Feedback

Vågn op

“Vågn op” minder mig altid om bladet, Jehovas Vidner deler så rundhåndet ud af. Jeg har altid sagt nej tak.

En anden opvågnen i dag var 1½ times Skypesamtale med Morten Bracker fra “Forfatter Coaching”. Dyrt men godt og nødvendigt. Vi fortsætter 30 minutter i morgen.

Jeg søger efter: har jeg noget at gå videre med, eller skal jeg sige “Det var sjovt at prøve, men jeg stopper her?” Jeg bad om ærlig feedback, og det fik jeg!

Noter fra sessionen:

Hovedelement: Hvad er det for en bog, jeg gerne vil skrive? Det ved jeg ikke! Måske en fortælling om, at “Det kan lykkes”?

Hvad kunne rammen være? Hvordan kom jeg dertil? Hvordan kom jeg dernæst videre trods alt?

Vil jeg være talerør for mindre ressourcestærke i det psykiatriske system? Hvis ja, så skriv til dem, så er de den primære målgruppe.

Hvad har læserne brug for at få at vide? Ikke hvad har jeg brug for at fortælle? (Note: Jeg skriver ikke for at blive klogere på mig selv. Det er jeg allerede blevet.) Er formålet at hjælpe andre med også at blive klogere på sig selv? Det ved jeg ikke.

Hvad kan læserne få ud af det? Det ved jeg heller ikke.

Målgrupperne: Udpeg en eller flere personer fra målgruppen/ -grupperne og skriv direkte til dem. Tænk på Melita, Mona, Mette osv.

Idé: Bygge op som en psykologsamtale? Det vil kunne aktivere de knap 60 udskrifter af sessioner med psykologen. Eller: flystyrt – de sidste 20 minutter i live?

Tekstgennemgang:

“Ikke så meget tekst til en bog”. En roman? så bliver det drama. Der er allerede mindst 500 om misbrug. Men jeg er faktuel – evner jeg så at skrive en roman?

Sprog: “Beskrivende og opremsende”. Ikke levende historie. Show it, don’t tell it. Vær pigen på 10 år, hvad følte hun, hvad tænkte hun osv. Men af og til kan det bære i sig selv, hvis det er stærkt nok. Det tror jeg så ikke på, jeg kan.

Skriv til maven (debat/politik/biografi) eller til hjertet (roman)?

Detaljerne er væsentlige. Det er helt fint at skrive, at der er 75 km. mellem Kolding og Brande, at min far døde en tirsdag osv.

To modeller
  1. Tøm hjernen? Skriv derudad i tre måneder, og sæt det derefter sammen.
  2. Strategisk/struktureret: målgrupper, hvad skal hver målgruppe få at vide/erkende/lære, hvilke konkrete historier, hører til under hver af dem? https://www.literatureandlatte.com/ vil give et visuelt overblik over, hvad jeg er i gang med. Ting kan flyttes rundt, uden at jeg mister overblik.

Jeg kan hverken med nr. 1 eller 2.

1: det bliver for uoverskueligt, og jeg mister fokus.

2: jeg mister glæden ved ordene. Selvom jeg normalt er ret “firkantet” inde i hovedet, så byder dette mig af en eller anden grund imod. Ikke at jeg ikke kan se det fornuftige i det, for det kan jeg godt, og det er også det, flere har efterspurgt, det dræber bare mine ord og pæne sætninger.

Teori: “Berettermodellen” = en form for cliffhanger. Flowwriter…


“Skomager bliv ved din læst” kunne omskrives til “blogger bliv ved dit tastatur”?

10 replies
  1. Mia Folkmann
    Mia Folkmann says:

    Hvis jeg havde haft en coach, var jeg aldrig kommet i gang med de bøger, jeg trods alt har skrevet, og de magasiner, jeg egenhændigt skrev og udgav i 8 år. Jeg lukkede øjnene, skrev fra hjertet og sprang ud i det. Har aldrig fortrudt!!!

    Så jeg vil selvfølgelig råde dig til at gøre det samme. Slå hjernen (delvist) fra og skriv fra hjertet. Du har det i dig; det er jeg ikke i tvivl om. Bare skriv, skriv, skriv – så kan man altså ændre og koge ned bagefter. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia

      Måske har jeg bare glemt det, men jeg var simpelthen ikke klar over, at du har skrevet bøger! Set i det lys er jeg jo endnu mere glad for, at du orker at læse med. Jeg har nu fået et godt skub af Morten. Han hjulpet med at sætte struktur på forvirringen.

      Jeg tror du har ret i “skriv løs”. Det vil jeg gøre!

      Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    Så vidt jeg kan se, er du i færd med at udkrystallisere din tænkning om bogprojektet. Denne proces ender med at du enten skriver din bog eller du ikke gør det. Det ser ud til der er mange overvejelser at gøre, mange beslutninger at træffe osv., og det tager tid.
    Ender projektet med din bog, er det fint. Ender det uden, er der andre muligheder for at gøre brug af materialet, fx. kunne det blive til en e-bog af en slags, eller flere. Det går sin gang, gør det, lige ud eller lidt skævt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      “Udkrystallisere” er faktisk et godt ord for den igangværende proces. Jeg synes, det er en enorm udfordring, hvor jeg tvivler på mine egne kompetencer. På den anden side elsker jeg jo læreprocesser om stort set hvad som helst.

      “Lige ud eller lidt skævt”. Ja!

      Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    “For mange kokke fordærver maden”. Gode råd og coaching skal man jo ikke sige “skid” til, meeeenn …. Hvorfor ikke skrive til skuffen, indtil du ikke gider mere, holde en god pause, evt tage på ferie til Harzen (eller et andet sted), komme hjem igen, mærke efter om skuffens indhold kalder på dig, og hvis det gør, så sæt det sammen, som du selv vil og se, om det kan bære?

    Mange af de bøger, der udgives nu til dags, kører efter en eller anden tillært recept, der sikkert både sælger og er underholdende, men den store kunst er det sq ikke. Eller bare nogenlunde vedkommende.

    Hvis du følger dit eget hoved, risikerer du knageme at skabe noget nyt! Ikke at det er det eneste saliggørende, men nybrud er altså mere interessante end en model, man kan lære sig på AOF.

    Noget af det mest betydningsfulde litteratur eller kunst i det hele taget er blevet sådan ved at bryde samtlige regler, der var opstillet for den slags forud.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Når du læser næste post, vil du se, at du og Morten Bracker er enige i flere ting; blandt andet “skriv løs” altså nummer 1. Det forekommer mig bare ikke som hørende til min personlighed. Men det kan muligvis blive nødvendigt at prøve at lære det.

      Jeg gør mig på ingen måder forhåbninger om at skriv stor kunst – slet ikke. Måske er mit mål bare at nogen kan blive klogere på, hvordan man trods alt kan få et liv, også selvom det blev temmelig forsinket 🙂 Det kunne selvfølgelig være fedt at skabe noget nyt. Men indtil videre er jeg vist tilfreds med at kravle før jeg kan gå, hvis du forstår.

      Om fem sekunder kommer der endnu en post om “værket”.

      Svar
  4. Laila
    Laila says:

    Kæreste Hanne

    Spændende vinkler din skrivecoach har. Jeg vil udfordre dig lidt, efter at have læst det her indlæg : Skriver du ikke for at lære noget ?

    For mig at se herfra bag min skærm skriver du og undersøger du ikke mindst din egen livsfortælling. Som Brita Haugen siger det: Vi spiller alle med i en historie, men hvilken ? Via slægtforskning, terapi, fortællekurser og en masse mere, jeg helt sikkert ikke ved om, fortæller du din historie frem. Alle de veje du har gået, har ført til den her. Det har helt sikkert en terapeutisk effekt, men er jo også et alment menneskeligt behov. Du er en fortæller. Og måske skriver du en bog til dig selv ? Jeg er klar over, du vil udgive, og gerne vil lyttes til på din blog, og gerne vil kunne hjælpe andre, ellers skrev du jo til skrivebordskuffen. Men processen inden, kan sagtens rent og skært være for dig selv.
    Af kærlighed til dig selv.

    Jeg tænker, du allerede er i gang med punkt 1, fordi du har skrevet længe om emnet her på bloggen, du har en masse materiale, du har researchet; tidsrammen er bare ikke 3 måneder. En livsfortælling tager tid.
    Jeg kan forestille mig, du har det bedst med at skrive på den måde, du gør her på bloggen ? Den holder dig til virkeligheden, modsat fiktionen. Og virkeligheden er det, der virker.

    Jeg oplever, du er meget detaljeorienteret, hvilket må være en fantastisk evne at have, når man skriver biografisk. Du har også en utrolig god hukommelse, og du skriver sansemættet – så bare klø på !

    Med bedste hilsner fra Laila.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Laila

      det er fint at blive udfordret, men jeg skriver virkelig ikke for at bliver klogere på mig selv. Gennem lige knap 60 sessioner hos min fantastiske psykolog, har jeg fået begravet alle skeletterne, uddraget det lidt gode, der var og sømmet resten inde med brædder og syvtommersøm.

      Nej jeg skriver ikke en bog til mig selv. Det behøver jeg ikke. Var det det jeg ville, skulle jeg bare læse de fire seneste års blogposter. Hvis man leder længe nok, står det meste nok der allerede. Joh… man kan da godt sige, at processen er for egen vindings skyld, men det der interesserer mig er selve skriveprocessen: at lære om teknikkerne, hvordan fænger en tekst og alt det andet, jeg ikke ved en meter om. Den proces er interessant, ikke den personlige proces.

      Det er rigtig, at jeg har masser af empiri, og jeg synes også, du har en god pointe i, at de her 587 blogposter er en slags nummer 1!

      Jeg har talt med Morten igen i dag. Han mener detaljerne er helt fine – endog vigtige.

      Ja det er rigtigt: jeg husker mange sære ting fra den fjerne fortid, det er værre med den nære ditto.

      Også de bedste hilsner herfra!

      Svar
  5. Kai
    Kai says:

    Eller jurister skal afstå fra at skrive anden type bøger end lærebøger – de er alt for præget af begrænsningen i lovens bogstav?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kai

      Jeg synes ikke, at et lille gult ikon opbløder en sådan nedgørelse af mig og mit fag, som jeg i parentes bemærket ikke har brugt i 25½ år.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *