,

Færdig

Slægtsforskning

Jeg er blevet færdig med min gennemgang af slægtsdatabasen, og det er rart at være nået så langt. Det vil sige, at jeg tror nok jeg er kommet til at hoppe over måske ettusinde personer, for der er personer, jeg ved jeg har i min database og som jeg ikke har genset, men det må være for nu, for jeg gider ikke mere. Det har været et kæmpe arbejde – men jeg har også fundet rigtig meget nyt. Der er kommet rigtig mange nye kirkebøger på ArkivalierOnline, siden jeg begyndte at slægtsforske for lige knap 10 år siden (jeg har 10 års jubilæum som slægtsforsker den 16. februar 2013), og de oplysninger har jeg nu fået indarbejdet.

I min database har jeg 4.354 personer i 1.604 familier med 568 unikke efternavne. Jeg har 138 forskellige kilder, som jeg går meget op i. Der er meget materiale at finde på nettet, men det undrer mig meget, at der er så mange slægtsforskere, der ikke sætter kilder på deres oplysninger. Jeg synes, det kvalificerer forskningen, hvis der er sat kilder på. Selvfølgelig skal man altid slå alting op selv, men det ville da være rart med en kildehenvisning.

På nettet viser jeg min kilde men ikke selve inskriptionen fra kirkebogen, den må folk selv bøvle/fornøje sig med. Jeg viser heller ikke min noter. Det skyldes, at jeg ikke gider at blive “høstet”, men også at jeg godt kan se, at jeg selv har “høstet” fra nettet i min start som slægtsforsker, og det materiale, kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig at genudgive, da det er andre, der har lavet det. Jeg viser til gengæld gerne mine forskningsnoter, for der kan jo måske være hjælp at hente fra andre, og det vil jeg jo gerne have.

Nu vil jeg udskrive en PDF-fil over mine direkte aner, og så gå helt målrettet efter at komplettere mine oplysninger om dem. Jeg har fået bredt mig alt for meget i min slægtsforskning, fx tror jeg, at jeg har det meste af Thyregods og Brandes indbyggere i min database, fordi jeg i perioder har gået efter det, der var let at finde.

Nu er skelettet bygget, og nu bliver det sjovt at gå efter de direkte aner. Dem jeg helst vil finde noget om er min Stegemüller familie, men det er til gengæld også dem, der er sværest. I starten jeg begyndte at slægtsforske lagde jeg nogle indlæg på nogle tyske genealogiske sider (genealogi er et andet ord for slægtsforskning), og det vil jeg prøve igen. Der kan jo være dukket nyt materiale op.

19 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Pia

    Ja det er svært at begrænse sig. Jeg har fået indlemmet det meste af Brande og Thyregods befolkninger i i hvert fald et århundrede, og det ville jeg klart ikke gøre, hvis jeg skulle starte forfra; og der er jo også det ved det, at personer i randområderne er med til at beskrive hovedpersonen, så derfor er de nyttige, og derfor kommer man let til at brede sig.

    Du har ret i, at det kan være svært “bare” at begrænse til et enkelt anepar; det er simpelthen for svært at komme i gang og at få det rette afsæt, med personer, der er så nye.

    Det er flot, at du har så meget styr på dine kilder! Der tror jeg at mange – mig selv inkl. – kunne lære meget. I forbindelse med min gennemgang af databasen er jeg flere gange stødt på steder, hvor jeg manglede kilder, eller hvor jeg ikke har kunnet genfinde oplysningen i den kilde jeg har noteret. Det er simpelthen så irriterende.

    Svar
  2. Pia
    Pia says:

    Begrænsningens kunst er rigtig svær. Jeg har haft den helt store intention om at efterslægtsforske “bare” i direkte linie efter min farmor og farfar. Det er altså noget sværere end at finde aner bagud. Der er jo ikke meget hjælp at hente i diverse arkivalier, fordi det er alt for nyt, så jeg er stået af der.
    Jeg har hver eneste kilde noteret på papir, og ALT er skrevet direkte af, ikke et komma mangler. Computeren fik jeg først senere og også slægtsprogrammet som er en udgået model, installeret via kasettedrev, så jeg skal ikke bruge tid på slægtsprogrammet, jeg har mine værdifulde papirer.
    Selvfølgelig finder/tjekker en rigtig slægtsforsker alle data selv 😉

    Svar
  3. Hanne Rud
    Hanne Rud says:

    Hej Hanne

    der går lang tid imellem vi hører fra hinanden, men jeg følger fa tid til anden din blog.

    Jeg er efter en meget lang pause kommet lidt i gang med slægtsforskningen igen; der har ligesom ikke været overskud, lyst og energi, men nu er det god uforpligtende adspredelse.

    Din meget systematiske tilgang til tingene synes jeg vældig godt om.
    Mit spørgsmål her kunne jeg sikkert også søge i Legacy forum efter, men jeg vil nu alligevel gerne høre hvordan du mener at det kan gøres bedst og mest systematisk. Det handler netop om kilder.

    Hvis du skulle starte forfra, hvordan ville du registrere du dine fund i folketællingerne? Hvordan med kilde-angivelsen?
    Jeg har tastet det som en begivenhed på personen i Legacy og benyttet dato-feltet og sted, men ikke beskrivelse og ikke notaterne. Som kilde ved jeg ikke helt hvordan jeg helst vil have det – hvis jeg altså skulle starte forfra. Vil jeg have en kilde, der blot hedder “folketælling” eller vil jeg have en kilde for hvert årstal. F.eks. Folketælling 1840.

    OG hvad så med kildehenvisningen/kildedetaljen. Her er også mange muligheder i Legacy.

    Jeg vil blive glad, hvis du vil dele ud af din systematisk indgang til alting og inspirere til hvordan du ville registrere denne type oplysninger, hvis du med den viden og erfaring du har nu, kunne starte forfra.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Hanne

      Velkommen tilbage til forskningen; godt du atter har fået overskud til denne herlige hobby. Jeg har også selv haft holdt en pause på to år, det ene år brugte jeg på Nygårds sedler, og det andet år kunne jeg bare ikke komme i gang, fordi jeg ikke vidste hvem jeg skulle gå i gang med.

      Folketællingerne: Her følger jeg slavisk metoden som er angivet af Legacy på Training Videos. Dvs jeg opretter folketællingen i den enkelte persons liv som en begivenhed, og så peger jeg på kilden, hvor jeg har oprettet alle folketællingerne som hver sin kilde, dvs. jeg har en folketællingskilde som FT 1850, FT 1860 osv. Beskrivelsen lader jeg stå tom.

      Der er rigtig mange muligheder i Legacy, og jeg er små mænd ikke sikker på at jeg udnytter dem optimalt. Jeg kan kun anbefale dig at købe serien på de 6 (mener jeg der er) Training Videos, de er virkelig gode.

      Det eneste jeg ville gøre anderledes, hvis jeg skulle starte forfra er at jeg ville lade være med at brede mig så meget. I min start, var jeg bare så glad for at finde noget, at jeg medtog revl og krat. Jeg ville nu gå mere direkte efter de direkte aner, deres børn og disses ægtefæller og forældre.

      Svar
      • Hanne Rud
        Hanne Rud says:

        Ja; det kan være svært at begrænse sig.
        Jeg har oprettet mine folketællingskilder på samme måde som dine. En kilde for hvert årstal. Tænkte bare på om der var smartere måder, men kan egentlig ikke komme på noget.

        Du har fået inspireret mig til at se mine ~2600 steder igennem. Hold da op et rod man får lavet og dette til trods for at jeg flere gange har ryddet op i dem.

        Jeg har valgt at opdele steder således:
        sted, sogn, herred, amt

        Der er jo desværre kun 4 positioner at tage af. Ville gerne have haft landet som det 5. Nu er jeg så kommet lidt i tvivl om hvordan jeg skal placere købstads navnene, når det er dem der er angivet.
        Jeg kan se, at jeg nogle gange har placeret dem på sogne positionen, andre gange på herreds-positionen. Hvad har du gjort?

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Hanne

          Jeg er faktisk i tvivl hver gang jeg opretter en købstad (som jeg ikke har så mange af, da mine aner er ude fra bondelandet). Men jeg vil mene at det jeg har gjort er at oprette dem på sognepositionen. Men jeg er også i tvivl om, hvad det er, der kendetegner en købstad – men den ligger vel i et herred?

          Jeg har i øvrigt gjort sådan: sted, sogn, herred. I starten havde jeg også amtet med, med det blev så langt syntes jeg. Jeg er godt klar over, at Legacy også tilbyder en kort form til udskrifter mv. men den har jeg endnu ikke gjort brug af.

          Og så lige en tilføjelse til det med kilderne på folketællingerne: I kildehenvisning skriver jeg DDA, så jeg kan se, at det er materiale indtastet til DDA.

          Svar
          • Hanne Rud
            Hanne Rud says:

            Jeg har amtet med i alle mine steder på 4. position og jeg har fået tastet den korte stedsangivelse ind i på næsten alle stederne i masterlisten.

            Det bliver så pænt på skærmen hvor man kan vælge at få vist den korte og i udskrifter.

  4. Inge
    Inge says:

    Det lyder som et kæmpe arbejde at slægtsforske, og det lyder meget spændende. Vi har en stor slægtsbog på min mors side, måske skulle jeg prøve at finde ud af om der er nogen, som har forsket videre på nettet. Jeg har et par ret specielle familienavne som burde være nemme at finde.
    God søndag hos dig Hanne.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Du har ret i, at det er et kæmpe arbejde at slægtsforske – jeg har brugt det meste af min fritid i 10 år nu, men jeg har også fået bredt mig for meget. Det er super spændende og jeg har også fundet rigtig meget “kød på anerne”, og det er det der gør det rigtig sjovt. Bare datoer og navne er lidt kedeligt.

      Der er rigtig meget slægtsforskning at finde på nettet. Jeg startede også med at have et specielt navn at gå efter, men det er jo kun den ene del af et par, lynhurtigt er man tilbage ved almindelige navne som Hansdatter og Nielsen.

      På min morfars side lå der også en købt slægtsbog, og den startede jeg med at kontrollere. Det var en rigtig god måde at komme i gang på, og gradvist lære en gotiske skrift at kende. Så hvis du vil i gang kan jeg anbefale dig at tage udgangspunkt i jeres slægtsbog.

      Også god søndag til jer.

      Svar
  5. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Fruen i Midten

    Ja jeg er i familie med dem alle sammen, nogle er selvfølgelig temmelig langt ude, men der kan skabes en forbindelse fra mig til dem alle sammen.

    I nogle grene er jeg tilbage til 1600-tallet, mens andre grene går i stå allerede i 1800-tallet, typisk på grund af en udlagt barnefar, som jeg så ikke har kunnet finde mere på.

    Svar
  6. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Donald

    Jeg har også tit tænkt tanken, at hvis man går fx tusind år tilbage, så er vi alle sammen i familie. Det er underligt at forestille sig.

    At arve korrespondance er fantastisk. Det ville jeg selv gerne prøve. I korrespondance ligger så mange beskrivelser af afsendere, Nåh, det er forresten ikke helt rigtig, at jeg ikke har arvet korrespondance; jeg kommer da lige i tanke om, at jeg har en serie breve fra min far til hans venner i Lyngby Hanne og Vagn Rasmussen, som jeg også har kendt. Det er fascinerende med de billeder korrespondancen er med til at tegne af et menneske.

    Svar
    • Donald
      Donald says:

      Ja, det er fascinerende at se de billeder, der tegnes; med lidt øvelse begynder man at kunne se de forskellige personlighedstræk. Jeg vil tilføje, at jeg endnu synes at jeg kan lære meget om mennesker ved at iagttage og læse god litteratur 🙂

      Svar
      • Stegemüller
        Stegemüller says:

        @ Donald

        Jeg kan fx se, hvor meget jeg ligner min far. Jeg er fx lige nøjagtig lige så snobbet som han var. Jeg ved ikke om det er flatterende eller ej – men det er et faktum. Jeg har nu heller ikke det mindste i mod at ligne min far.

        Svar
  7. Donald
    Donald says:

    Det er imponerende mange – og det er tankevækkende at det ender med, at vi allesammen her i Danmark er lidt i familie, når man kommer 1000 år tilbage. Jeg har en kusine, som havde arvet bedsteforældrenes korrespondance, og det er rørende ting, der kommer frem. Min farfar var sådan en entreprenørtype, som prøvede mange ting, nogle af dem lykkedes, men det meste gik faktisk ikke så godt. Vi, min bror og jeg, har tit spekuleret på, hvordan den families minder har påvirket min far – og tilsvarende for deres forældre og så videre. Jeg synes at man kan bruge noget af den viden til at forstå sig selv, men jeg finder dog også modeller (positive og negative) i litteraturens menneske-skildringer. Det har nok ikke så meget men slægtsforskning at gøre, men det er nu mit bidrag til dit imponerende indlæg om slægters slægt. 🙂

    Svar
  8. Mia Folkmann
    Mia Folkmann says:

    Sikke et arbejde! Men det må have været både sjovt og spændende, kan jeg tænke mig – og det bliver endnu mere spændende nu, hvor grundlaget er bygget op. Når jeg læser om slægtsforskning får jeg altid sådan lyst til at kaste mig over det, men det må komme senere. Lige nu har jeg vist projekter nok i gang, og ting tager tid… 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mia

      Du har ret i, at det var et kæmpe arbejde, men det er dejligt, at have fået det gjort.

      Slægtsforskning er enormt sjovt og spændende, men det er også en meget tidskrævende hobby, så du har ret i, at du nok hellere må vente lidt, og bare rolig, de døde løber ingen vegne 🙂

      Svar
  9. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Pia

    Tak for din kommentar!

    Over 21.000 personer, det er godt nok mange at holde styr på. Jeg kan godt se, at det kan være praktisk med at finde sammenfald, men det giver dig jo en kæmpestor database; og med den størrelse er det ikke muligt at lave en gennemgang som jeg lige har gjort.

    Jeg kan godt forstå, du syntes det var sjov at finde ud af, at dine to veninder var beslægtede lang bagud i tid. Det er jo den slags sammenfald man så gerne vil opleve.

    Selv om jeg synes, jeg er god til det med kilder har jeg da i min gennemgang oplevet mange gange at jeg måtte skrive “Kilder?” i forskningsfeltet, fordi jeg simpelthen ikke ved hvor oplysningerne kommer fra. Der er bare så irriterende.

    Der er dejligt meget at finde på nettet nu. Mange af de nyere kirkebøger, går virkelig langt op i tid nu. Det var så mænd ikke længe før vi kan finde os selv i kirkebøgerne på nettet 🙂

    Svar
  10. Pia Sørensen
    Pia Sørensen says:

    Hårdt arbejde du har været på. Jeg har 21.426 personer i min database, men det er forskellige slægter, så altså ikke sammenhæng.
    Jeg har valgt at have alle slægterne i samme fil, da jeg ellers ikke ville finde sammenfald.
    Dette gav en hel fantastisk oplevelse, da jeg forskede for mine 2 veninder og fandt ud af at de faktisk langt bagud i tiden hang sammen, pudsigt :o)
    Jeg er meget dårlig til at få sat kilder på i programmet, men skriver det i noterne, hvis det ikke er kirkebøger og folketællinger og ja jeg ved det godt, har ind imellem selv været i tvivl om, hvor jeg har fået oplysninger fra.
    Har også fundet ud af, at jeg godt kan begynde at forske min egen familie igen, da jeg har mere styr på det nu, end da jeg startede i 1991 og som du rigtigt skriver, så er der kommet så meget mere online. Jeg fandt således min mormors brors familie, nogle jeg ellers ikke har haft mulighed for at finde via computer.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *