Forfra

Det lykkedes ikke at redde min computer – der måtte en reinstallation af Windows til. Det betyder bla. at jeg har mistet alle mails, alle kontaktpersoner og alle bogmærker. Pokkers også; og det der er mest bittert er, at jeg tog backup af både Firefox og Thunderbird så sent som i sidste uge, men åbenbart var backuppen gemt på c, det forstår jeg ganske enkelt ikke, men ikke desto mindre ser det sådan ud.

Jeg har haft supporteren her i tre timer; han har virkelig nået meget og han var rigtig effektiv. Men der forestår nu et kæmpe arbejde med at få installeret alle programmer igen, for selv om de var gemt på D står de fleste åbenbart ikke til at redde. Det skyldes, at registreringdatabasen ligger på c, der jo er smadret. For at se det positivt: Nu får jeg da ryddet op.

Jeg har også mistet alle mine rss-feeds på jer, der plejer at kommentere, og som jeg derfor også kommenterer hos, så være rare at lægge en ny kommentar, så jeg kan få jer oprettet på ny i mine Sagefeeds.

Jeg vil være fuldtidsbeskæftiget med reinstallation de næste tre dage… så jeg har taget en feriedag i morgen.

 

9 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Rasmine

    Ja det er nemlig lige præcis et mareridt, og jeg faktisk ikke, hvor jeg skal ende og begynde. Jeg må prøve at gå D-drevet igennem for at se, hvilke programmer jeg faktisk havde og så prøve at installere forfra fra en ende af.

    Jeg tror, det kommer til at tage hel fredagen og søndagen – lørdag skal jeg over i kirken og male altertavler med konfirmanderne.

    Svar
  2. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Ellen

    Jo jeg er kommet i tanke om, at jeg bare kan bruge din blogroll og jeg er i fuld gang med at tyvstjæle fra dig.

    Svar
  3. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Inge

    Tusind tak. Der er ikke andet at gøre, end at tage det med oprejst pande. Taster du ikke lige din webadresse ind (gerne som en ny kommentar), så jeg få dig tilføjet i mine feeds?

    Svar
  4. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Eric

    Tak for medfølelse, det hjælper lidt. Jeg kan godt se, at det er smart med google.mail, og det er klart en af de ting, jeg skal have styr på. Jeg har mistet mails alt for mange gange. Det er ikke første gang, jeg begynder forfra. Jeg prøvede lige min fine nye søgefunktion, og kunne se, at jeg senest begyndte forfra i 2010.

    Svar
  5. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Pia

    Ja det er rigtig træls. Pludselig går det op for en, hvor mange data man har gemt alle mulige mærkelige steder.

    Svar
  6. Ellen
    Ellen says:

    God arbejdslyst! Det er ikke lige det sjoveste her i verden.
    Som Eric backer jeg aldrig programmer op – det er lige så hurtigt at installere dem igen, men ideen med Gmail har jeg tagt til mig – den var smart.
    Kan du ikke bare bruge fx min blogliste til at få fat i links? Det er da meget nemmere, vil jeg påstå – jeg har jo links til langt de fleste blogge, du besøger, som du ved 😉

    Svar
  7. Pia
    Pia says:

    Æv, hvor er det træls. Sikke et arbejde du nu har foran dig. Du får slet ikke tid til at kede dig de næste mange dage.
    God arbejdslyst 🙂

    Svar
  8. Eric
    Eric says:

    Åh, din stakkel! Programmer gider jeg nu aldrig at tage backup af, men alt det andet – suk.

    Mht. mail skulle du måske gøre som jeg. På serveren (via mit brugerinterface, cPanel) har jeg sat alle mine e-mailkonti op til at videresende mail til min google.mail. På den måde har jeg mail-backup “i skyen,” hvor der aldrig bliver pladsproblemer, og jeg er sikker på, at Google tager regelmæssig backup.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *