Glædelig jul

Ret i en salig tid…

Ordene herover stammer selvfølgelig fra “Julen har englelyd“, som efter min opfattelse er vores smukkeste julesalme. Jeg tror ikke, den bliver brugt så meget, for den er måske lidt vanskelig at synge.

Om tiden ligefrem er salig ved jeg ikke, men den kan være rar med sit stille væsen, og måske minder om dette og hint. Uanset hvordan du holder jul, eller måske slet ikke holder jul, ønsker jeg dig en glædelig jul med god mad og samvær med mennesker, du holder af.

De 46.000 familier

Vers 1 i “Julen har englelyd” lyder:

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader;
vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn;
thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge
et: Ære være Gud
for sit julebud!

Brorson og Grundtvig tænkte næppe på vore dages fattige, men de findes i rigt tal, og de har været i nød så længe! I år har 46.000 familier søgt om julehjælp; det er en stigning på 500 i forhold til sidste år. Frelsens Hær, Røde Kors og Dansk Folkehjælp er de største “udbydere” af julehjælp, og Dansk Folkehjælp har i forbindelse med ansøgningen stillet ansøgerne forskellige spørgsmål. Nogle af resultaterne er:

“31 pct. af ansøgerne til julehjælp hos Dansk Folkehjælp angiver, at de har undladt at købe nødvendig medicin pga. økonomi. 47 pct. har undladt at købe fødselsdagsgaver eller konfirmationsgaver pga. økonomi. Hele 63 pct. angiver, at de undlader at købe nødvendigt tøj/fodtøj til sig selv og deres børn pga. økonomi. Og 64 pct. undlader at gå regelmæssigt til tandlæge af økonomiske årsager.”

På mit apotek har jeg flere gang overhørt, at folk har spurgt, om de kunne lave en afdragsordning, eller de er bare gået med uforrettet sag. Det burde ikke finde sted i et velfærdssamfund. Jeg spurgte “min” apoteker, om de tilbyder afdragsordninger. Det gør de ikke, for de har ikke det administrative “apparat”, der ville skulle til.

63 pct. undlader at købe tøj og sko. Hvad er det for et samfund?

Og så er der den med tandlægen: 64 pct. går ikke til tandlæge. Det kender jeg jo selv til, og det er fuldt forståeligt med de ublu priser, tandlægerne tager. Hvis man er på en eller anden form for overførselsindkomst, er der ganske enkelt ikke råd til en sådan luksus. Det er min opfattelse, at tandlægeregninger burde finansieres via skattesystemet, da det ellers i alvorlig grad vender den tunge ende nedad, og den samlede regning bliver i sidste ende meget større, og det hjælper kommunerne stort set ikke med. De hjælper med det allermest nødvendige, og kerer sig ikke om den livskvalitet, der ligger i at kunne smile.

Kontanthjælpsloftet rammer primært enlige med børn. Det er børnene, der må betale prisen for, at en forælder måske er syg, arbejdsløs eller lignende. Alle undersøgelser viser, at børn, der vokser op i fattigdom – og dem er der p.t. ca. 15.000 af – bærer fattigdommen med sig. Fx får de sjældent en uddannelse men bliver i systemet og kommer også selv på overførselsindkomst. Det ville altså være en god investering at hjælpe de enlige forældre og det ikke bare til jul.

Ovenstående facts stammer fra denne artikel hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.