Frygt eller fakta

Hvad skal man tro

Hvis man, som jeg, følger med på de sociale medier, er der meget at læse om Coronavirus. Noget er oplysende, noget skaber frygt. Hvordan sorterer man mellem de to grupper?

Den kildekritiske sans må frem. Hvis informationerne kommer fra myndighederne, WHO eller lign. er der tale om oplysning og det kan deles. Hvis der er tale om privatpersoners mere eller mindre ubegrundede holdninger eller morsomheder, bør de ikke deles, da nettet ellers oversvømmes med frygt.

Selv er jeg for nylig blevet ‘ven’ med professor og overlæge Poul Videbech på Facebook. Han deler dagligt et informativt opslag om Corona, og også det føler jeg mig tryg ved at dele videre.

Hvorfor er det vigtigt at sondre

Vi står midt i en krise. Det er der ingen tvivl om, men der er meget, vi som enkeltpersoner kan gøre. Faktisk er det uhyre simpelt som rask at hjælpe med til ikke at sprede smitten:

  1. Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  6. Undgå at tage de offentlige transportmidler i myldretiden

Det er vigtigt at befolkningen kan kende forskel på de informationer, den får. Mange sluger Facebook råt og tror, at det er den skinbarlige sandhed, men sådan er det ikke. Men det skaber frygt, og frygt kan være vanskelig at håndtere – faktisk sværere end virkeligheden.

4 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg holder mig orienteret om det, der bliver besluttet og de råd, der udgives. Resten må køre uden mig. Jeg har ikke brug for katastrofe-TV eller SoMe døgnet rundt. Intet bliver værre eller bedre af at hænge i det dér.

    Du bestemmer naturligvis selv over dit liv, men mon ikke du også skulle rationere den “information”, du får? Du kan ikke, heller ikke i dette tilfælde, redde verden. Så længe du følger myndighedernes indstillinger, kan der ikke forlanges mere af dig.

    Ja, undskyld, men når man på dine opslag, ser det ud til at Corona fylder det hele. Jeg kan godt forstå det, men hvis jeg var dig, ville jeg gøre noget aktivt for at “holde fri” fra katastrofescenarierne. Det hjælper slet ikke, hvis du tilter psykisk i denne situation, og du bør altså passe på dig selv.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Tak for rådene! Det kan såmænd godt være, du har ret, men jeg laver altså også andet. Fx skriver jeg på fuld tryk på mine artikler til POV International og hygger mig med det, selvom det er svært. Jeg har en journalist tilknyttet ‘projektet’, og det er så fint. Vi har et virkelig godt samarbejede. Vi har mødtes en gang, og skal mødes næste gang på fredag via Skype 🙂 Jeg lover ikke at tilte rent psykisk, men Corona er jo nu engang det, der foregår lige p.t.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Du har selvfølgelig ret i, at det er “det” aktuelle emne, p.t.

        Det glæder mig, at du har andre jern i ilden også. Det har man brug for at have.

        Uanset hvor længe eller hvor rædderligt situationen udvikler sig, så vil den finde et niveau af “normalitet” også. Efter min mening kan vi ikke nå det stadie hurtigt nok.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Jeg er helt enig i, at der på et tidspunkt vil indfinde sig et niveau af normalitet, men der kan gå flere måneder, måske skal vi helt hen til maj måned. Det er bekymrende. Så længe kan denne ‘nødretstilstand’ da ikke vare, for så får jeg pip, selvom mit behov for at være sammen med andre mennesker ikke er videre stort.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *