Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Irma lukker, så Aarstiderne er alternativet

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh
I realiteten er det “Goddag igen til Aarstiderne og farvel til HelloFresh”.

Det er mit modsvar på Irmas lukning. Jeg gætter på, at mange vil vælge den løsning og fryder mig i mit stille sind over KO-OPs potentielle frustrationer. Det vil gå ud over Thise Mejeri og fx Fejø Frugt, og det er virkelig synd. Uden Irma var Thise aldrig blevet så stor en spiller, som de er.

Det har stor betydning, hvad vi som forbrugere køber og hvor vi køber det. Man kan kalde det, at vi er “politiske forbrugere” og i hvert fald stemmer vi med fødderne, når vi ikke længere går i KO-OP.

HelloFresh

Jeg har tidligere været kunde hos Aarstiderne. Det var i 2017 og 2018, men der havde jeg ikke kræfter til at lave mad hver dag. Så blev prisen pr. måltid for høj og der kom madspild. Det gør ondt i mig at smide mad ud, når millioner af mennesker verden over sulter.

Gennem en periode har jeg handlet hos HelloFresh, det smagte godt, der var ingen madspild, men det var vildt dyrt, eftersom deres portioner var så små, at jeg skulle bestille til 2 personer i 5 dage = 699 kr., og da jeg primært sidder på min r*v foran min PC, er jeg ikke specielt stort spisende. Det gav en pris pr. aftensmåltid på 140 kr. Det simpelthen alt for meget, når det ikke er økologisk.

Jeg ringede til dem i går (da det endelig lykkedes at finde et telefonnummer til kundeservice, det står nemlig ikke på hjemmesiden …) og spurgte dels til telefonnummeret, portionernes størrelse og deres overvejelser om økologi. Medarbejderen var helt åbenlyst tindrende ligeglad med alle tre punkter. Så lægger jeg ikke 2.800 kr. pr. måned der længere. Jeg bruger gerne penge på mad, men der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet.

De er Aarstidernes største konkurrent.

Aarstiderne

Aarstiderne har udvidet sortimentet meget, siden jeg i 2017/18 sidst var kunde. Der er meget at vælge mellem, alt er økologisk og CO2-aftrykket pr. måltid er beregnet. Det betyder meget for mig.

Jeg har indtil videre valgt budgetkassen til 2 personer i 4 dage + frugt herudover. Jeg har også tegnet abonnement på et medlemskab. Som medlem får man 10 pct. rabat på alle varer, man betaler ikke pakkegebyr og man betaler ikke for levering. Medlemskabet koster 699 kr. pr. år. Køber man blot 1-2 kasser pr. måned, er det hurtigt tjent ind. Jeg vil købe en kasse pr. uge.

Det betyder, at prisen pr. økologisk måltid inkl. økologisk frugt leveret til døren kommer ned på 48,79 kr. Der er så sandelig langt til 140 konventionelle kr. uden frugt …

Jeg kunne ikke få hjemmesiden til at acceptere mit køb, så jeg måtte ringe til dem. Superflink og serviceminded medarbejder, der også kunne fortælle, at de i mellemtiden har fået Bekey og det har jeg også selv (fra hine tider med Parkinsonisme), så de kan låse sig ind med en app. Derfor behøver jeg ikke en gang at være hjemme om søndagen og jeg kan spare bøvlet med at prøve at overtale en låsesmed til at lave en ekstra specialnøgle til opgangen.

Medarbejderen fortalte også, at de først trækker pengene efter leveringen. HelloFresh trækker pengene en uge før. Renterne er formentlig ligegyldige for mig, men for dem kan det blive et anseligt beløb pr. år. Det finder jeg usmageligt.

Når man er lidt “udstyrsfreak” og såd’n, er Aarstidernes “Dagligvarer” interessante

 Jeg kan godt  lide at have de rigtige redskaber til både at lave mad og alt mulig andet, så jeg har studeret deres side kaldet “Dagligvarer” (kritikpunkt: den loader langsomt). Men jeg har ikke købt noget, jeg har bare savlet over de mange lækre ting.

For årevis siden købte jeg det store skærebræt, der er så stort, at man kan skære/hakke/snitte forskellige varer i hvert sit hjørne. Og det er af træ, for plastik ødelægger eller sløver knivene. Jeg er vældig glad for det, og det holder nok min tid ud. På et tidspunkt køber jeg muligvis et mere for at få flere hjørner.

Dagligvarer rummer også Mejeri, og det er interessant, at en liter sødmælk fra Naturmælk er fire kr. billigere end tilsvarende fra Thise Mejeri hos både Irma og KO-OP.

Jeg vil savne “Ad Libitum”-mælk fra Thise Mejeri. Konceptet er, at kalven går hos sin mor i minimum tre måneder og har førsteretten til mælken. Jeg får lov at købe det, der bliver til rest. Det er en rar tanke! Jeg har altid tænkt, at “Mælk er godt – for kalve”, men jeg har ikke kendt Ad Libitum. Det er ærgerligt, men nu er idéen i hvert fald givet videre.

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

13 Svar
  1. Henning Verner
    Henning Verner siger:

    Helt enig. Årstiderne er et super godt koncept. Og tænk hvis deres gode forretning i Classensgade kunne spredes ud over København/landet med støtte fra kunderne, og blive et nyt Irma.

    ps. man kan ikke læse kommentarerne på FB!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henning

      Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Ja, Aarstiderne er virkelig fine, og du har da for resten ret i, at de også har butikken i Classensgade. Jeg har aldrig været der, så det var derfor, den blev glemt. Ja det kunne være fint, hvis det koncept kunne vokse sig (enormt) stort og stærkt. I vidt omfang gætter jeg på, at segmenterne er nogenlunde de samme.

      Jeg så mig til sidst nødsaget til desværre at slette mit opslag, fordi jeg ikke orkede, at det endte i “Facebook-fnidder-fnadder”, som intet overhovedet havde med mit opslag at gøre. Det gider jeg simpelthen ikke i mine opslag. Hvad andre gør med deres opslag, må de selvfølgelig helt selv om.

  2. Charlotte
    Charlotte siger:

    Vi abonnerede på Årstiderne for snart rigtig mange år siden. Det gav kæmpespild for os, måske især fordi jeg har en hel del allergier og intolerancer (laktose, nødder, løg, bælgfrugter og gulerødder mm.) der gør at jeg ikke kan spise vegetarisk ret ofte eller ret varieret, og da slet ikke vegansk.

    Jeg husker dem også som dyrere, især blev de dyrere, da jeg skulle til at betale ekstra for tilvalgsvarer, eller hvad de nu hed dengang. Så sluttede vi. Det er vist 20 år siden. Jeg kiggede lige på deres dagligvarer – der ikke loader spor langsomt for mig. Og jeg undrer mig også her over, hvorfor øko-grise stort set kun består af koteletter, flæsk og hakket kød. Hvor er mon alt det andet og indmaden?

    En ting er dog lige ved at få mig til at tage dem til nåde igen. De har gule grapefrugter! Jeg har i årevis kun kunnet finde de røde, og en grapefrugt skal være sur og ikke lyserødt-candyfloss-sød (håber du forstår dette billede)

    Jeg tjekkede også lige deres “kasseguide” – den er godt nok tumpet. Jeg sagde “altid kød og fisk” og laktosefrit og fik foreslået Vegetarkassen! og som ekstra-forslag den glutenfri veganerkasse!

    Vi kommer fortsat til at købe Thises mælk i Coop. For alt andet laktosefrit fløde, creme fraiche og meget yoghurt er tilsat carageenan eller johannesbrødkernemel, som jeg (og mange andre laktoseintolerante) heller ikke kan tåle. Og at leve helt mælkefrit, det er så bøvlet – og nej jeg kan heller ikke tåle soja-, mandel, havre eller anden sjov mælk; rent bortset fra at de smager … adr-badr.

    Det jeg kommer til at gøre, er at opsige mit Coop-medlemsskab, købe mælk, shampoo, te og kaffe (Irmavarer) i den lokale Kvickly (Coop), så længe de har det, og alt resten må jeg under stort besvær finde i byens og oplandets andre butikker. Jeg bor i nærheden af Helsinge, så jeg skal ud og se på de gårdbutikker – hele to – der kan nås på cykel hjemmefra uden at sætte liv og lemnmer på spil.

    Nu har jeg næsten skrevet en roman. Måske kopierer jeg det meste til et indlæg på min egen blog, da det jo også er noget af det, der optager mig lige for øjeblikket.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Det er nok svært at sammenligne en virksomhed for 20 år siden med en virksomhed i dag. Mit klare indtryk er, at de er billigere, end da jeg senest abonnerede. Der kan selvfølgelig være det, at jeg nu – mentalt – sammenligner med HelloFresh og at jeg ikke husker, hvilken kasse jeg senest abonnerede på.

      Man kunne forestille sig, at grisene ikke rummer indmad, da der måske er et meget begrænset salg i det? Mange mennesker – jeg inklusive – bryder sig ikke om indmad. Jeg har fået rigeligt med stegt lever og noget, der kaldtes “tøsiske” [betyder “stammer fra Tåsinge”] finker som barn, og jeg kan ikke døje konsistensen af noget af det. Jeg synes fx også at leverpostej er decideret ulækkert. Sidstnævnte er et fuldstændig normalt autismetræk; man vil kunne “adskille” madvarer, nogle endda også på tallerkenen, hvor de ikke må røre hinanden, hvilket er umuligt, når det hele er hakket til en stor “pællemælle”.

      Jo, jeg forstår fint dit billede angående grapefrugt.

      Selv har jeg lagt den sidste bøjede fem-øre i KO-OP. Jeg er rasende på dem. Jeg mangler at finde en kaffe til erstatning for “Blå Irma Kaffe”, men jeg må se, hvad jeg kan finde. Mit problem er, at det meste andet kaffe, jeg har prøvet, er bittert/”surt”.

      Samtidig kan jeg ikke lade være at tænke, at min seng står et heldigt sted på kloden, og at jeg skal være glad for ikke at ligge i en luftlomme under flere ton murbrokker enten i Syrien eller Tyrkiet sammen med de 22.000 døde. Det er til tider sundt at sætte problemerne lidt i perspektiv …

      • Charlotte
        Charlotte siger:

        Urgh. Jo mere jeg læser på din blog, jo flere autistiske træk finder jeg hos mig selv. Bland ikke min mad sammen, tak! Finker og leverpostej har afgjort en konsistens, der ikke lader jordnøddesmør – det suverænt værste – meget efter. Konsistensen er altså også en vigtig del af maden. Og hold så op med den støj – det er så bare musik, tastning, en varmepumpe … Og ingen skal flytte rundt på mine krydderier – så må jeg lige sætte dem ordentligt, inden jeg kan lave mad (tror du lige, det har været en pest med 6 børn – hehe).

        Men jeg er tjekket – i en længst forsvunden grå fortid, og journalen brændte med lægehuset – jeg er bare med lægens ord “almindeligt sær og meget følsom” Det er vel også næsten en diagnose i vore dage.

        Jeg er søreme også jublende glad for ikke at være fanget i et jordskælv, bo i slummen i Sydamerika eller være en isbjørn på Nordpolen. Og lykkelig for at leve nu og her, eller var jeg død for adskillige år siden og i flere omgange. Så jo, Irmas lukning er et af de kæmpestore småproblemer.

        Derfor kan det altså godt sætte mig et gråt hår eller to i hovedet; ikke mindst fordi vi jo var det samme igennem i mindre målestok da Irma Helsinge lukkede for fire år siden og vores Netto flyttede derhen og blev en af de nye “sorte” med muzak, og stort ser lige havde fundet ind i en god rytme med Irma-besøg i forbindelse med andre aktiviteter. Jeg hader den slags rod i min dagligdag, altså. Det larmer og fylder og tager så meget mere af min energi.

        PS til vores Irma, der blev til en Netto: Det var en af de Irmaer i Danmark med den største omsætning (målt per kvadratmeter, tror jeg), men der var noget galt med bygningen (taget?) og det ville dumme Coop ikke betale. Så Netto købte og istandsatte butikken, der også har alletiders beliggenhed, 20 skridt væk fra gågaden, og i nærheden af stationen.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Charlotte

          Jeg ved ikke, om du har set denne (lange) artikel, hvor jeg har skrevet en del om min udredning for (og symptomer på) Aspergers syndrom: https://stegemueller.dk/min-historie-om-aspergers-syndrom/. Artiklen suppleres af et bilag skrevet ni år før diagnosen, hvor jeg diskuterer på skrift for og imod autisme med mig selv (jeg havde ikke andre at diskutere med). Bilaget finder du her: https://stegemueller.dk/min-historie-om-aspergers-syndrom-bilag/ (men de bør nok læses sammen).

          Man kan måske forestille sig, at de diagnostiske kriterier er nogle andre/noget bredere nu end “i en længst forsvunden grå fortid”? Ikke fordi jeg på nogen måde vil gøre dig til autist. Det har jeg absolut ingen interesse i. Du vælger selv, om du vil læse med eller ej.

          Seks børn … du milde. Jeg havde klaret det i ca. 30 minutter. Og du skriver om larm i din dagligvarebutik …

          Det er helt rigtigt: madens konsistens er utrolig vigtig. Hvis pasta skal koge 10 minutter, nøjes jeg med 8. Skal peberfrugten skæres i 1 cm terninger, skærer jeg ud i 2 cm og så fremdeles. Min mad skal have “bid” og jeg foretrækker at have smagt på alt bortset fra kylling (Salmonella), inden det er varmebehandlet. For så ved jeg, hvordan det smager og føles i virkeligheden.

          Jeg har meldt mig ud af “Bevar Irma” for ca. en time siden. Diskussionerne blev for langt ude, for firkantede og for lidt baserede på facts og slagkraftige, kildebaserede argumenter. Vores barndom med farmor i Irma under krigen flytter intet; det er dejlige minder, men heller ikke mere.

          Opslaget af indeværende artikel kørte helt af sporet, og det orker jeg ikke. Folk har selvfølgelig mange følelser, holdninger og argumenter, og det er de i deres gode ret til, men i mine opslag skal man fx ikke skrive noget a la “Irma og Aarstiderne har intet med hinanden at gøre; men jeg kender ikke Aarstiderne”. Jeg spurgte “Betyder det så, at du ikke ved, hvad du skriver om?” og fik svaret “Det er noget, du lægger i det”. Så står jeg helt af. Det gider jeg ganske enkelt ikke bruge så meget tid på, som jeg har gjort i den seneste uge.

          • Charlotte
            Charlotte siger:

            Pyha, det lyder som om der, som jeg kalder det, gik Facebook i den. Det er derfor, jeg som regel nøjes med mine plantefarvegruppe og den slags ‘rigtige’ interessefællesskaber for nørder.

            Jeg har læst dine gode og informative sider om autisme, og endda taget et par af de tests, du linker til. De er enige med lægen for længe siden – autistiske træk. Men ikke “nok point” – ellers havde jeg nok heller ikke holdt til et liv med ægtemand og seks børn, hvoraf tre stadig bor hjemme, og ægtemanden er der da også endnu.

            Der er for mig en meget stor forskel på meningsløs (især gentagen eller monoton) støj, muzak, biler i tomgang, og produktiv støj, børn der leger for eksempel.

            Hvad hedder dem “i den anden ende”, hvis man kan sige sådan, for øvrigt – du ved, dem der altid skal skrue op for musikken, fordi vi skal hygge os og som synes, at gruppearbejde og storrumskontorer er det fedeste? Problemet er, i hvert fald for mig, at de opfattes som en del af normalområdet, og lige for øjeblikket som den normaleste del af normalområdet. Til skade for mange af os, der ligger i den anden ende.

            Altså, jeg ser det lidt som en bue. I den ene ende er autister. Og så er der en grænse et sted, over den er man ikke længere autist, men har autistiske træk, som så bliver færre og færre over mod den anden ende, hvor jeg også synes, der burde være en grænse til dem der hypersociale og ikke kan holde ud at være alene med sig selv, men er det rigtigt, og har de et begreb også?

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Charlotte

            Ja, det blev for meget Facebook og for “uvidenskabeligt” for min smag. Kan folk ikke argumentere sagligt, giver jeg op.

            Det glæder mig, at du finder mine artikler om autisme gode og informative! Pudsigt nok sagde min fantastiske psykolog gennem flere år også “autistiske træk” til mig; men jeg tror nu nok, hun var fuldkommen sikker i sin sag, men en psykolog har kun med en specialuddannelse lov også at diagnosticere. Hun var på ingen måde overrasket, da jeg kom med diagnosen. Jeg tror faktisk, hun glædede sig sammen med mig.

            Testene er ret sjove ikke? Hvis du skulle have mod på at lære mere, har du her en lang god artikel fra i sommer, der forklarer, hvordan/hvorfor man i forbindelse med ICD 11 har ændret på Autismespektret; således er der eksempelvis ikke længere noget, der hedder Aspergers syndrom eller Infantil autisme. Efter min mening er det lidt en akademisk diskussion, og jeg vil vedblive at mene, at jeg har Aspergers syndrom. Men artiklen er utrolig interessant: https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show?fbclid=IwAR0QExHSHw_54R_TjjOvOpf0JcEJaKoEdjh7kpg9g4zYPkMHQw8B4uignjo

            Nej, du har nok ret i, at det havde været meget vanskeligt at mestre seks børn, ægtefælle og måske et job og samtidig befinde sig et eller andet sted på Autismespektret.

            Jeg læser det som, at du synes børn, der leger, er “produktiv støj”. Selv har jeg altid sagt om børn (i et forsøg på at være morsom, men jeg mener det nu også), at “de støjer og koster penge”; så det var godt jeg ikke fik nogle. For mig er støj støj. Der er ingen forskel og jeg forstyrres af alle lydindtryk og duftindtryk. Jeg har lige investeret 2.500 kr. i Bose hovedtelefoner for at slippe for at høre på mine naboer (gamle mennesker lige som mig og værre, men de skændes ofte lige op ad min seng til 01:30 …).

            Ja, jeg kan godt se dit billede med buen: på nethinden får jeg nærmest en parabel.

            Jeg er ikke helt sikker på, at storrumskontorer stadig er så “hotte”, som de var, da jeg forlod arbejdsmarkedet. Jeg synes, der har været meget skriveri i forskellige fagblade og fx på Psykiatrifondens hjemmeside om, at de kan skubbe til stress (der så atter kan føre til angst, der igen kan føre til depression).

            Hvis ikke der var sådan en pokkers larm i storrumskontorer, fx fordi det jo hører til opgaverne, at man af og til er nødt til at tale i telefon, kan jeg sådan set godt se videndelingsaspektet som noget fornuftigt, der kan øge produktiviteten på en positiv måde. En periode delte jeg kontor med en enkelt medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp. Hun talte simpelthen så højt, så når hun talte i telefon, kunne jeg lige så godt kigge ud af vinduet, for min hjerne kunne ikke rumme både hende og noget selvstændig aktivitet.

            Gruppearbejde … Oh My God. Det var vist os to, der forleden skrev om, at det lod de flittige trække læsset, mens de dovne flød med strømmen. Det har aldrig været noget for mig.

            Jeg er ikke klar over, om der i den anden ende af parablen findes et begreb/en diagnose. Men det er der sikkert; nu til dags kan alt diagnosticeres, og det har både sine fordele og ulemper. Hvis nogen med DAMP (og det hedder det vist ikke mere, jeg tror, det dækkes af ADHD/ADD) læser dette slår dig mig sikkert langsomt ihjel, men de kunne måske ligge i den diametralt modsatte ende af parablen. Jeg ved meget lidt om den/de diagnose(r), men det er mit indtryk, at de børn, man engang sagde havde DAMP, var nogle – i sær drenge – der havde vældig krudt i r*ven.

  3. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det lyder godt nok dyrt med Hello Fresh. Er det mad, der er næsten klar til at spise? Det er jo nærmest take-away priser, så det bør være nærmest klar til at stille på bordet.

    Aarstiderne har man selvfølgelig hørt om, nærmest kun godt. Når vi ikke har valgt sådan en løsning, beror det på, at vi ikke kan være sikre på at være i stand til at lave maden selv hver dag. Angående prisen er det sandelig også mere spiseligt. Det er mindre end vi betaler for vores færdige mad, men jeg tror faktisk heller ikke, at vi kommer op på at betale kostprisen (øv, ikke en vits) for vores måltider.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Næh, man skal såmænd selv tilberede maden fra HelloFresh. Du har ret i det med take away-priserne. Det er lækkert, det smager godt, men nu hvor jeg orker at lave maden, er Aarstiderne vist et godt valg. Og jeg vil have økologisk mad.

      “Kostprisen” er god! Det har jeg aldrig tænkt over. “Thats a good vending. Maybe we can use that in another afsnit”

      Da jeg sidst havde Aarstiderne, var jeg meget begejstret. Super lækre råvarer. Jeg husker det som dyrere, end det er nu, men det kan jo skyldes, at de er vokset, har større kundegrundlag og der derfor er en række stordriftsfordele.

    • Anja
      Anja siger:

      Jeg bruger også Hello Fresh, og et måltid til to rækker som regel til 3 dage til 1 person. Så jeg kan slet ikke genkende Hannes erfaringer.
      Mit ankepunkt hos Årstiderne er, at man skal vælge kasser og ikke selv kan sammensætte af enkelte måltider. Fx hvis man ønsker både vegetarisk og kød.

      • Stegemüller
        Stegemüller siger:

        @ Anja

        Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

        Jeg begyndte på HelloFresh, fordi en veninde fortalte, at hun sagtens kunne få et måltid til at strække til to dage. Det kunne jeg ikke. Jeg spiste hver dag – uden at foræde mig – med lethed for to personer.

        Jeg forstå ikke helt, at du mener at være bundet til måltidskasser hos Aarstiderne. Når jeg kigger her: https://www.aarstiderne.com/dagligvarer/valg-selv-retter, kan man da sammensætte af hjertens lyst.

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] føler mig privilegeret, at jeg kan gøre dette. Tidligere skrev jeg om dagspris inkl. frugt på 48,79 kr. Ved nærmere eftertanke var det noget sludder og ikke en fair sammenligning med […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.