Føler mig heldig

Heldig og taknemmelig

Omkring mig er et fantastisk netværk, som jeg kan klappe mig selv på skulderen over at have sammensat, det var ikke bevidst, det er bare kommet efterhånden.

Jeg er meget taknemmelig over mine hjælpere og jeg lader dem det også vide! Jeg startede fra det absolutte nulpunkt, men langsomt blev det til følgende:

  • Kristine i Lænken, som jeg har kendt i flere år. Vi ses ca. en gang om ugen. Vi taler ikke alkohol, da det ikke er relevant længere, men vi taler om alt mulig andet, og hun er med til at holde mig “på sporet”. Jeg bruger hende som min terapeut, og så har hun – i modsætning til mig – en hukommelse som en elefant. Hvis der på et tidspunkt skal udformes en speciallægeerklæring, har hun lovet at hjælpe mig med at forberede den, og det er jeg meget taknemmelig for, da det vil være et væsentligt dokument på vejen frem mod et fleksjob.
  • Min bisidder Bodil fra SIND. Det var psykiatrisk afdeling, der i sommer gjorde mig opmærksom på et link på SINDs hjemmeside med en liste over bisiddere. Der var to på Frederiksberg, og jeg lavede bare “random choise” og fandt Bodil, der gør meget mere end en bisidder normalt gør – hun fungerer meget mere som min advokat. En almindelig bisidder “holder i hånd” til møder og den slags, men Bodil gør mere, fx har hun lige skrevet en knippelgod ansøgning til Hvidovre Kommune om støtte til ekstraordinære huslejeudgifter efter Aktivlovens § 34, som kommunen ikke skilter med. Det var en artikel i Ekstra Bladet, der åbnede vores øjne for muligheden. Ansøgningen er krydret med principafgørelser fra Ankestyrelsen, så den er ikke sådan lige at komme uden om. Da hun er så god, har jeg simpelthen givet hende generalfuldmagt til at handle på mine vegne.
  • Egen læge. Jeg ser hende kun meget sjældent, men hun er sød, dygtig og effektiv. Jeg har haft hende i mange år, og er glad for at jeg beholdt hende, da jeg flyttede fra Vanløse. Hvis det er nødvendigt, kan man få en dobbelttid, og da hun er på nettet, kan man også få en e-mail-konsultation, hvor hun typisk svarer samme dag. I den forgangne uge så jeg hende mhp. en gennemgang af hendes journalnotater, og hun kunne hjælpe med at tidsfæste de første manier, nemlig februar 2010. Det er væsentlig information, da min tidligere psykiater er gået under jorden. Hun har tidligere afgivet en erklæring til kommunen, hvor hun skriver, at det er tvivlsomt, om jeg nogensinde kan raskmeldes. Det er et vigtigt dokument i sagen.
  • Gitte i Distriktspsykiatrien: Hende ser jeg også ca. en gang pr. uge. Der er desværre kun en ½ time pr. session, men da jeg altid er godt forberedt, er det alligevel muligt at få noget ud af tiden.  Jeg er temmelig tryg ved hende, da hun altid stiller gode spørgsmål, og grundlæggende kan jeg bare godt lide hende. Distriktspsykiatrien er jo som sådan temmelig udskældt, men jeg kan altså godt få noget ud af det. I forbindelse med den sidste episode, var det hende, der fik mig sendt af sted på psykiatrisk afdeling. Jeg var selv i tvivl om det var nødvendigt, men det var hun altså ikke.
  • Janne i Distriktspsykiatrien. Hun er overlæge der, og selv om jeg kun har truffet hende to gange, kan jeg vældig godt lide hende. Hun er venlig, effektiv og lyttende, og så agerer hun som om, hun har al den tid i verden, der skal til. Jeg tror, det er hende der har kontaktet Hvidovre Kommune om et forløb via Psykiatrifonden, som ser meget lovende ud i forbindelse med kortlægningen af min arbejdsevne, som vist kan ligge på et meget lille sted. Lige p.t. føler jeg ikke, jeg kan noget som helst, men det kan jo ændre sig.
  • Kim i Hvidovre Kommune: Jeg har kun været til ét møde der, men det var positivt, og jeg lod Bodil være ordførende, så vi fik det hele med. Han er indstillet på at arbejde frem mod et fleksjob. Jeg har hans direkte e-mail-adresse og telefonnummer, og de gange jeg har kontaktet ham, er han hurtigt kommet med et svar (ulig Hjørring Kommune). Jeg skal desværre skifte sagsbehandler pr. 1/1, da jeg der overgår til gruppen med forlængede sygedagpenge. Jeg håber, jeg kan få de samme goder hos den nye sagsbehandler.

På en måde kunne jeg godt tænke mig, at der blev holdt et  såkaldt “netværksmøde”, hvor alle er tilstede, men på en eller anden måde er alle(s) roller vist af sig selv blevet afklaret, og så er det nok ikke så nødvendigt. Jeg er bare taknemmelig over, at det hele fungerer.

 

18 replies
  1. Susanne
    Susanne says:

    Gode mennesker giver tryghed, og det er slet ikke så tosset endda. Det glæder mig, at du har et godt netværk omkring dig.
    Nu håber jeg, at du får den jul, du ønsker dig allermest.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Susanne

      Ja det er så dejligt med de der gode mennesker, for jeg har indset, at dette her kan jeg ikke klare selv, der må stærkere kræfter til.

      Jeg er inviteret ud juleaften og 1. juledag hos gode mennesker, og det er jeg meget glad for.

      Glædelig jul til dig og familien!

      Svar
  2. Pia
    Pia says:

    Dejligt at læse om din glæde og den hjælp du får af de forskellige instanser. Desværre er det ikke alle forundt. Det ville jeg ønske det var. Jeg glæder mig på dine vegne.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Ja ikke … og jeg er meget glad for al den hjælp jeg får, for jeg har indset, at dette her, kan jeg ikke klare selv. Du har ret i, at alle mennesker skulle have de muligheder, men det er ganske rigtigt ikke alle forundt.

      Nu må du/I have en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

      Svar
  3. Donald
    Donald says:

    Hvis man har paranoia eller en “dobbeltdiagnose” får man ikke altid sympatien med sig, har jeg hørt. Men jeg tror du generelt har været heldig og at du trods sygdommen er god til at tale med mennesker. Du skriver også godt! 🙂 Glædelige lille-bitte-forhjul! Og så afsted til dagens opgaver! 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Nej du har ret i at det med dobbeltdiagnoserne ikke altid fører sympati med sig; lige nu er jeg ved at få slettet min dobbeltdiagnose, da den ikke ser særlig køn ud overfor kommunen. Jeg tror, det vil lykkes, for jeg har sat Gitte på sagen.

      Tjah … jeg tror såmænd også, at jeg er god til at tale med mennesker, i hvert fald kan jeg godt lide det, og det er nok sådan, at det man godt kan lide, bliver man også efterhånden god til – når man øver sig, bliver man langsomt god.

      Også en rigtig glædelig jul til dig og dine.

      Svar
  4. Kisser
    Kisser says:

    Hvor er det altså godt at læse om alle de gode mennesker, du har omkring dig, som er så indstillet på at hjælpe dig.
    Ønsker dig en skøn og fredelig jul 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Tak skal du have – jeg føler mig som sagt heldig, og jeg glæder sådan over, at der er nogle, der vil gå i brechen for mig, for jeg har indset, at dette kan jeg ikke klare selv.

      Jeg ønsker også dig en dejlig jul.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Tak skal du have. Man hører så meget dårligt om “systemet”, så derfor havde jeg lyst til at fortælle en positiv historie.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Tak skal du have. Du kan tro, det også glæder mig. Med det fantastisk team, skulle man ikke synes, det kunne gå galt.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Lene

      Jeg er utrolig glad for mit team, og som sagt lader jeg dem det også vide! Du kan tro, jeg passer godt på mig selv, og når jeg går rundt i mine egne små cirkler, har jeg det faktisk rigtig godt, så jeg er temmelig spændt på, hvordan det vil gå, når der kommer pres på igen.

      Også en rigtig glædelig jul til dig og dine.

      Svar
  5. Pia Sørensen
    Pia Sørensen says:

    Kære Hanne.
    Må sige jeg er lidt misundelig, men også under dig al den hjælp du kan få.
    Jeg er i øjeblikket inde i en meget depressiv periode og har haft nogle dage, hvor mine tanker kun drejede sig om, hvordan jeg kunne slippe ud af mit liv, men jeg er en kylling, det må ikke gøre ondt, så jeg er her stadig.
    Jeg ringede til min psykiater, men da jeg er afsluttet fra sidste anfald i foråret, skulle jeg ringe til min egen læge. Jeg vidste jo godt at det ikke ville give noget positivt resultat. Hun ville gerne se mig og jeg var dernede og fortalte, hvordan det var fat og at det ville være bedre, hvis jeg ikke var her mere. Efter lidt snak mente hun ikke, at der var nogen grund til at ændre noget på min medicinering og derfor ikke behov for at sende mig til psykiater, men hun synes at jeg skal henvende mig til borgerservice og få et frivilligt job!!
    Jeg har opgivet, i øjeblikket kan jeg ikke kæmpe mere, har kæmpet siden 2006 og i de sidste 4 år for at få et nyt job og nu er der ikke flere kræfter.
    Jeg har ikke meldt mig syg på kommunen, jeg ryger alligevel ud af alle systemer her pr. 11/1 og orker ikke den mistanke der uvægerligt ville komme, om det bare er for at få penge.
    Min mand har heldigvis fået arbejde og kan være der et år, så min 62-årige seje mand må klare ærterne og vi kan så klare endnu et år i vores hus.
    Undskyld, at det blev en længere smøre, men tror bare jeg lige havde behov for at få det ud.
    Jeg ønsker dig rigtig god bedring i det nye år og glæder mig over den hjælp der er at få i det område du bor.
    Kærlig hilsen

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Pia

      Mange tak for din kommentar!

      Jeg kender kun alt for godt følelsen af at ville herfra, fordi der ikke ses andre muligheder. Jeg havde gjort det hel parat, og manglede kun at udføre handlingen. Det var ikke et spørgsmål “om”, men kun et spørgsmål om “hvornår”, og det var det, der fik Gitte til at sende mig på Psykiatrisk Center Hvidovre endnu engang, og det var nok det, der skaffede mig 10 ECT-behandlinger.

      Jeg forstår ikke, at din læge ikke kan hjælpe dig bedre evt. med en indlæggelse, da du jo er i en frygtelig pinefuld tilstand, som man ikke kan tåle at være i ret længe. Hvad pokker skal et frivilligt jo hjælpe dig? Borgerservice er jo ikke i stand til at behandle svære depressioner!

      Hvis du har lyst til at snakke med en, der kender det hele alt for godt, er du velkommen til at ringe til mig på 22 81 17 31.

      Kærlig hilsen
      Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *