Exit brune døre

I morgen har jeg haft nøglen to uger. Der er lavet el, gulve og malet. Ufatteligt hvad man kan få til at ske med lidt planlægning og lidt held.

Nu er det slut med de brune døre, de grønne plamager, de lyslilla vægge og de citronmånegule vægge. Maling gør – hænderne på kyndige – underværker. Jeg var nærmest rørt til tårer, da jeg så, hvor fint der er blevet. Tænk at det er til mig alt sammen! Jeg så det i skæret fra en håndværkerlampe, men glæder mig til at se det i helt almindeligt dagslys, når det er rigtig tørt. Det skal lige have lov at stå og gennemtørre nogle dage, hvor der ikke kommer nogen og roder.

Med hjælp fra Natriumhydroxyd, også kaldet kaustisk soda, kan køkkenvasken nu trække – det går fremad med stormskridt 🙂

Det ender med et hjem.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *