,

Findes der virkelig syriske “ferieflygtninge”?

Pia Kjærsgaard (DF) ønskede svar på spørgsmålet

Derfor stillede hun spørgsmål nr. 464 til udlændinge- og integrationsministeren. Det lyder i sin helhed sådan, og kan findes på Folketingets hjemmeside:

Vil ministeren redegøre for myndighedernes indsats for at afsløre herboende flygtninge, der rejser på besøg og ferie i det land, de hævder af være flygtet fra, de såkaldte ”ferieflygtninge”, og herunder besvare følgende spørgsmål? 1. Hvor mange flygtninge har myndighederne afsløret i at rejse på besøg eller ferie i det land, de hævder at være flygtninge fra i årene 2015 til dato, og hvor mange opholdstilladelser er inddraget på det grundlag? 2. Vil regeringen styrke indsatsen for at få afsløret det snyd, der foregår, når herboende flygtninge rejser på ferie i hjemlandet, og på hvilken måde kan det gøres? 3. Vil regeringen indlede et samarbejde med eksempelvis lande som Sverige og Norge og landene omkring Syrien med henblik på at afdække den trafik, der tilsyneladende foregår, og som er snyd og misbrug af det danske asylsystem?

Hun satte Udlændinge- og Integrationsministeriet på arbejde

Selvom det fremgår af Udlændingelovens § 19, at rejser til hjemlandet kan medføre inddragelse af opholdstilladelsen, har hverken Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet statistikker, der kan vise, i hvilket omfang § 19 bringes i anvendelse. Det kan man selvfølgelig undre sig over. Tænk at en så alvorlig sanktion, som en inddragelsessag er, ikke kan følges ad statistisk vej.

Faktum er, at medarbejderne i de to udlændingemyndigheder har måttet gennemgå samtlige sager fra 1. januar 2015 til 19. maj i år manuelt. Det fremgår af ministerens endelige svar af 24. juni 2021 (altså i torsdags) til fru Pia Kjærsgaard. Svaret findes i en pdf-version her. Det fremgår også, at der ikke registreres metadata vedrørende disse sager, da det system, man har, er et journaliserings- og sagstyringsssystem og ikke et statistiksystem. Derfor er opgørelserne behæftet med usikkerhed.

Konklusionen i ministerens svar

I den undersøgte periode på lige knap fem og et halvt år, har der kun været en eneste sag, hvor det med sikkerhed har kunnet godtgøres, at en syrisk flygtning rejste på ferie i Syrien. Resten er myter, og dem skal man som bekendt passe på med at udbrede.

Hvordan undersøger man, om flygtningen tager på ferie i hjemlandet?

Det fremgår af ministerens svar, hvordan myndighederne kontrollerer, om de herboende syriske flygtninge drager til Syrien på ferie. Man kontrollerer ind- og udrejsestempler i flygtningens enten almindelige pas eller konventionspas. Man ser også efter manglende stempler. Herudover opsnapper man nyheder på de sociale medier, (hvordan man så end bærer sig ad med det?), man spørger i kommunerne og hos Københavns Politi i Kastrup Lufthavn.

Er der mistanke om, at § 19 skal bringes i anvendelse pga. en ferierejse, kontakter man straks Udlændingestyrelsens ud- og afvisningsvagt.

For så vidt angår oplysningerne på de sociale medier, har det ikke været muligt at verificere dem. Og her i landet er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og det er myndighederne, der har bevisbyrden. Alligevel er det sådan, at er der først rejst en mistanke, indkaldes flygtningen til samtaler i Udlændingestyrelsen, hvor han/hun skal godtgøre, at vedkommende ikke var på ferie i Syrien. Det kaldes omvendt bevisbyrde, og er, så vidt jeg husker, ellers mest brugt i sager om færdselslovsovertrædelser.

Hvis de nu faktisk rejste på ferie i Syrien

Reglerne i den frygtelig lange og uoverskuelige § 19 forekommer velbegrundede. Det er naturligt nok, at man næppe har et beskyttelsesbehov som flygtning, hvis man tager på ferie i oprindelseslandet. Så må der være forhold, der har ændret sig markant, siden flygtningestatussen blev meddelt.

Men det gør de jo altså heller ikke – i hvert fald ikke så vidt man ved! Det er alt sammen myter, som Udlændinge- og Integrationsministeriet hermed har punkteret. Faktisk er det anden gang, de punkterer de samme myter, for Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti stillede et stort set enslydende spørgsmål den 4. februar 2019. Dengang gennemgik man 596 sager og fandt én sag, hvor § 19 skulle frem af skuffen. Jeg er lidt i tvivl, om ikke det er den samme sag, der er fundet frem ved de to manuelle gennemgange. Det må det næsten være, når der er overlap mellem de to perioder.

Rasmus Stoklund og mørketallet

Rasmus Stoklund er bekymret for, om der er tale om et stort mørketal, det vil sige, om flygtningene rejser på ferie i stort tal, men myndighederne bare ikke opdager det. Det kan han ikke være bekendt. Det er ikke ordentlig forvaltningsskik at kritisere myndighedernes opgørelse(r), bare fordi man ikke kan lide resultaterne.

10 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Ved en svagbørnskoloni forstår jeg et sted der passer og passer på folk (vel især børn med tv i sin tid), der havde det behov. Tværtimod var og er begge sted helvedeshuller, hvor man risikerer at blive angrebet af både ydre og indre fjender. Sjældent har jeg set så stor en andel af mennesker med åbenlys ptsd som blandt denne gruppe, og alligevel havde de stor sjælsstyrke og var fast besluttede på at blive nyttige samfundsborgere enten her eller i Sverige (hvor de fleste hellere ville have været, om de så skulle have gået der til også). Altså ikke “repatrieringsmateriale” på nogen måde.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Tak for forklaringen. Så er jeg med. Ja de mennesker har virkelig stor sjælsstyrke – det ser man jo fx. på alle de flotte studentereksaminer, der bliver hevet i land af syrerne for tiden. Og dem vil man sende i udrejsecentre. Det er fuldstændig gak.

      “Repatrieringsmateriale” er da et frygteligt grimt ord. Som om der var tale om en samling “byggemateriale” og ikke levende mennesker af kød og blod med følelser og vågne nætter,

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg må vist undersøge, om der er noget galt. Jeg mener, jeg har tilføjet din IP-adresse til min firewall, så dine kommentarer ikke kan lukkes ude pga. den.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Hvis der er tale om de syriere, der kom gående hertil på motorvejene i 2015, tvivler jeg stærk på at nogle af dem havde hverken råd eller lyst til at gå den modsatte vej. Jeg var selv med til at modtage og undervise en del af dem, der nåede frem til Frederikshavn samme år. Fik da bestemt indtrykket af, at ingen af dem havde nogle planer, hverken kort- eller langsigted af at ville gå den modsatte vej med alle de bylter af aflagt tøj og sengetøj, danskerne udstyrede dem med. Ud fra “den bedste meningt”, bevares, men hvordan man havde forestillet sig at staklerne skulle slæbe alt det bras til fods, samtidig med, at de slæbte 1-3 unger pr. voksen, var der vist ingen, der havde tænkt på. Da man siden kom til at kunne tale med dem, fandt man da ud af, at det bestemt ikke var svagbørnskolonier, de havde forladt i hverken Danmaskus eller Aleppo. Dette er endnu en gang mudderkastning og mistænkeliggørelse fra de danske myndigheders sider.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Nogle af myterne kom fra en leder af et libanesisk rejsebureau, der i 2018 sagde, at man fløj syrerne til Beirut, hvorefter de (uvist hvordan) tog videre til Damaskus. Jeg læste artiklen for lidt siden i Berlingskes Netavis, men nu kan jeg ikke finde den igen. Deres søgefunktion er elendig. Men gå skulle syrerne jo da så ikke.

      Jeg forstår ikke, hvad du tænker på med “det bestemt ikke var svagbørnskolonier, de havde forladt i hverken Danmaskus eller Aleppo.”

      Ja mudderkastning er det rette ord! Prøv engang at læse udlændingelovens § 19. Når man er kommet igennem den, står det klart, at en flygtning skal “gå/stå på line” for ikke at få inddraget opholdstilladelsen. Det er myndighederne, der har bevisbyrden, men det er flygtningen, der skal godtgøre ikke at have været på ferie i hjemlandet (eller gjort noget af alt det andet, der kan medføre en inddragelsessag). Jeg synes altså, det ligner en omvendt bevisbyrde, som der vist ellers kun er præcedens for inden for færdselsstrafferetten (men jeg at huske).

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *