,

Collage: blandede sort/hvid-billeder

Collage: blandede sort/hvid-billeder

Lidt “handicappet” med den bærbare

Jeg har ikke min slægtsdatabase ved hånden, men billederne var lagt i Google Drev, og Photo Collage Maker kunne hentes igen. Det kom der en collage ud af.

I øverste række

Christine Jensdatter: Født i 1834 i Kokborghuse, Thyregod Sogn og død august 1918 i Hindskov, der også ligger i Thyregod Sogn. Hun havde otte søskende og blev selv mor to gange.

Da hun er 20 år, gifter hun sig med den 10 år ældre Hans Knudsen. På et ukendt tidspunkt overtager Hans Knudsen hendes fødehjem (en gård), som han driver indtil 1897. Gården overdrages da til sønnen Jens Skov Hansen.

De første oplysninger om familien har jeg fra en af de købte slægtsbøger, “Slægtsbog for Efterkommere af Jens Christian Pedersen, født 1797.” Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1960, (men alt er kontrolleret), så jeg vil tro, billedet også stammer derfra. Anledningen er sikkert en rund fødselsdag og det må være Christine i billedets centrum med den hvide kyse.

Hastrup Mølle i Thyregod Sogn: Jeg har fundet frem til mere end 200 personer i Thyregod Sogn. Adskillige af dem hedder Schiøtt, stavet på et utal af måder, til efternavn, og de døde og/eller levede på Hastrup Mølle.

Ingen er klar over, hvor gammel møllen er. Historisk Atlas skriver blandt andet:

Der er ingen, der ved, hvor gammel møllen er. Den kan være lige så gammel som Hastrupgård, da der var møller i 1200-tallet. Den omtales første gang i præsteindberetningen i 1638 i forbindelse med Hastrup.

Historisk Atlas omtaler blandt andet disse mølleejere:

1852 skøde til Johannes Frederik Schjøth
1878 skøde til sønnen Jens Henrik Schjøth
1886 skøde til broderen Carl Frederik Schjøth, han nedlagde mølleriet i 1914
1919 skøde til Christian Schjøth, han havde haft møllen i forpagtning siden 1908. Efter mølleriet blev nedlagt var der restaurant på stedet.

I nederste række

Collage: blandede sort/hvid-billederCathrine Elisabeth Durck: Født i København i 1804 og død som møllerkone af brystbetændelse i Hastrup Mølle, Thyregod i 1871. Hun har da været enke i tre år. Hun blev mor otte gange.

Ved folketællingen i 1845 bor hun på Bogø Mølle med sin mand møller Johannes Frederik Schiøtt og fem af børnene. Møllen bliver senere fredet og brugt som motiv for et frimærke.

Gad nok vide, hvor jeg har opsnuset det frimærke? Ikke alene har jeg fir-blokken i original men også et enkelt-mærke.

Morfars søstre Ane Kristine og Thora Karoline

Det midterste billede i nederste række: To af de unge kvinder (i nederste højre hjørne) er min morfars ældre søstre Ane Kristine Kristensen og Thora Karoline Kristensen. Billedet stammer fra Skærlund Gymnastikforenings gymnastikopvisning. Jeg mener det er i starten af 1920’erne.

Om Ane Kristine (1894 – 1974): Jeg kan selv ganske svagt huske, at vi besøgte hende på alderdomshjemmet i Brande; Vi kaldte hende ‘faster Anna’, og syntes, hun altid var så sur. Det har næppe været sandt.

Slægtsbogen for Schiøtt-Familien skriver på sin vanlige facon om kvinder: “Gik i skole i Skærlund, uddannedes ved husgerning og havde plads herved indtil sit giftermål, fortsatte efter mandens død driften af ejendommen i Brandlund, arbejdede samtidig for fremmede, bl.a ved roehakning samt som kogekone, bortforpagtede senere ejendommen til sønnen Gunnar, bosatte sig derefter i Brande, syede her på fabrik indtil 1964 og fik så ophold på alderdomshjemmet.”

Hendes søn Poul Erik skriver i en slægtsbog, som han har udarbejdet i 1999, om sin mors liv: “Ane Kirstine Kristensen måtte efter 1936 (året for ægtefællens død – red.) påtage sig meget udarbejde for at klare den store børneflok (hun blev mor ni gange – red.), selvom vi kom ud at tjene, så snart vi kunne tjene blot en lille løn. Forfatteren således i 1934, lønnen for den første sommer var 50 kr. plus et par træsko. Mors udarbejde bestod i roehakning, opsamling af kartofler mv., desuden var hun en ret efterspurgt kogekone, navnlig berømt for sin kaffekringle, og som hun fortalte engang, den var blevet rost, så var den endda bagt på tælle (oksetalg). Nogle år på systuen på det der senere blev til ‘Brandtex’ fuldendte et langt arbejdsliv.”

Collage: blandede sort/hvid-billederOm Thora Karoline (1898 – 1987): Jeg husker hende forholdsvis godt; hun havde en fiskeforretning i Årup på Fyn. Jeg mener, vi kaldte hende “moster Thora”, men det var jo da noget vrøvl; hun skulle have været “faster Thora”, da hun var min mors fars søster. Hun var gift med “onkel Vilhelm”.

Den købte slægtsbog skriver: “Gik i skole i Skærlund, uddannedes ved husgerning, dels hjemme og dels ude, bl.a. på Filskov Kro, virkede senere som servitrice forskellige steder, bl.a. ca. et år på Brejning Hotel ved Vejle, to år på Offersens hotel ved Vejle samt fire år på Hotel Ebeltoft afbrudt af et par år, hvor hun hjalp broderen (altså min morfar Carl Frederik Kristensen – red).”

Det med at hun hjalp min morfar er noget af en underdrivelse. Der burde have stået, at hun var den, der stod last og brast med ham, hun sled og puklede, indtil han gik på tvangsauktion med Schiøttsminde som 26-årig i 1925. Kilden til dette er morfars egne erindringer.

Det sidste billede: Mette Kristine Gørtzen født 1789 i Herlufmagle og død 1868. Det sidste er jeg ikke sikker på, da jeg ikke selv har en original kilde til det. Jeg har kigget efter i både Alsted og Alslev i 1868. Det må vente på den metodiske gennemgang af alt i databasen, der forekommer tvivlsomt.

Hun havde 10 søskende og blev selv mor ni gange.

Den 19. marts 1813 giftede hun sig med Jens Frederik Bøgvad i Fuglebjerg Kirke, og det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har ikke så mange informationer om hende, og billedet er også bare med, fordi det er helt fantastisk, at der findes så gamle billeder.

, , ,

Farvel Sucuri firewall!

Først om billedet

Frikorps Danmark

Fritz Felix Stegemüller meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side ved den russiske front under 2. verdenskrig. Det store billede forestiller Fritz i sin SS-uniform. Han fik en tatovering på den ene overarm, og tatoveringen blev der livet igennem. Derfor så man aldrig hans overarme. Hans børnebørn har aldrig hørt Fritz selv tale om tiden under krigen.

Fritz blev dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen.

Det er et grundlæggende princip, at strafbare handlinger, der retsforfølges, skal have været strafbare på gerningstidspunktet. Man skal vide, man begår noget strafbart, men under krigen (og måske især efter krigen) var virkeligheden en anden.

Den danske regering sendte på et tidspunkt minister Mohr til Grafenwöhr for at tale de danske i Tyskland til rette. Der var uro blandt dem, fordi Frikorpset blev ophævet. Af en eller anden grund ønskede tyskerne ikke længere de rene nationale korps, men hellere enheder blandet med tyskere. Man oprettede et SS-regiment Danmark bestående af tre bataljoner. Regimentet blev tildelt rigstyskere, folketyskere fra Rumænien og danskere fra andre SS-enheder. Mange danskere ville hjem, fordi de mente, at forudsætningerne for deres hvervning nu var bortfaldet; herunder at ledelsen nu pludselig bestod af tyske befalingsmænd.

Mohr fortalte danskerne, at de gjorde Danmark en tjeneste ved at blive og kæmpe videre, for på den måde ville Danmark undgå, at der blev tvangsudskrevet arbejdskraft til Tyskland! En utrolig historie – men ikke desto mindre sand.

Min mor mente, at familien – fordi Fritz “gik over til fjenden” – slog hånden af ham. Det har jeg imidlertid ikke kunnet få bekræftet. I følge hans bror Roberts datter kommer han i en form for interneringslejr. På det tidspunkt bliver han klemt mellem pufferne på to togvogne i Tyskland. Denne ulykke ødelægger hans underliv/hofteparti og ved hjemkomsten til Danmark, er han afkræftet. Han restituerer sig i hjemmet hos Robert og dennes hustru Clara. Roberts datter husker blot, at det var så hyggeligt, at “onkel Fritz” atter var hjemme og forstod ikke rigtig, hvad der var sket ham.

Efter krigen var han bl.a. beskæftiget på en krøluldsfabrik i Skodsborg.

Farvel Sucuri firewall!

Jeg har opsagt abonnementet på firewallen hos Sucuri med øjeblikkelig virkning og vupti er alle de underlige problemer væk. Synes du, svartiden er bedre nu?

Sucuri har en meget fin support, men det var frygtelig irriterende, at der hele tiden opstod problemer, hverken min host cHosting eller jeg kunne løse, fordi trafikken gik gennem Sucuri. Jeg er ikke tekniker og ved intet om at kode, og det interesserer mig heller ikke at lære det. Jeg har prøvet nogle gange, men det har været resultatløst. Jeg vil langt hellere skabe indhold. Deres firewall kan mange dejlige ting, men prisen, for at få dem, er alt for høj.

Der opstod flere og flere underlige problemer. På et tidspunkt havde jeg fire supportsager hos Sucuri, og det virkede som om, de heller ikke selv kunne gennemskue problemerne.

  • Da jeg også knyttede TNG-siden op på firewallen, kunne man ikke altid tilgå siden, og kunne man tilgå den, kunne man ikke skifte sprog.
  • I WordPress blev der meldt om problemer med Loopback (aner ikke hvad det er) og “REST API request failed due to an error” (aner heller ikke, hvad det er).
  • Planlagte jobs fungerede ikke. Det betød fx, at den natlige backup af hjemmesiden ikke fungerede, og det kan jeg selvfølgelig ikke leve med. Så snart firewallen var taget ned, og trafikken derfor igen går gennem cHosting, kører de planlagte jobs atter som smurt.

Du må have en god weekend!

, , , ,

Collageprogram, hovedrengøring og elforbrug

Her er en rodebutik, for jeg har “diverse” på sinde

Collageprogram

I lang tid har jeg været glad for collageprogrammet “Photo Tangler 2”, der er simpelt, billigt og laver fine overgange fra det ene billede til det andet. Pludselig holdt det desværre op med at virke. Så snart jeg udpeger et billede, bryder det ned med besked om, at der er en UTF-8 fejl. UTF-8 har med tegnsæt at gøre. Man kunne derfor forestille sig, at der var tale om valg af billeder med de danske specialtegn, men uanset hvilket billede jeg vælger (fx også “Andersdatter, Anna.jpg” uden specialtegn) optræder fejlen.

Jeg har eksperimenteret med alle mulige indstillinger uden held. Udvikleren kan ikke genskabe fejlen, men tilbyder helt fair at refundere beløbet – og det har jeg taget imod. For beløbet kan jeg købe et andet program.

Der findes virkelig mange programmer, der kan lave collager, så det var svært at vælge. Det endte med “Photo Collage Maker”, som jeg glæder mig til at udforske. Det kan ufatteligt mange ting, der er alle mine gamle billeder værdige.

Den viste collage rummer set fra venstre mod højre:

  1. Det første billede af min far og mig, som er et billede, jeg holder meget af. Det er fra 1966 og taget i Skjern, da de lige havde hentet mig fra børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup.
  2. Billedet, der er tapet sammen, forestiller min mormors mor Caroline Ane Marie CHRISTENSEN (Født CARLSEN) som ung. Billedet er vist taget i Nykøbing Sjælland. Hun ser jo meget sød ud, men jeg husker endnu mormors fortællinger om alle de tæv, hun fik af hende. Det var helt forfærdeligt at høre om.
  3. Næste billede er af Anna Grethe Margith CHRISTENSEN, mormors første ‘uægte’ barn, der kom i pleje, fordi mormor ikke var mere end 18 år, da hun blev mor. Historien i familien er, at mormor løb grædende op ad markvejen efter bilen, da plejeforældrene kom og hentede den lille Margith. I Margiths nye familie var der ingen, der vidste, at hun var en Christensen og ikke en Nielsen, som plejeforældrene hed. Det kom først frem ved Margiths død i 2006. Jeg har på en eller anden måde fået kontakt med hendes “brors” barnebarn (tror jeg nok, det er), som har fortalt om “Søster Margiths” liv og levned og har leveret mange dejlige gamle billeder. Det er guld værd.
  4. Den flotte soldat er mormors far Niels August CHRISTENSEN, som, i modsætning til sin kone, var god ved sine seks levendefødte børn (der var også et dødfødt barn i 1903). Han hængte sig desværre i et træ i skoven i september 1940 kun 59 år gammel.
  5. Niels Augusts far Ole CHRISTENSEN, har jeg ikke andre informationer om, end at hans erhverv var temmelig skiftende. De forskellige erhverv fremgår af kirkebøgerne ved børns og børnebørns dåb samt selvfølgelig af folketællingerne.
    • 1880, feb.: Tjenestetyende på Borrevang
    • 1881, aug.: Indsidder
    • 1883, okt.: Arbejdsmand
    • 1888, nov.: Postkjører i Nykøbing Sj.
    • 1889, jan.: Arbejdsmand i Tølløse
    • 1890, feb.: (ved folketællingen): Postkjører
    • 1904, sep.: Handelsmand på Asnæs Lammefjord
    • 1916, feb: (ved folketællingen) Fiskehandler
    • 1917, jun.: Fiskehandler og Handelsmand i Tolsager
  6. Det brunlige billede, hvor man kan se en masse arbejdere stillet op under et skilt med teksten “1877 BV 1927” stammer fra Brede Værks 50 års jubilæum i 1927. Det var til Brede Værks (kaldes også Brede Klædefabrik) hatteafdeling min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER indrejste i 1890 fra Frankfurt an der Oder. I 1913 flyttede hatteafdelingen til Søllerød og blev til den nystiftede “A/S Dansk Hattefabrik”. Jeg har beskæftiget mig meget med ham og Brede Klædefabrik, så der er en længere fortælling om ham her.
  7. Wilhelm Rudolfs første barn, Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER, min farfar, er den tilbedende mand på divanen på det sidste billede. Kvinden, han ser tilbedende på, er min farmor. Som jeg har forstået det, var de nogle dejlige mennesker. Desværre har jeg ikke truffet nogen af dem.Collageprogram, hovedrengøring og elforbrug Felix blev uddannet som dessinatør på Brede Klædefabrik, og videreuddannede sig i Tyskland. På billede til højre er han fotograferet uden for den ejendom, hvor han boede på et af sine ophold i Tyskland. En dessinatør er det, vi nu til dags vil kalde en designer. Dessinatøren besluttede, hvorledes klædet skulle se ud: Hvilke garner, der skulle anvendes, hvorledes mønsteret skulle være mv. (ref. Jeppe Tønsberg på Lokalhistorisk Arkiv for Lyngby Tårbæk Kommune.). I 1916, da han boede i kontorbygningen på Brede, var han ‘fabrikmester’, hvilket er en endog meget høj stilling for en 25-årig. Ved Jørgen Stegemüllers dåb i 1922 er han angivet som appreturmester. Han traf sin kone Karen (f. Sørensen), der arbejdede på Brede Klædefabrik som kontordame, på fabrikken.

Hovedrengøringen

Hele mit hjem skinner nu. Her har vist aldrig været så rent. Kl. 07:50 entrerede tre meget mørke mennesker (fra Ghana eller deromkring) fra firmaet HB Rengøring. De gav den gas i fire timer og et kvarter og væk er ethvert spor af de håndværkere, der for en måned siden efterlod et fint lag støv overalt. De har gjort meget mere, end jeg forventede og end jeg synes, vi havde aftalt. Prisen er der imidlertid ikke ændret på. Jeg er meget tilfreds!

Der er ryddet ud i skuffer og skabe. Der mangler en gennemgang af klædeskabet, men det kommer. Det er lidt som at starte på en frisk. Skønt. Jeg gider ikke have alt muligt, jeg alligevel ikke bruger. Faktisk kunne jeg nøjes med en et-værelses til mit skrivebord, min PC og min seng 🙂

Når elforbruget pludselig stiger 39 pct.

Jeg har skiftet el-selskab til Vindstød, der går for at være billigere. I den forbindelse har jeg fået en slutafregning fra SEAS-NVE og i følge den, er mit elforbrug 39 pct. højere end forventet. Jeg ringede til dem og undrede mig. Hun sagde mindst fem gange, at de kunne se, forbruget var steget, men at de ikke kunne se hvorfor. Det sidste kunne jeg nu godt selv regne ud, men en sådan stigning er mærkelig: en sommerperiode hvor man først tænder lyset kl. 21:30, jeg har ikke ændret adfærd, købt nye el-apparater eller fx vasket hver dag.

Hendes eneste bud var, at der pludselig er en fejl på måleren og at jeg kan aflæse den dagligt i to uger og herefter kontakte en navngiven afdeling. Men det får jeg jo ikke gjort, og det er vel også meget lidt sandsynligt, at den pludselig skulle fejle. Men jeg må indrømme, at jeg føler mig fanget som forbruger. Man har ikke en chance i en sådan situation. Der er ikke andet at gøre end at betale og se glad ud – og så undre sig over en vanvittig stigning på knapt 40 pct.!

, ,

Stegemüller = Et lille nyt galleri

Et lille nyt galleri

På billedet herover er vist tømrermester af Herning Morten Kjærsgaard Mortensen (1879-1943). Jeg mener, det er ham, der sidder til venstre, men er ikke helt sikker. Vi nedstammer begge fra min favoritane Morten Pedersen, aka Morten Toustrup og aka Morten Tømmermand. Slægtskabet er vist grafisk her.

Mit tema til WordPress hedder Enfold og har ufatteligt mange muligheder. Selvom jeg har haft det i flere år, er jeg ikke færdig med at udforske det; det er herligt.

Nu hvor jeg efter megen slid og møje har fået gjort orden i mine mere end 300 gamle billeder efter dette mønster: “Efternavn, fornavne og mellemnavne & alle personer på billederne anført fra venstre mod højre” er det blevet let at finde de relevante billeder til fx dette lille galleri indeholdende alle mine personer med mit eget slægtsnavn.

Når du klikker på et billede, bliver det vist i originalt format, og når du holder musen over et billede, får du vist, hvem det forestiller. Alle, bortset fra mig selv, er afdøde.