Genoptræning

Med fare for at blive den rene ‘Laila Lalleglad’ vil jeg rose ‘systemet’, der sørger for, at jeg får den bedste hjælp til skulderen.

I sidste uge ringede de fra Krogstenshaves Genoptræningsafdeling og gav mig en tid til i dag kl. 9:30. Samtidig dukkede hjemmeplejen op og fortalte, at de i dag ville komme tidligere og hjælpe med maden, fordi jeg netop skulle til genoptræning – tænk at indsatsen koordineres; det burde være en selvfølge, men det tror jeg ikke, det altid er.

Jeg mødte op på Krogstenshave og var spændt på, hvad der skulle ske. Forventningerne var ikke store – jeg havde gættet på, at jeg ville blive overladt til nogle forskellige maskiner med vægt på, og som jeg derfor ikke kunne klare ret mange øvelser på.

Virkeligheden var en anden: Jeg fik en hel time alene med en ergoterapeut!

Først målte hun hvor mange grader, jeg kunne løfte armen i alle mulige yderstillinger. Derefter gennemgik vi øvelserne, som jeg har fået på hospitalet. Det var lærerigt. Det viste sig, at der var to af øvelserne, jeg har lavet forkert, fordi det ikke er helt let at aflæse fra en tegning. En af øvelserne har jeg sprunget over, fordi jeg ikke kunne finde ud af den: Jeg synes, det er svært at samle skulderbladene uden at hæve skuldrene, men hun kørte et spejl hen foran mig, så jeg kunne se, hvordan det skulle gøres. Herhjemme har jeg også spejle på mit klædeskab, så jeg kan gentage øvelsen rigtigt. Det får mig til at tænke, at de allerede på hospitalet burde have gennemgået øvelserne med mig, for at sikre, at de blev udført korrekt, men det er tiden sikkert ikke til.

Dernæst skrællede hun ca. ½-delen af øvelserne af. Hidtil har jeg lavet alle øvelserne fra hæftet, altså fra fase 1 og til og med fase 3. Nu skal jeg kun lave fase 1 og halvdelen af fase 2. Måske har det noget at gøre med, at jeg får pokkers mange smerter, når jeg lægger mig ned for at sove; jeg kan simpelthen ikke finde en hvilestilling for skulderen, og kombinationen af Ipren og Pinex kan ikke tage smerterne. Det er som om, skulderen ikke kan bære sin egen vægt. Jeg skal lave øvelserne to gange dagligt (som hidtil), men jeg skal tage dem i sæt af ti og have en pause på 2-3 minutter mellem sættene. Selv har jeg jo bare knoklet på i min iver efter at opnå god bevægelighed. Det er godt at træne, men man skal ikke overtræne!

Vi gennemgik herefter et dagligliv; altså hvad kan jeg klare i hverdagen, og hvad skal jeg have hjælp til. Der er efterhånden mange ting, jeg kan klare selv. Jeg tror snart, at jeg kan sige hjemmeplejen fra, for jeg kan/må godt selv smøre madder, og hvis jeg vælger løse t-shirts, kan jeg også få dem af ved at trække dem over hovedet med venstre hånd. Det er ikke så elegant, men det virker.

Til sidst spillede vi ‘Solitaire’. Hun gav mig brikkerne på en måde, der for hver brik udfordrede nogle forskellige yderstillinger, fordi jeg skulle række ud efter dem. Da alle brikkerne var sat i deres huller på et stort bræt, skulle jeg påbegynde selve spillet med højre hånd. Idéen med spillet er, at man skal ende med en brik tilbage på brædtet. Det kunne jeg godt nok ikke, men det var en herlig anderledes måde at træne på.

Jeg har fået en ny tid til på fredag og det ser jeg allerede frem til.

14 replies
  1. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Man kan da kun blive lidt glad i låget over, at systemet både virker og koordinerer 🙂 Det burde være en selvfølge, men det er det bare ikke. Hvis du vidste, hvordan Gemalen knoklede med systemet i de sidste par år af Farmors levetid. Tit netop fordi systemet bare slet, slet ikke talte sammen over fag-, afdelings- og institutionsgrænser.

    Allerbedst er det dog, at du efterhånden er ved at være ret fit for fight igen!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Jeg føler mig meget heldig, og stiller mig næsten uforstående over, at det virker så godt, som det gør 😎 . Jeg var meget overrasket over, at hjemmeplejen havde fået besked fra genoptræningen om, at jeg skulle starte dér. Jeg ville ønske, at det fungerede så fint for alle mennesker. Hvis man fx er gammel eller meget handicappet, er der jo ikke overskydende ressourcer til at kæmpe med systemet.

      Jeg glæder mig over, at jeg snart kan klare mig selv og snart kan melde hjemmeplejen fra.

      Jeg sad i aftes og så et program på TV2 kl. 20:00 om bl.a. sort arbejde i hjemmeplejen i de tilfælde, hvor borgeren havde valgt den kommunale hjemmepleje fra og i stedet have valgt privat pleje. Jeg var rystet over forholdene i den branche. Jeg er glad for, at jeg valgte den offentlige pleje.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Rejen

      Du har ret, det er så dejligt, når systemet virker; jeg er meget positivt overrasket.

      Det er fedt, at jeg efterhånden kan mange flere ting selv. Jeg tror på, at armen igen vil komme til at virke, som den skal.

      Svar
  2. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Jeg synes det er positivt, at systemet koordinerer indsatsen. Så det er dejligt at høre, at systemet herunder kommunen faktisk KAN finde ud af at samarbejde og koordinere indsatsen på tværs.

    Der er mange (dårlige) eksempler på, at systemet ikke koordinerer indsatsen (min eget barns historie er et af eksemplerne), men der skal afgjort være plads til de positive historier.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille Pige

      Ja det kan åbenbart lade sig gøre. Jeg er faktisk stadigvæk overrasket; men jeg gik også ind i dette her uden forventninger om noget som helst. Jeg forventede faktisk højst, at møde et ukoordineret system, hvor jeg selv skulle tage vare på det hele. Så bliver man så glad, når man oplever en flot koordineret indsats.

      Svar
  3. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Hej Hanne
    Jeg synes, det e r så opløftende at læse så godt systemet fungerer. Det er intet mindre end fantastisk. Det er bestemt ikke nogen selvfølge, så smil, det gør jeg, og nyd at du bor et sted, hvor der virkelig er styr på hjælpen til trængende borgere. :-)))))

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Hej Kirsten

      Du kan tro, jeg smiler. Jeg glæder mig over – tilfældigvis – at bo i en kommune, hvor der er styr på tingene. Sådan som jeg oplever det, burde alle have mulighed for at opleve en svær situation.

      Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Der gik næsten et år, inden jeg overhovedet kom i nærheden af noget genoptræning, og det kun fordi jeg fik diabetes, og fordi vi har en rigtig fantastisk diabeteskoordinator her i kommunen. Så jeg synes ikke, du er spor lalleglad. Det er nemlig ingen selvfølge, at systemet virker, som det har virket hos dig. Det er der virkelig al mulig grund til at være begejstret over! Eksempel til efterfølgelse.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Det glæder mig også, at du mener, at der er plads til begejstring her – faktisk tænkte jeg på dig, da jeg skrev indlægget. Hvor er det godt, at I har en god diabeteskoordinator! Men det undskylder på ingen måde, at de har været så længe om at finde ud af noget genoptræning til dig. Når man først har gået næsten et år, har man jo typisk taget mange dårlige vaner til sig, fordi det netop ikke er selvindlysende, hvad man skal træne og hvordan. Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det jo også at træne tilbage til udgangspunktet; jeg har stor respekt for, at du nu er i gang. Der er lang vej at gå…

      Når jeg engang er færdigudredt (som det hedder i det system), har jeg tænkt mig at skrive et åbent brev til borgmesteren, hjemmeplejen, Bestillerenheden og Krogstenshave og fortælle om, hvor glad jeg har været for den tværfaglige indsats de har ydet.

      Svar
  5. Donald
    Donald says:

    Ha, Laila, det er OK at være positiv, der er altid noget, som kunne være værre (tror jeg da) og der var jo god grund til at rose “fyssen” her. Jeg har aldrig været så grundig med øvelser, som du har, men beretningen her inspirerer mig – jeg kan måske helt slippe af med skaderne i underarm og skulder! 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      (Hilsen fra Laila Lalleglad.)

      Jeg forventer mig aldrig noget særligt, og så er det så dejligt at blive positivt overrasket.

      Hvis du har en dårlig underarm/skulder, så må du på en eller anden måde have fat i en fysioterapeut eller en ergoterapeut, som kan give dig nogle øvelser, som du kan arbejde med derhjemme. Men min lille historie viser også, at man skal have nogen til at sætte en i gang, for det er så let at lave det forkert. Måske skal du starte med at gå til din praktiserende læge, som kan give dig en henvisning.

      Det er meget motiverende at træne, når man kan se og mærke, at det går fremad. Jeg har som mål at blive lige så god, som før jeg faldt. Det vil ganske vist først kunne vurderes endeligt om et ½ år.

      Svar
  6. Inge
    Inge says:

    Jeg synes det er så fedt, at læse om at systemet virker, som regel hører man kun om det, når det ikke virker, og det er jo heldigvis ikke den eneste sandhed.. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Du har så evigt ret i, at man altid kun hører om de tilfælde, hvor det ikke fungerer. Jeg har den slet skjulte dagsorden at være med til at sætte fokus på de gode oplevelser med systemet.

      Det var hospitalet, der foreskrev og bestilte genoptræningen på Krogstenshave til mig. Det havde jeg jo aldrig fundet frem til selv. Og skulle jeg have været gennem kommunen, havde det jo nok taget meget længere tid.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *