Gamle billeder

Hygge

Imens Egon har pustet udendørs, har jeg hygget mig med slægtsforskning og gamle billeder indendørs.

Jeg ville tømme min inbox, for der lå uhyggeligt mange ubesvarede mails, jeg har manglet kræfterne til at komme til bunds i inboxen. Det er næsten lykkedes.

Tilbage i september 2014 sendte Heidi mig fem mails med masser af skønne gamle billeder vedhæftet, men først nu har jeg har kræfter og koncentrationsevne nok til at få kigget på billederne og at få koblet dem til personerne i min slægtsdatabase. Jeg fandt et par nye personer og et par dødsfald, jeg manglede. Min database rummer 4.376 personer i 1.610 familier, og egentlig har jeg ikke ambitioner om, at den skal blive ret meget større; hellere kvalitet end kvantitet. Jeg vil hellere skrive historien om de personer, jeg har end at samle til hobe. Dog vil jeg selvfølgelig gerne udvide databasen med direkte aner – det er jo dem slægtsforskning handler om, men sidegrenene vil jeg prøve at undgå.

Jeg vil tro, de fleste af Heidis billeder er fra ca. 1920-1940, men det er ikke så vigtigt for mig – jeg glædes bare over, at der findes mennesker med tilstrækkelig megen pietetsfølelse (hedder det ikke sådan? – kan ikke finde noget i ordnet.dk) til at passe på dem. I min egen familie findes der næsten ingen gamle billeder. Jeg har dog arvet et album fra min tante Kirsten Stegemüller, og der er en hel del gode, men bortset fra dette er der ingen billeder.

Ind i mellem er der i Facebookgrupperne om slægtsforskning nogen der begiver sig af med at tidsfæste gamle billeder. Det kan måske gå med sådanne billeder som mine, men kommer vi længere bagud i tid, bliver det det rene gætværk, “intuition” og antagelser, og det kan ikke bruges til noget. Man skal kunne dokumentere sine oplysninger! Man kan ikke tidsfæste ud fra tøjet, for i gammel tid var der ikke noget, der hed “mode”, og hvis der var, så skiftede den slet ikke så hurtigt som nutildags og som i byerne, og det tog den lang tid at nå ud til det bondeland, hvor mine forfædre hørte til.

I fordums tid var det at komme til fotografen ikke enhver beskåret, og kom de det endelig, og var iført fint tøj, kan man være ret sikker på, at det var noget, de havde lånt af fotografen.

Et meget vigtigt værk, hvis man vil arbejde med gamle billeder er Bjørn Ochsners fotograffortegnelse fra 1920, der oplister samtlige fotografer, området de arbejde i og yderårene. Har man nogle af de gamle visitkortfotografier, vil disse på forsiden vise fotografens navn. Hvis man så slår op i Bjørn Ochsners værk, vil man kunne finde lokalitet og ca. årstal. På den måde kan et billede afsløre, hvor man skal fortsætte sin søgning.

Meget af min slægt stammer fra Thyregod i Nørvang Herred i det gamle Vejle Amt, så det sogn kender jeg forfra og bagfra, hvis vi kommer +100 år tilbage. Sognets kirkegård var den første, vi lagde ind i Dansk KirkegårdsIndex, der nu rummer ca. 500 kirkegårde hovedsageligt i Jylland. Leif Sepstrup tog billederne af alle gravstenene, og Per Agerbæk udviklede de forskellige php-scripts, der skulle bruges, for at siderne virkede. Meget slægtsforskning baserer sig på samarbejde!

Billedet her under forestiller Thyregod Skole, der sikkert er nedlagt for længst, men charmerende ser den da ud?.

Tak fordi du læste med om dette sikkert meget “nørdede” emne. I øvrigt anser jeg “nørd” for at være et plusord

Lige om lidt er der Arvingerne II afsnit 3

8 replies
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Gamle billeder er gode billeder -det er så fint at se hvorledes man tog sig ud. Når jeg ser på bilederne i dag, længe efter du har skrevet teksten, ser det ikke ud til at linket til Peder virker,jeg får din bloggens seneste indlæg. Billedet af skolen ses slet ikke.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Så er vi enige om de gode gamle billeder 🙂

      Billedet af skolen skulle gerne være på plads nu, jeg ved ikke lige hvorfor, det gik i udu; jeg forstår ikke helt, hvad du mener med “linket til Peder”, jeg har prøvet at søge efter ordet Peder, men ikke fundet noget.

      Svar
  2. Donald
    Donald siger:

    Det er Peder Jensen Kattrups blik, som fanger mig, opsat på at blive fotograferet, foreviget, som man sagde (fore-viget troede jeg at det udtaltes i barndommen). Jeg synes skolen ser hyggelig ud. Jeg kan godt lide små skoler 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Jeg havde slet ikke selv lagt mærke til Peder Jensen Kattrups blik, men du har da helt ret i din betragtning!

      Børn opfatter sprog og ord så anderledes end os voksne. Fx troede jeg som barn, at det det hed be-u-a-vajs (aka beauvais), og de voksne grinede af mig. Det var ikke særlig kærligt.

      Du har ret: skolen ser rigtig hyggelig ud, og jeg “kender” så ufatteligt mange, der har gået på den skole.

      Svar
      • Donald
        Donald siger:

        Det er sjovt, at man husker sådan noget, jeg kender det godt, det ikke-så-kærlige, der gemmer sig under morskabens overflade: Jeg sagde at jeg havde fået (arvet) en cykel med “gabagebærer” og det blev der grinet ad. Heldigvis var der en blanding af tryghed og ridicule med en lille overvægt på tryghed. Du må skrive noget mere om barndommen og de formende år, hvis du overhovedet kan, eller fortælle ved lejlighed.

        Hvilke skæbner kender du mon fra Thyregod Skole? Jeg har nogle gange prøvet at se min egen barndoms “skoleoplevelse” sammenlignet med andre børns på samme tid, og opdagede forskellen mellem Frederiksberg, Vesterbro og Vestsjælland. Først senere oplevede jeg et fattigt Vestjylland.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Donald

          Du har altid sådan nogle gode kommentarer!

          Gabagebærer var også et af de ord, jeg havde svært ved, men det værste var Beuavais. Hvordan i alverden skulle et barn kende den rette udtale?

          Jeg ved ikke rigtig, om jeg vil skrive om min barndom, for den var elendig: Min far altfor tidlige død, da jeg var ni år, en mor der giftede sig igen, hvilket medførte incest med mig som den krænkede en mor der drak, vold mod min halvbror, fem forskellige folkeskoler, fordi vi altid skulle flytte – jeg har mine egne antagelser om årsagen, men det er netop kun antagelser.

          Fra Thyregod skole kender jeg kun dataene og nogle billeder af dem, der må have gået der, fordi de levede i byen hele deres liv. At jeg “kender dem” er med vilje i anførselstegn.

          Svar
  3. Eric
    Eric siger:

    Gamle billeder er herlige! De siger noget om tiden og selvforståelsen. Især kan jeg godt lide gamle bybilleder, hvor man kan sammenligne udseendet med i dag. På Prags bymuseum så jeg engang en udstilling med gamle billeder/malerier, hvor man i nutiden havde taget fotos fra eksakt samme vinkel – det var fascinerende.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Det er de nemlig – jeg har i hvert fald haft en herlig søndag.

      Hvis du har lyst, kan du kigge på Københavns Stadsarkivs site, de har i øjeblikket en lille “serie”, hvor de netop gør det, at de tager fx et hus, og så viser de det samme hus før og nu. Det virker rigtig godt. Der er lidt eksempler på deres Facebookside her: https://www.facebook.com/kbharkiv?fref=ts

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *