God læge i Distriktspsykiatrien
Indholdsfortegnelse
En tur hos Marie
God læge i Distriktspsykiatrien
Jeg kommer i distriktspsykiatrien, hvor jeg har en kontaktperson og en læge, Marie hedder hun. Jeg har været hos hende i dag, og hun er rigtig god. Jeg ser hende ca. hver tredje uge. Hun giver sig tid, og hun hører på mig, og jeg har en eller anden idé om, at hun synes, jeg er helt fornuftig. I dag var temaerne: arbejde og bivirkninger.
Arbejdsprøvning og ikke et almindeligt job
Selvfølgelig skulle hun høre om arbejdet. Jeg tror, det går OK, men jeg føler mig vældig usikker. Jeg tror, jeg fik noget god feed back i fredags, men jeg kan ikke huske, hvad han (chefen) sagde, men det var et eller andet, der fik mig til at sige, at det var jeg glad for at høre. Pokkers også at jeg ikke kan huske det. Alt dette skulle Marie selvfølgelig høre om. Hun mindede mig om, at det er en arbejdsprøvning og ikke et almindeligt job, og det har hun selvfølgelig ret i.
Medicin
I lang tid har jeg syntes, at mit syn var blevet for ringe. Jeg kan eksempelvis ikke slå op i et Krak-kort eller læse i en ordbog. Jeg skal have en lup frem, og jeg har svært ved at fokusere. Jeg havde selv fundet frem til, at det kunne være en bivirkning ved et af de præparater (Lamictal), jeg tager, men den er “ikke-almindelig”. Marie slog lige lidt op i diverse kataloger og fandt frem til, at det er en “almindelig” bivirkning ved et andet præparat (Risperdal), jeg tager. Det har vi derfor halveret og overvejer helt at udfase det, da det måske slet ikke er nødvendigt mere.
Jeg tager sovemedicin i form af Benzodiazepiner, og det er ikke godt, da det er afhængighedsskabende, men jeg kan altså ikke sove, og det er vigtigt for mig at møde udhvilet på arbejdet. Jeg føler mig speeded, når jeg skal sove og uden Benzodiazepinerne ligger jeg mindst en time, før jeg sover. Det fik vi også en god snak om. Vi flytter noget af medicinen fra om aftenen til om morgenen for at se, om det kan hjælpe på den speedede fornemmelse ved sengetid.
Mange læger vil slet ikke tale bivirkninger, så det er dejligt med en, der vil.
Jeg vil selv gerne rydde op i al den medicin, jeg tager. Der er bare blevet lagt på og lagt på for hver gang, jeg har været indlagt. Det vil Marie heldigvis gerne hjælpe mig med. Det skal selvfølgelig ske langsomt og overvåges nøje. Vi skal jo ikke ødelægge den positive udvikling, der er p.t., men der er grund til en grundig gennemgang.
Det er dejligt med en god og lydhør læge!
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
På trods af du har ‘bokset’ med psykisk sygdom i flere år, har du alligevel været heldig, Hanne.
Min datter, der godt nok har en anden diagnose, men er på omtrent samme alder, er i bofællesskab i samme region, men et andet psykiatrisk center i området, ligger for det meste på sin seng med en tallerken i fodenden, og bli’r ikke hindret i at ryge samme sted, og har for nyligt købt togbillet til en anden landsdel og været væk i 2 døgn, mens det var rigtigt koldt, og hvor et familiemedlem fandt frem til hende via opslag på Facebook, diverse delinger, og meddelelser fra andre personer.
Ligeledes tjekkes tænder og øvrige helbred ikke, såfremt hun ikke selv ønsker det.
Medicineringen kunne sikkert være bedre, og omsorgen helt sikkert.
Håber på et sted, de kan tage bedre vare på hende, og de bedste ønsker for dig og dit arbejdsliv.:-)
@ Madonna
Det lyder da helt hul i hovedet med din datter. I et bofællesskab skulle de da netop tage hånd om hende; hvad er ellers idéen? Jeg forstår dig sådan, at I er i gang med at finde frem til et andet bofællesskab, og det, synes jeg, lyder som en rigtig god idé. Jeg ønsker jer meget held og lykke med den proces, som sikkert er vanskelig.
Jeg føler mig for så vidt også heldig. Jeg har de bedste folk omkring mig, folk der passer på mig, og advarer mig, når jeg er på vej til at gøre noget, der ikke vil være godt for min sygdom, fx at arbejde flere timer end der er aftalt.
Når alting synes at være noget hø, er det ekstra vigtigt at holde fast i de små lyspunkter der kommer. (Løsningen på spam og de små dyr)
Jeg håber at en ændring i medicinen giver endnu et punkt, der er ved at samle på.
En synstest er nok en god ide, så ved du da i det mindste OM det er nødvendigt med nye briller.
@ Pia
Jeg prøver at fokusere på alt det positive, der sker i øjeblikket, og det er ikke så lidt, og jeg prøver også at lade det skinne igennem på bloggen, så jeg ikke bare ses som en, der kun vil det negative.
Ja det kunne såmænd godt være, jeg skulle tage en synstest.
Dejligt, hvis der kan blive ‘ryddet op’ i dit medicin-indtag. Selv om det sikkert er ganske svært at justere på, da det ene jo indvirker på det andet, som har en effekt på det tredie. Mht. dit syn, så kunne det jo være noget så banalt som alderen, der spiller ind. Vi er nogenlunde lige gamle, og mit syn har i hvert fald ændret sig en del de seneste år. Hvad med at få lavet en synstest hos en optiker? Det er mange steder ganske gratis.
@ Fruen i Midten
Du har sikkert ret i, at det er en vanskelig øvelse at rydde op i medicinen, men bare det at have truffet en læge, der vil være med til det, og som ikke protesterer mod at tale bivirkninger, gør mig glad.
Med hensyn til synet: Jeg har fået to par nye briller for et par år siden, så de burde være OK. Det kunne da godt være, jeg skulle prøve med en synstest, problemet er bare, at jeg ikke har råd til nye briller 🙁
Jeg kan kun sige som Jørgen, og kan der ryddes op, så lad der endelig blive ryddet op.
@ Eric
Ja for Søren – jeg ser frem til oprydningen. Og så glæder jeg mig som nævnt over at have sådan en god og lydhør læge.
Det er dejligt med en læge der hører efter og forholder sig, således at autopiloten ikke blot fortsætter. Måtte problemerne med medicin løse sig ganske som problemet med skadedyr.
Af og til må jeg huske at glæde mig over at behovet for medicin er 4 hovedpinepiller om året. Må det vare længe før det øges.
@ Jørgen
Ja glæd dig over de fire hovedpinepiller om året! Det er træls med alt det andet – men hvis det er nødvendigt, må det selvfølgelig være sådan. Jeg er bare glad for, at hun tager mig så alvorligt.
Det er glimrende at gennemgå sin medicin med en læge. De af os, der har fået ordineret mange præparater, er det særligt vigtigt for. Måske tager nogle af os to præparater for det samme symptom, og måske virker de to præparater modsat hinanden. Man kan desværre ikke altid regne med, at den læge, der ordinerer, har det fulde overblik, så det er vigtigt, at man selv har det! Når man skal tage så mange piller, at der høres raslelyde fra maven af og til, kan man også få tanker om, at man gerne vil skære ned på noget af skidtet. Dette kan være en god ide, men igen skal det være i samråd med en læge. Dette ved jeg af bitter erfaring! Lægen skal give råd om, hvor der skal skæres ned først (standardsvaret er skær ned på benzoerne), i hvilket tempo og med hvilket formål. Det at indtage mindre medicin er ikke et mål i sig selv. Målet skal være at have det godt.
@ Henny
Jeg er helt enig med dig om det med overblikket. I mit tilfælde er der som nævnt bare blevet lagt på og lagt på – jeg tror ikke, der er nogen, der har et samlet overblik, altså lige bortset fra Marie – og jeg er så glad for, at hun gerne vil være med til at se på det. Jeg har jo ikke forstand på bivirkninger, og det med synet havde jeg kun fundet frem til ved et tilfælde, og så kunne hun endda ramme mere rigtigt. Fedt!
Jeg er også enig med dig i, at målet er at have det godt. Jeg er slet ikke typen, der bare vil af med medicinen. Jeg tager gerne alt det, der er nødvendigt, men en gennemgang er godt. Eksempelvis spiser jeg Risperdal mod “Filmen”, men den er jo væk for længst, og så er der vel ingen grund til at spise dem mere. På den måde tror jeg, vi kan gennemgå listen og trappe stille og roligt ned eller endda ud.