Fødselsdag

Jeg har fødselsdag

Jeg er Hannes blog, og jeg har her på min 7 års fødselsdag fået lov at få ordet.

Siden den 9. december 2005 har jeg ført en noget omskiftelig tilværelse; i starten var jeg primært tiltænkt at skulle indeholde informationer om Hannes slægt, fordi det var det, der optog hende mest og inden for den emnekreds, hun havde noget at skrive om. Den allerførste post var således om formålet med bloggen, hvor hun tilkendegav, at formålet var at informere andre slægtsforskere om nye fund. Det formål blev aldrig opfyldt.

Jeg har også skiftet platform flere gange; jeg startede med at være en Nucleus blog, som Roger Brattås fra Norge hjalp med at sætte op, da Hanne på det tidspunkt ikke havde erfaring med databaser mv. Jeg var en rigtig flot blog med et elegant design udtænkt af Roger, men jeg var tung at have kørende, og jeg fik alt for meget spam indenbords; det var inden Hanne lærte Akismet at kende.

På et tidspunkt fik hun lyst til at blogge om andet end slægten også, og hun startede en WordPress.com blog, og det gik også fint et par år med adskillelsen mellem emnerne, men da en blog helst skal have nye poster relativt ofte, og det kneb med at blive med at finde på indhold til hele to blogs, blev jeg fusioneret, og jeg flyttede samtidig til Hannes eget domæne. Jeg har været glad for ægteskabet med Nucleus-bloggen. Jeg kan godt lide at være en WordPress blog, for jeg er meget driftssikker. Min eneste bekymring er, at jeg en eller anden dag kan blive hacket. Hun tager jævnligt backup af mit indhold, så jeg burde være sikret – men det vil være et stort arbejde at rydde op efter et hackerangreb.

Jeg er glad for alle de besøgende, jeg har og for alle dem der lægger en kommentar. Jeg rummer lige nu 1.009 indlæg i 62 forskellige kategorier; jeg har fået 3.046 kommentarer – halvdelen er godt nok Hannes egne, da hun altid svarer på de kommentarer hun får, men 1.523 kommentarer udefra er også helt fint.

Nu vil jeg nyde min kagemand og håbe på, at Hanne synger en fødselsdagssang for mig 🙂

20 Svar
  1. Mia Folkmann
    Mia Folkmann siger:

    Stort til lykke! Jamen jeg kan så godt forstå bekymringen for hackere; jeg oplevede jo selv her i november at blive hacket, og det var bestemt ikke morsomt. Det var også en WordPress side, og de er åbenbart relativt nemme at lægge ned? Det er i hvert fald hvad jeg har hørt. Men jeg er glad for WordPress alligevel og håber, at det var et enkeltstående tilfælde…

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mia

      Tak skal du have.

      Jeg var ikke klar over , at WordPress-blogs er lette at lægge ned, men det gør, at jeg skal være ekstra omhyggelig med backups mv. I går downloadede jeg hele siden til min lokale pc, og jeg lavede en fuld eksport af alle tabellerne, så skulle jeg være forholdsvis godt sikret mod hackerangreb. Hvor er det træls, at man bliver nødt til at tænke på den slags.

  2. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Jørgen

    Ja jeg hedder “Stegemüllers vindue mod verden”. Det glæder mig at være et fornøjeligt bekendtskab – det er faktisk et af mine formål.

    Jeg glæder mig til at få Hanne til at læse om din backupmetode på din blog. Hun er lidt bekymret, fordi hun ikke er sikker på at kun finde ud af at reetablere siden. Men jeg husker hende på de jævnlige backups, så det burde ikke kunne gå helt galt.

    Jeg er sikker på, at jeg udkommer med endnu 1009 indlæg, og det måske endda før jeg bliver 14 🙂

  3. Jørgen
    Jørgen siger:

    Hej Hannes blog, og tillykke med de 7 år. Hvad hedder du egentlig? Stegemüllers vindue mod verden? Du er et fornøjeligt bekendtskab, hvis ikke du ved det. Det er muligt at udvide sin horisont via dine poster, og skulle man ikke finde det man søger, kan man sikkert få gode svar ved at spørge i en kommentar.
    Jeg aner en vis bekymrethed i forhold til hackere. Hanne tager ellers backup af dig jævnligt så bekymringen er måske malplaceret. Måske skal du foreslå hende at læse på min blog, når jeg om ikke så længe skriver om min måde at tage backup på. Skulle jeg blive hacket, tager det ikke mange minutter at være kørende igen. Hvis jeg altså husker at tage den nødvendige backup.
    Jeg ser frem til de næste 1009 indlæg.

  4. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Kong Mor

    Tak for lykønskningen.

    Det er rigtigt, at jeg har haft en noget omtumlet tilværelse, men nu er jeg faldet til ro på stegemueller.dk/blog/ og her bliver jeg – så det skal nok gå alt sammen.

    Hanne er bange for hackere fordi hun ikke er sikker på, at hun selv kan reetablere siden, hvis det sker. Og jo hackere angriber også almindelige blogs. Eric, der ejer http://sitestory.dk/wordpress/ har lige for nylig været udsat for et hackerangreb, og det tog ham vist lang tid at få tingene til at køre igen.

  5. Kong Mor
    Kong Mor siger:

    Tillykke med de 7 år!

    Du har flyttet lidt rundt og endda været delebarn, men det sker for så mange i dagens Danmark! Sålænge du har det godt er jeg sikker på du nok skal klare det!
    Du må hilse Hanne og spørge hvorfor hun er bange for hackere? De angriber vel ikke almindelige blogs?

  6. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Inge

    Tak skal du have. Du kan tro, jeg nød sang og kagemand (hun synger ikke specielt godt, men det er kun én gang om året, og så går det).

  7. Inge
    Inge siger:

    Tillykke med fødselsdagen kære blog. I gør det godt både du og din bestyrer.. Håber du nød både sang og kagemand. 🙂

  8. Ellen
    Ellen siger:

    Tillykke med fødselsdagen, kære blog – Hanne og du har været sammen gennem meget på godt og ondt – må I fortsat have et glimrende og frugtbart samarbejde 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Du skal have mange tak for lykønskningen. Vi har nemlig været meget i gennem. Det værste var fusionen, hvor indlæg for indlæg blev kopieret ind manuelt, fordi det ikke var muligt at eksportere en fil fra Nucleus. Der var Hanne ellers ved at have fået nok.

  9. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Pia

    Tak for lykønskningen – den glæder mit gamle blog-hjerte.

    Kagemanden var herligt og Hanne sang en fødselsdagssang for mig. Hun synger ikke særligt godt, men jeg holdt gode miner til slet spil.

  10. Pia
    Pia siger:

    Fusioner har jo været moderne i mange år, så hvorfor ikke også blogfusioner. Man må jo udvikle sig i takt med det liv man ønsker at leve og få sig selv til at passe ind i samfundet, eller er det omvendt! Tillykke med blogfødselsdagen. Håber kage kagemanden smagte, og Hanne sang fødselsdagssang 🙂

  11. Kirsten b r
    Kirsten b r siger:

    <3 Tillykke og tak for de mange indlæg og svar, som jeg altid følger med stor opmærksomhed, lige meget hvad der skrives om. Jeg nyder de kloge ord.
    I dag er det bloggens fødselsdag, hurra, hurra hurra……

  12. Gert Larsen
    Gert Larsen siger:

    Tillykke. Jeg tror du uden at prale kan sige at du er den blog, som ejeren har fyldt med den største variation af indlæg. Hip hip Hurra.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Gert

      Tak for lykønskningen. Ja hun fylder hvad som helst i mig, fordi det glæder hende at skrive og at formidle budskabet lige fra dørhåndtag til gospelkoncerter.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.