos psykologen og lægen i går. Hos psykologen kunne jeg meddele, at hun havde gjort sit arbejde godt, for “filmen” er væk. Pludselig en dag bemærkede jeg, at den ikke var der mere – jeg blev såmænd så glad, for den har været anstrengende at se på i 4 – 5 måneder. Hun mente så, at det var mig selv, der havde gjort det godt, men jeg synes jo ikke, jeg har gjort noget særligt. Vores forløb kan godt stoppe nu, da hun var “ansat” til at hjælpe mig af med “filmen”.
Lægen bemærkede en bivirkning i form af nogle ufrivillige mundbevægelser og justerede på den baggrund “Risperidon” nedad. Ingen andre har sagt noget om disse bevægelser, så det er super, at hun åbner munden. Der er jo ingen grund til at gøre situationen værre end den allerede er.
Psykiatrifonden
I Psykiatrifonden, hvor jeg er lykkelig for at komme, har jeg en psykolog, som er fantastisk, og jeg synes, at det er det eneste sted, jeg kan være 100 pct. ærlig om, hvordan jeg har det. Hun kender mig efterhånden ud og ind med alle gode og dårlige sider. I dag har vi fx forberedt mødet med speciallægen på fredag; hun havde virkelig mange gode input, og jeg skal have sat mig ned og skrevet alle noterne sammen til noget sammenhængende. Andre gange har jeg bare grædt mine modige tårer i hendes selskab.
Indtil i dag har jeg også haft en erhvervsrådgiver, som har stået for det med at finde praktikstedet og være kontakten til eventuelle arbejdsgivere. Vi har desværre måttet sige farvel i dag, da kommunen jo har sat det aktuelle forløb i bero. (Det er det der med at være for syg til sygedagpenge.) Jeg håber selvfølgelig, at jeg til speciallægen kan formidle, at jeg ikke er for syg til sygedagpenge, så det aktuelle forløb kan genoptages.
Center for Specialundervisning for Voksne (CSV)
Hos Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), hvor vi kom rigtigt i gang i går, har jeg en dygtig logopæd, der skal hjælpe mig med kompenserende strategier i relation til hukommelsen. Jeg har været der to gange. Første gang optog hun en slags anamnese, og vi fik prioriteret problemerne, og som sagt kom vi rigtigt i gang i går.
De ting, hun foreslår at gøre, er lige ud ad landevejen og temmelig “lavpraktiske”. Fx når jeg ikke kan huske navne på folk i udvalg i kirken, kan jeg være åben om problemet, sige at jeg er i behandling for det, og spørge om jeg må tage et billede med telefonen, og på den måde opbygge små albums, som jeg kan gennemløbe inden udvalgsmøderne. En anden idé er at lave små huske-remser ud fra særlige kendetegn ved personen. Ex: Helen har langt hår, det er til at huske, at begge dele starter med h.
En anden ting er at føre en slags logbog på daglig basis; det skal bare være objektivt og i stikordsform, fx om i dag: “Psykiatrifonden, Anette kl. 13:00”. Jeg skal have spurgt hende lidt yderligere om, hvad idéen er – jeg ender jo med 500 sider i Word, og hvad skal jeg egentlig med dem?
En tredje ting er at komme i gang med Google Maps og GPS på styret, som I også har foreslået her på siden.
Mandsopdækket?
Til tider tænker jeg, at jeg har fået rodet alt for mange mennesker ind i dette her, og at jeg har alt for travlt med at passe “systemet”, men det er faktisk ikke noget, jeg selv har gjort: Distriktspsykiatrien følger af Psykiatrisk Center Hvidovre, Psykiatrifonden følger af Hvidovre Kommune og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) er på opfordring fra Hukommelsesklinikken (så vidt jeg husker).
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Stegemüller 
Sikken et dejligt indlæg, Hanne – og pøj pøj 🙂
@ Benedicte
Tak skal du have. Det er vist gået godt. Der kommer (selvfølgelig) et indlæg om det.
Gode folk er guld værd, og du er heldigvis stødt på mange af dem gennem dit forløb.
Jeg har nu også kun oplevet, at systemet virker, når der er brug for det, både mht. Pernille og til min egen sygdom – det er jo altid kun de dårlige historier, der er interessante for mediejournalisterne. Men der skulle selvfølgelig helst ikke være nogen dårlige historier, kan man jo sige …
@ Ellen
Ja det er rigtigt; det er kun de dårlige historier, der er interessante i medierne, og det synes jeg faktisk er trist. Der er så mange medarbejdere i “systemet”, der dagligt yder en fantastisk indsats, som dårligt bliver værdsat. Det er en af grundene til at jeg vælger at fortælle min historie. Jeg vil gerne vise, at virkeligheden også kan se anderledes ud.
Hvor er det bare skønt, at du er omgivet af gode folk. Jeg er også helt sikker på at du giver meget. Held og lykke med i morgen.
@ Lene
Ja det er lykken med de gode folk; jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem. Og tak.
Du har glemt Bodil!! Men hun er nok et indlæg værd alene 🙂 Dejligt, du har gode folk omkring dig. Dejligt, at filmen er slut. Og spændende, om den der logopæd virkelig kan hjælpe dig. For mig er det svært at forstå, og derfor bliver det sjovt – og lærerigt, går jeg ud fra – at læse om, hvad du får ud af netop de seancer 🙂
@ Fruen i Midten
Hvordan kunne det ske? – hvordan kunne jeg glemme Bodil? Hun er jo så vigtig; hun har det overblik over “sagen”, som jeg selv mangler.
Ja det er skønt at filmen er slut. Det var en hård tid.
Jeg lover at fortælle om seancerne hos logopæden. Jeg er også spændt på, om hendes tips virker. Det jeg godt kan lide ved dem er, at de er lige til at gå i gang med; ingen hokus pokus der.
Hvor er du et positivt menneske Hanne. Tænk at du har overskud til at fortælle om de gode mennesker omkring dit forløb. Det tror jeg ikke de hører ofte. Vi hører oftest om kritik af “systemet”. Og det er så dejligt, at læse din beskrivelse. Du rummer jo nogle fantastiske resurser, kan jeg fornemme, selvom du har så meget at slås med?Det må du tænke på -hvis du kan – når det er “sort” og træls alt sammen. Jeg ved ikke helt, hvad det er med filmen, men det lyder væmmeligt. Godt de er sluppet af med den.
@ Yvonne
Tak skal du have! Jeg prøver af al magt at holde fanen højt – på en eller anden måde, skal sygdommen ikke få bugt med mig. Jeg vil kæmpe til sidste blodsdråbe.
“Filmen” var billede og lyd af min egen død og begravelse, der kørte på mit indre skærmbillede på de nederste 25 pct. af skærmen. Alt var meget detaljeret og tydeligt. Det var meget ubehageligt og jeg er så lykkelig for at være sluppet af med den.
Hvor er det ejendommeligt. Jeg sad og tænkte på dig i morges og din film, og så skriver du at den er væk. Hvor er det dog dejligt at høre.
Skønt med alle de gode folk omkring dig.
@ Kisser
Du kan tro, jeg er glad for at filmen er væk. Jeg håber aldrig, den kommer igen!
Jeg er så glad og taknemmelig for alle de gode folk omkring mig. Jeg håber dette mareridt på et eller andet tidspunkt er overstået, så jeg kan klare mig selv igen.
Tillykke med, at du kom af med filmen! Det er godt gået.
Så synes jeg, det er rigtig godt, at du har så gode folk omkring dig. Bare ærgerligt, at kommunen ikke kan finde ud af at lade dig fortsætte hos psykiatrifonden, når det nu helt klart hjælper dig.
Det der med at være for syg til sygedagpenge har jeg jo også været henne og sniffe til et par gange. Første gang, man hører det, tænker man WTF! Og det er virkelig et perverst system, hvor man kan være for syg til sygedagpenge. Det er også perverst, at man skal være rask og 100% til rådighed for arbejdsmarkedet for at få efterløn. Det er en anden stribe i det samme uheldige strikketøj, hvor socialt sikkerhedsnet ikke er et rigtigt sikkerhedsnet men noget cost-benefit-halløj, hvor man ikke hjælper efter behov men efter, om det kommer til at kunne betale sig.
@ Henny
Jeg er usigelig lettet over, at jeg er sluppet af med filmen. Hvordan det er lykkedes ved jeg ikke. Pludselig var den bare væk.
Jeg forstår ikke kommunen og deres sagsbehandling. Erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden har prøvet at forklare mig om det med “syg” contra “rask”: Man kan få sygedagpenge, hvis det ser ud til, at man kan blive rask. Rask vil sige at stå til rådighed 37 timer pr. uge uden skånehensyn. Så bliver jeg aldrig rask! Det er der bare ikke noget nyt i, så hvorfor reagerer de lige pludselig på det?
Kære Hanne
Jeg synes, det er dejligt, at der trods megen snak om det modsatte, er et system der virker, så du og andre kan få hjælp, når det behøves. Godt vi bor i Danmark.
OG tillykke med at film er slut og spolen lagt væk. JUHU. Du er bare sej.
Kh
Kirsten
@ Kære Kirsten
Ja det er så dejligt at opleve, at systemet virker, når der er behov for det. Endnu er det sådan i DK, at der er hjælp at hente – gad vide hvor længe det varer?
Du kan tro, jeg er lettet over, at filmen er væk. Det har været hårdt at se egen død og begravelse kontinuerligt i 4 – 5 måneder tilsat salmer og orgel.