Filmen

Den forbandede film

Jeg bander normalt ikke på skrift, men her er det på sin plads. Jeg kan næsten ikke længere:

Det er anden gang, jeg oplever filmen. Første gang varede den fem måneder. Jeg fik hjælp af DPC til at udmanøvrere den. De kan ikke længere levere en psykolog.

Denne gang satte den (vist nok) ind i slutningen af oktober.

Melita/systemet ved ikke, hvad det er. Er det en psykose? Er det hallucinationer? Det er ikke til at sige. Sidst behandlede de mig med Risperdal (noget antipsykotisk), men jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af, at det virkede. Jeg holder mig ikke tilbage for at sige, hvis jeg ikke synes, det virker.

De gav mig en psykolog i DPC, det forsvandt, men jeg havde ikke nogen fornemmelsen af at dette hang sammen med filmens forsvinden.

Det, jeg selv kan sige nu, er, at det er frygtelig ubehageligt. Den kører som en art “breaking news” på de 25 pct. af det indre skærmbillede – i bunden. Den kører uafladeligt og uafvendeligt. Når en scene er slut, tager den næste over. Jeg har aldrig fred for scenerne. De er det første, jeg ser om morgnen, og de er det sidste, jeg ser, inden jeg sover.

Der er både liv og billeder. Det er de rigtige salmer, den rigtige præst, de rigtige begravelsesgæster, de rigtige salmer, det rigtige gravsted (tæt på kirken) osv. Alting er rigtigt, og svarer til indholdet af “Min sidste vilje”, som jeg har udfyldt, for jeg vil ikke, at mine mærkelige “pårørende” skal stå tilbage med alle spørgsmålene om “hvordan/hvorfor?” Jeg ved ikke, hvem, der vil vil være, men nogen må der vel være?

Det er som en drejebog: Min egen død med tydelig udførelse, altså hvordan jeg skal dø, den kirkelige handling med Inge-Hanne som præst. Gæsterne svarer til det regneark, jeg har oprettet med gæsternes navne, mailadresser og telefonnumre – primært medlemmer af menighedsrådet og menigheden. Det er de rigtige salmer:

  • DDS14: Tænk, at livet koster livet, Jørgen Gustava Brandt. Link.
  • DDS192: Hil dig frelser og forsoner. Link.
  • DDS787: Du som har tændt millioner af stjerner
  • ?, Kære Linedanser. Link.
  • ?, Tak Gud for denne lyse morgen. Link.
  • ?, Må din vej gå dig i møde. Link.

Salmerne er en blanding af klassiske begravelsessalmer og så salmer, jeg har lært at kende i mit otte-årige møde med kirke og kristendom. Mange af dem er “yderpunkter”, men de hører kirken til. Vi må også flytte os! Der er lidt “for mange”, da der kun er plads til 3- 4 stykker. Nogen må så være i stand til at sortere og prioritere.

Jeg bliver vanvittig af denne film. Den er der hele tiden. Adskillige læger og overlæger har sagt, at de ikke ved, hvad det er.

Jeg har derfor taget det op med min fantastiske psykolog, som jeg nærer den største tillid til, og som ikke er bange for at grave mange spadestik dybere! Jeg kan ikke udholde denne film, der også kan kaldes en drejebog, den viser alting, og hvordan det skal gøres. Jeg bliver vanvittig, jeg ved ikke, hvordan jeg skal slippe fri af filmen.

Psykologen stillede spørgsmålet (som jeg ikke kunne besvare): Hvad vil filmen? Hvad vil den fortælle? Hvilke budskaber har den til mig? Jeg ved det ved Gud ikke. Nu har jeg 14 dage at tænke over det i…

Det er fine/kloge spørgsmål, men jeg har ingen svar. De dukker måske op inden de næste 14 dage. Hvordan sætter man den slags på formler?

Progressionen i alt dette er, at jeg kommer nærmere en forklaring end nogen andre har kunnet give mig.

 

13 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det forekommer at være gode spørgsmål psykologen stiller. Hvis filmen kaldes en drejebog, forekommer det at have med grundlæggende livsbeslutninger (ubevidste) at gøre. Kan du sætte filmen på pause? Det burde man jo kunne når det ligner TV. Kan du ændre rækkefølgen af scenerne? Kan du afspille dem baglæns? Kan du lave billederne om til sort-hvid? Måske er det bedst at holde sig til psykologens spørgsmål, men de nævnte var hvad jeg kom til at tænke på.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Ja psykologens spørgsmål er gode – men det er dine også! Jeg vil prøve dine forslag, for herregud det kan ikke blive værre 🙂

      God weekend.

      Svar
  2. Laila
    Laila says:

    Kære Hanne

    Er det muligt for dig – på nuværende tidspunkt – at søge supplerende/anden hjælp end din psykolog?

    Jeg synes, det lyder som lang tid, 14 dage, at gå med den film i det ene område af din hjerne, når du ikke føler, du kan rumme det. Og det kan jeg virkelig godt forstå.

    Hold fast i virkeligheden. Og i, at det er dig, der bestemmer. Filmen har ikke magten over dig. Du er til stede, i virkeligheden, lige nu.

    Jeg sender dig et smil og et kram

    og bedste ønsker

    Fra Laila

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Laila

      Tak for din søde kommentar.

      14 dage er ingenting, set ud fra det perspektiv, at den startede i ca. oktober, og at den sidste gang varede fem måneder.

      Det er svært at rumme, for det er meget generende. På den anden side set, så har jeg vel lidt vænnet mig til den?

      Smil og kram retur – og god weekend til dig.

      Svar
      • Laila
        Laila says:

        Kære Hanne

        Tak for dit smil og kram retur.

        Og for din forklaring.

        Jeg var lidt usikker på, om du sidste gang, du havde det sådan, havde mere hjælp udefra til at gå igennem det, og om din tilstand, i denne omgang, var forværret siden oktober af. Derfor skrev jeg, som jeg gjorde.

        Men det virker til, at du føler dig helt til stede i virkeligheden – og kan holde filmen – på afstand.

        Du er sej, Hanne. Jeg føler med dig.

        At skrive min sidste vilje: Jeg forestiller mig, det kan vække store følelser i én.
        Jeg ved ikke, om det er sådan for dig? Men hvis ens organisme ikke kan rumme sådan nogle følelser, så tager intellektet over, og en film kan muligvis opstå.

        Rent kropsligt kan der ske det, at man fx ubevidst begynder at trække vejret mere overfladisk (for ikke at mærke følelserne), og al energi bevæger sig opad og samles oppe i hovedet.

        En god idé er afspændingsprogrammer, trække vejret dybt. Grounde dig.

        Det er som sagt bare en teori (Alexander Lowen), måske føles det rigtigt for dig, måske ikke.

        Hvis ikke det føles rigtigt for dig, håber jeg, du bare sender ´sender det videre´.

        Jeg ønsker dig alt godt og god bedring.

        Fra Laila

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Kære Laila

          Tak for dit svar.

          Jeg er simpelthen verdens største fjols til grounding, puste ud og trække vejret dybt, mærke efter i maven osv. Jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af det. Jeg er meget oppe i mit hoved. Mange har gennem årene forsøgt at lære mig alt det andet, men jeg kan (sgu) ikke finde ud af det, og nu har jeg givet op.

          Det, der er godt, er: Jeg er 100 pct. klar over, at det kun er noget, der foregår inde i mit hoved. Jeg ved, at det ikke er virkelighed. Det er godt, for det betyder blandt andet, at det ikke er en psykose.

          Svar
          • Laila
            Laila says:

            Jeg forstår godt, hvad du mener. Du må ikke være så hård ved dig selv, Hanne. Synes jeg: )

            Iflg. Alexander Lowen er det hele vores vestlige kulturs problem. Vi er allesammen for meget oppe i vores hoveder. Det har vi været i flere århundreder.

            Og nogle er, på grund af så mange forskellige omstændigheder, mere udsatte for at have det sådan. Og det er ingens skyld.

            Og ja, til det sidste, du skriver.

            Du finder din egen gode vej, og det, der er godt for dig, er jeg sikker på.

            Alt det bedste

            Fra Laila

  3. kisser
    kisser says:

    Hvad mon de gør i filmens verden, hvis der er en film, de er utilfreds med?
    Og drejebogen ikke lever op til forventningerne?
    Får den skrevet om?
    Hvad gør instruktøren, når han vil have det bedste frem i skuespillerne?
    Tanker, der meldte sig hos mig, da jeg læste dit indlæg.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Det er bare nogle supergode spørgsmål, du stiller. Jeg vil tage dine og Jørgens spørgsmål med til psykologen næste gang.

      God weekend.

      Svar
  4. Charlotte Frandsen
    Charlotte Frandsen says:

    Ak ak, det må være så hårdt, at du ser filmen kommer tilbage igen og igen.
    Jeg har desværre ingen svar og har heller ingen gode løsninger.
    Dog et spørgsmål, har du selv oprettet et regneark med dem som skal deltage i “din begravelse” eller er det filmen som fortæller dette ?
    Hvis du selv har oprettet regnearket med dem som skal deltage i din begravelse, tror jeg du skal slette det øjeblikkeligt.
    Husk på, at universet giver det tilbage som man selv beder om.
    Og universet skelner ikke mellem nej og ja.
    De hører kun ønskerne.
    Det lyder måske lidt mærkeligt for mange, det jeg skriver.
    Men jeg mener og tror på det.

    Nu hvor du er kommet så langt, skal du ikke lade dig styre af filmen.
    Håber det bedste for dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Charlotte

      Du har ret i, at det er hårdt, men på en eller anden måde har jeg også vænnet mig til det.

      Ja det er mig selv, der har oprettet regnearket, og der er den fornuft i det, at da jeg ikke har nogen pårørende, skal jeg selv forberede det, jeg nu kan, af hensyn til dem, der nu på en eller anden måde kommer til at stå for det. Jeg tror såmænd ikke på, at det hjælper at slette en fil.

      Du taber mig i det med universet. Jeg er ikke så spirituelt anlagt.

      Du må have en god dag.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *