,

Evaluering

Hvis du synes, denne post bliver for “selvfed”, så spring den bare over.

I dag var der en evaluering af min virksomhedspraktik i Folkekirkens Nødhjælp (FKN) mellem Psykiatrifonden (der fungerer som anden aktør for kommunen), chefen og mig. På forhånd var jeg temmelig nervøs og havde det som om, jeg skulle til eksamen. Jeg var ikke så bange for det faglige, men mere for om de nu kunne lide mig mv. Psykiatrifonden gjorde det dog indledningsvist klart, at jeg skulle se det som en støttende samtale. Så jeg prøvede at lægge eksamenspresset af mig.

Konklusionen er: FKN er tilfredse og jeg er tilfreds. Faktisk er jeg fantastisk glad for at være der og synes, det er den fedeste organisation, jeg nogensinde har været i, og jeg har altså været rigtig mange steder.

FKN synes, det rykker hurtigt, og at jeg har nået enormt meget, når man ser på hvor kort tid, jeg egentlig har været der (og jeg er der kun 12 timer om ugen), og den første uge gik med at finde mig nogenlunde tilrette i huset. De synes, mit arbejdstempo er højt, de synes, jeg skaber de rigtige kontakter, at jeg er loyal overfor beslutninger og overfor min chef, at jeg har en god fornemmelse for hvad jeg selv kan træffe beslutning om og hvad jeg skal spørge min chef om, at jeg er god til at spørge til hvad der er chefens ambitionsniveau osv. Alt sammen positivt.

Vi drøftede hukommelsesproblemet. Selv synes jeg det går ad h… til. Jeg går og er bange for at spørge om det samme to gange og at sige det samme flere gange. Det sidste kunne chefen bekræfte, jeg gentager mig selv. Han ser det med de positive briller “den samme gode tanke er tænkt to gange”. Jeg kender ham nu så godt, at jeg kan mærke, hvornår jeg gentager mig selv. Jeg er bange for at virke dum, men han er som sagt positiv. Jeg er glad for at være et sted, hvor der er åbenhed om problemet. Jeg ved ikke, hvor meget de andre ved om min sygdom, men det er mit gæt, at de alle ved, jeg er der, fordi jeg er syg, og det er en lettelse. Det er dejligt at være et sted, hvor alle kender til problemet. Det er ikke noget vi går og taler om, men bare det at jeg ved, at de ved, er en stor lettelse. Jeg leverer et stykke arbejde, og det har de respekt for. I det hele taget er det vist sådan, at FKN og jeg er et godt match. Jeg prøver at levere så meget jeg kan inden for den tid der nu er afsat og det er de tilfredse med. Vi kommer et lille stykke vej hver dag, og det må være succeskriteriet. Jeg er i hvert fald glad for at kunne gå hjem tre dage om ugen og sige “jeg har været på arbejde”.

Vi drøftede mit ønske om at få arbejdstiden op til 15 timer om ugen – jeg har simpelthen lyst til at nå noget mere. Det var Psykiatrifondens erfaring, at den slags skulle ske gradvist med at putte en time på om ugen. Jeg har stor respekt for deres viden og erfaring, så nu gør vi sådan. Selv ville jeg bare lægge de tre timer ekstra på pr. uge i min iver efter at præstere, men det er nok ikke så godt.

Vi talte også lidt om fremtiden: Kan FKN evt. overveje at oprette et fleksjob til mig? Chefen har bevilling til at ansætte en student. En fleksjobber vil formentlig ikke koste meget mere. Jeg tør ikke tro det. Psykiatrifonden siger at det sker en gang ud af tusind at en virksomhedspraktik bliver til et fleksjob. Altså tør jeg ikke tro det. Men for pokker hvor kunne det være fedt. Og den viden de har postet i mig ville ikke gå tabt, hvis de ansatte mig. For mig er det selvfølgelig lidt mærkeligt at kunne blive byttet ud med en student, men jeg må se det som et grundvilkår at starte forfra på arbejdsmarkedet.

Samlet set var det et godt møde. Jeg fik bekræftet, at jeg stadig kan noget, og at jeg stadig har en værdi på arbejdsmarkedet. Jeg kan stadig “fitten in” på en arbejdsplads, og jeg kan stadig levere resultater. Og det er vigtigt for mig.

 

15 replies
  1. Inge
    Inge says:

    Nej det er ikke en selvfed post, det er god læsning, og jeg under dig virkelig at du kunne være så heldig at få et fleksjob der hvor du er nu. Pøj pøj med det hele. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Tak skal du have Inge. Ja det kunne være så godt med det fleksjob. Jeg håber af hele mit hjerte. Om end ikke andet taler chefen allerede om at perioden skal forlænges, men det kan nok ikke lade sig gøre, da mine sygedagpenge jo løber ud i starten af april.

      Svar
  2. Benedicte
    Benedicte says:

    Hurra, for det positive udbytte af dagen. Det må du virkelig tage til dig og glæde dig over 🙂
    Og så krydser vi alle 10 fingre for, at det lykkes med fleksjobbet!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Benedicte

      Du kan tro, jeg tager det til mig, og jeg optog det, så jeg har allerede siddet og hørt lydfilen. Ja det kunne være så fantastisk med et fleksjob, men jeg tør ikke tro det.

      Svar
  3. Pia
    Pia says:

    Det er dejlig læsning og uanset hvad der sker, så er er det rart at få bekræftet, at du stadig kan udføre et stykke arbejde og få styrket din selvtillid.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Ja ikke 🙂 Jeg er meget lettet over, at jeg stadig kan arbejde og koncentrere mig. Det har været et kæmpe boost til min selvtillid at komme derind.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Marianne

      Ja du har ret, der er et gran af optimisme. Jeg håber jo så inderligt på et fleksjob, men selvom det ikke bliver det er det godt med denne slags optimisme og gode meldinger.

      Svar
  4. kisser
    kisser says:

    Sådan !! Hvor er det hele bare skønt at læse.
    Chefen har BEVILLING til en student, og der er jo bare en lønsum til en medarbejder. Han behøver han jo ikke ansætte en student, hvis han kan få en anden type medarbejder til den samme bevilling.
    Jeg krydser virkelig også fingre for, at du er nummer 1000.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Ja det kunne bare være så fantastisk at være nummer 1000, men jeg tør næsten ikke tro det. Jeg tror på Psykiatrifondens erfaringer, som netop er, at det næsten aldrig sker. Min fremtid ville bare være sikret, hvis det var. Selvfølgelig skal jeg vænne mig til at være en der kunne være afløst af en student. Men sådan er det jo så…

      Svar
  5. Ellen
    Ellen says:

    Jeg krydser fingre for, at du er nummer 1000! Godt gået, Hanne.
    Det må være rart at være et sted, hvor det ikke er nogen hemmelighed hvorfor du er der, men at I på den anden side ikke behøver at tale om det – kan sagtens forstå, hvad du mener.
    Pøj-pøj!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Tusind tak skal du have Ellen.

      Ja det er så dejligt at de alle sammen sikkert ved…, men at vi ikke behøver at tale om det. Det er en enorm lettelse.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *