Filmen

Den forbandede film

Jeg bander normalt ikke på skrift, men her er det på sin plads. Jeg kan næsten ikke længere:

Det er anden gang, jeg oplever filmen. Første gang varede den fem måneder. Jeg fik hjælp af DPC til at udmanøvrere den. De kan ikke længere levere en psykolog.

Denne gang satte den (vist nok) ind i slutningen af oktober.

Melita/systemet ved ikke, hvad det er. Er det en psykose? Er det hallucinationer? Det er ikke til at sige. Sidst behandlede de mig med Risperdal (noget antipsykotisk), men jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af, at det virkede. Jeg holder mig ikke tilbage for at sige, hvis jeg ikke synes, det virker.

De gav mig en psykolog i DPC, det forsvandt, men jeg havde ikke nogen fornemmelsen af at dette hang sammen med filmens forsvinden.

Det, jeg selv kan sige nu, er, at det er frygtelig ubehageligt. Den kører som en art “breaking news” på de 25 pct. af det indre skærmbillede – i bunden. Den kører uafladeligt og uafvendeligt. Når en scene er slut, tager den næste over. Jeg har aldrig fred for scenerne. De er det første, jeg ser om morgnen, og de er det sidste, jeg ser, inden jeg sover.

Der er både liv og billeder. Det er de rigtige salmer, den rigtige præst, de rigtige begravelsesgæster, de rigtige salmer, det rigtige gravsted (tæt på kirken) osv. Alting er rigtigt, og svarer til indholdet af “Min sidste vilje”, som jeg har udfyldt, for jeg vil ikke, at mine mærkelige “pårørende” skal stå tilbage med alle spørgsmålene om “hvordan/hvorfor?” Jeg ved ikke, hvem, der vil vil være, men nogen må der vel være?

Det er som en drejebog: Min egen død med tydelig udførelse, altså hvordan jeg skal dø, den kirkelige handling med Inge-Hanne som præst. Gæsterne svarer til det regneark, jeg har oprettet med gæsternes navne, mailadresser og telefonnumre – primært medlemmer af menighedsrådet og menigheden. Det er de rigtige salmer:

  • DDS14: Tænk, at livet koster livet, Jørgen Gustava Brandt. Link.
  • DDS192: Hil dig frelser og forsoner. Link.
  • DDS787: Du som har tændt millioner af stjerner
  • ?, Kære Linedanser. Link.
  • ?, Tak Gud for denne lyse morgen. Link.
  • ?, Må din vej gå dig i møde. Link.

Salmerne er en blanding af klassiske begravelsessalmer og så salmer, jeg har lært at kende i mit otte-årige møde med kirke og kristendom. Mange af dem er “yderpunkter”, men de hører kirken til. Vi må også flytte os! Der er lidt “for mange”, da der kun er plads til 3- 4 stykker. Nogen må så være i stand til at sortere og prioritere.

Jeg bliver vanvittig af denne film. Den er der hele tiden. Adskillige læger og overlæger har sagt, at de ikke ved, hvad det er.

Jeg har derfor taget det op med min fantastiske psykolog, som jeg nærer den største tillid til, og som ikke er bange for at grave mange spadestik dybere! Jeg kan ikke udholde denne film, der også kan kaldes en drejebog, den viser alting, og hvordan det skal gøres. Jeg bliver vanvittig, jeg ved ikke, hvordan jeg skal slippe fri af filmen.

Psykologen stillede spørgsmålet (som jeg ikke kunne besvare): Hvad vil filmen? Hvad vil den fortælle? Hvilke budskaber har den til mig? Jeg ved det ved Gud ikke. Nu har jeg 14 dage at tænke over det i…

Det er fine/kloge spørgsmål, men jeg har ingen svar. De dukker måske op inden de næste 14 dage. Hvordan sætter man den slags på formler?

Progressionen i alt dette er, at jeg kommer nærmere en forklaring end nogen andre har kunnet give mig.

 

Loading comments...