,

Epik eller fakta

Epik eller fakta

Slet ikke let

Den Danske Ordbog:

  • Epik er “skønlitterær hovedgenre hvor en fortæller beretter, oftest i prosaform” og
  • Fakta er “forhold eller oplysning der er eller fremstilles som ubestrideligt sand eller rigtig”.

Jeg vil gerne skrive, og jeg har fem fragmenter på bedding. Det er blevet afklaret, at min medforfatter ikke kan være med, så jeg skal nu beslutte, om jeg vil køre videre alene, eller om jeg skal sige stop her. Jeg vil savne sparringen og det at have et projekt, hvor vi i fællesskab sørger for fremdriften.

Jeg tror, jeg forsøger mig alene, også selvom det kan drukne i selvgodhed, der ved Gud ikke kan interessere andre end mig selv. Mit skræmmebillede er Synnøve Søe og “Fars”. Sådan skal mit bogprojekt ikke ende. Jeg skriver ikke for at blive klogere på mig selv, for det er jeg allerede blevet.

Der er én eneste fordel ved, at det bliver en singleproces, og det er, at jeg så får friheden til at være mere politisk, da jeg jo er et meget politisk tænkende menneske. Jeg er fra en fjern fortid, hvor vi sagde “Alle handlinger er politiske”, uden at jeg husker, hvor talemåden kom fra.

Empiri

Jeg har masser af empiri primært i form af knap 60 udskrifter af sessionerne hos psykologen. Jeg har optaget dem alle. De er mit guld.

Jeg har fået kontakt med to gode mennesker fra min fortid, som jeg betroede mig til. Jeg ringede dem ganske enkelt op. De har foreslået at mødes. Det vil jeg meget gerne, og jeg er glad for, at det var deres forslag, så det ikke er mig, der kommer med hatten i hånden. De har allerede skrevet, at jeg var overkvalificeret til jobbet hos dem. Jeg var 14 år…

Jeg har kontaktet Udenrigsministeriets familierådgiver, som jeg havde intens kontakt med efteråret 2005 og foråret 2006. Der er et særligt og vigtigt bånd mellem os. Hun vil kunne bidrage med erindringer og tanker fra nogle dage i januar 2006, som er vigtige. Pudsigt nok troede jeg dengang ikke, at jeg kunne henvende mig til hende, når jeg ikke havde en familie 🙂  Hun vil gerne bidrage med:

  1. “Hvilke overvejelser jeg gjorde mig inden opringningen til dig.
  2. Hvordan stemningen var i din lejlighed, da jeg kom ud til dig.
  3. Hvordan du så ud
  4. Hvad vi talte om…”

Det er jeg meget spændt på. Desværre har hun først tid i december, men herregud det løber jo ingen steder.

Hospitalspræsten på psykiatrisk afdeling (og også præst i sognet) har bidraget med sine erindringer om samtaler under de fleste indlæggelser, som jeg ingen erindring har om. Vi talte om det i går, og jeg har optaget det. Hendes arbejde var “let”, da hun bare kunne sige det samme som sidst, da jeg jo alligevel havde glemt det.

Jeg har masser af plads på adskillige harddiske, tekst fylder ingenting, så jeg sletter meget sjældent noget. Jeg har en tydelig mappestruktur, så jeg har let kunnet finde interessante filer fra bl.a. 2006, som kan bruges.

En form for struktur – ingen siger, dette skal være rækkefølgen:

  • ECT
  • Udsnit af en samtale med psykologen: Vi går sammen… Esajas bog 46,4 ”Der bar jeg dig”
  • Hvem er jeg?
  • Filmen (en art psykose eller synshallucinationer. Ingen vil sige, hvad det er) hvor jeg oplever min død og begravelse i månedsvis i to omgange.
  • Præsten: samtalerne hjemme og på afsnittet: teologi, salmer, selvmord, filmen, menighedsrådet, tro
  • (Min tilknytning til kirken. Jeg refererer fx til ganske få bibelsteder og sætninger fra nogle salmer)
  • Omkostninger, politik
    • Hvidovre Kommune – er på plads
    • Psykiatrien – i proces
    • Andet: tandlæge – er på plads
    • Andet: psykolog – er på plads.
  • Bivirkninger
  • Empirien – hvordan?

Epik eller fakta

De fragmenter, jeg har skrevet, er meget faktuelle, men er det overhovedet interessant? Er en god bog ikke episk (fortællende)?

Jeg har ikke længere den store erfaring med skønlitteratur, men det forekommer mig, at andre bruger en masse tillægsord og metaforer for at beskrive ting. Jeg kan lige svinge mig op til at skrive, at græsset på boldbanen var grønt. Har det gang på jord?

Coach

Gud og hver mand kan kalde sig coach, der ikke er en beskyttet titel, og som hovedregel holder jeg mig langt fra den slags. Men jeg gør en undtagelse. Jeg har kontaktet Morten Bracker, der beskæftiger sig med “Forfattercoaching”. Det går ud på :”Intensiv personlig rådgivning og sparring. Kvalificeret hjælp lige der hvor du er i processen”.

Hvis han på en time via Skype kan komme med de vises sten, som kan bringe noget klarhed til min forvirrede hjerneskal, er det pengene værd.

Det vil også have værdi, hvis han siger: “Stop det. Det går aldrig”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

8 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak skal du have! Du skal få et frieksemplar…

      Der er dage, hvor jeg tror på det, og dage hvor det forekommer mig temmelig abstrakt og umuligt. Men jeg kommer dog en lille bid vej hver dag. Det tager godt nok noget længere tid, end jeg havde forestillet mig. Der er nogle emner, der trods al mulig bearbejdning, forekommer mig vanskelige. Jeg havde stillet mig selv opgaven “skriv om ensomhed” i dag. Det er indtil videre blevet til 1/3 side. det kan være “Herrens veje” pepper lidt op i det gamle skrog?

  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg ville ganske sikkert holde mig for øje, at resultatet skal være læseværdigt. Om det medfører brug af flere eller færre adjektiver, må vel være op til den enkelte …

    Det, der ville gøre bogen læseværdig for mig, ville være en formidling af oplevelserne. Jeg tror endda, jeg ville lægge distance og lave det en skønlitterær bog uden for meget “jeg”-fortælling. Dette har også den fordel, at man kan fortælle essensen af det, man vil formidle, uden at det skal være dokumentarisk. Og uden at det bliver løgnehistorier. Man vil kunne ændre steder, tidspunkter og endda persongalleri, hvis det gavner det større billede. Men selvfølgelig vil du trække på dine personlige oplevelser for overhovedet at skrive bogen. Min pointe er bare, at en læseværdig, sandfærdig bog ikke nødvendigvis er afkalkeret virkelighed.

    Du har været meget optaget af, hvad din sygdom har kostet osv. Den slags synes jeg personligt ikke er ret spændende at læse, med mindre det skal indgå som en væsentlig pointe. Men du er vel ikke ude i at ville skrive en debatbog, der skal kritisere den del af sundhedsvæsenet, du mest har været i kontakt med? Jeg har fået det indtryk, at du virkelig i det store og hele er glad for den behandling du har fået i sundhedsvæsenet.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      For nu at tage det sidste først: Bogen vil på ingen måde være en kritik af den behandling jeg har fået noget steds! Jeg kan ikke brokke mig over noget som helst på min vej gennem systemet. Jeg har fået en fin og fornem behandling overalt. Det eneste, jeg nok vil spinde en ende over, er, perioden hvor kommunen mente, at jeg var “for syg til sygedagpenge”. Det var forfærdeligt, fordi jeg så mit livsgrundlag smuldre i horisonten.

      Jeg kan godt se din idé med noget skønlitterært. Du er ikke den første, der foreslår det, og det kan såmænd godt være, det er en farbar vej. Umiddelbart har jeg bare svært ved at sadle om inde i hovedet. Jeg vil under alle omstændigheder drøfte det med min forfatter-coach.

  2. Mia Gerdrup
    Mia Gerdrup siger:

    Det lyder altså som et spændende projekt!
    Men altså, – din ordenssans og struktur slår til.
    Men hvis den er nødvendig for dig, så ok.
    Hanne, – du kender jo mange mennesker her i cyper space. Og vi kender dig – men forskelligt udgangspunkt.
    Dit og mit er noget med slægtsforskning – om end det er længe siden.
    Du vakte min nysgerrighed, da du på et tidspunkt begyndte at skrive om sygdom og kommune – for jeg sidder jo på den anden side af skrivebordet i en kommune.Og jeg følger dig. Og lærer noget!!
    Og sådan er det sikkert også med mange andre af dine følgere/venner.
    Jeg tænker, at du måske kunne bruge os, når du er i tvivl om tekster og indhold?
    Jeg kender en pige, som begyndte at skrive små krimi historier. For at finde ud af hvad folk syntes om teksterne/indhold/plot, så opfordrede hun folk til at melde sig som testlæser. Vi fik så tilsendt teksten via FB privatbesked og kunne komme med tilbagemeldinger direkte. Jeg ved at hun har haft stor glæde af det lille samarbejde.

    Bare en tanke.

    Og pøj-pøj med projektet.

    Mia

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mia

      Tak for din interessante feed back.

      1. Hvad mener du med det med ordenssans og struktur?

      2. Jeg er kun glad, hvis du – også fagligt – kan bruge mine skriverier til noget. Hvis du evt. kunne have en interesse i det, har du her et link til alle poster, der har tagget “Hvidovre Kommune”: https://stegemueller.dk/tag/hvidovre-kommune/

      3. Jeg ville være vældig glad, hvis jeg må sende de par småting, jeg indtil videre har. til dig på mail? Der er ikke sat kommaer, noget er gentagelser, noget er falsk nutid, noget er datid osv., fordi jeg ikke kan finde mine egne ben… Hvis jeg må sende dig de par småting, jeg har, vil jeg være taknemmelig.

      4. Må jeg bruge din mail-adresse? Jeg har det skidt med PB, SMS og Messenger, fordi jeg ikke kan overskue et forløb ad den vej.

      • Mia Gerdrup
        Mia Gerdrup siger:

        Struktur og ordensans: Jeg ser bare i alt du laver, at du har så meget struktur på. Men jeg tror at det er noget grundlæggende hos dig. Ikke noget negativt, – jeg ser det bare.
        Jeg ser det nok også, fordi jeg i den grad selv er ret ustruktureret….

        Du er meget velkommen til at sende noget til mig. Og du må gerne bruge min private mail, som ganske rigtigt er det rette at bruge til den slags udvekslinger.. Blot med det lille men at mit hoved af og til er overfyldt, og så kan der gå et par dage før du får svar.
        Jeg kan kun sætte “gammeldags kommaer” – bare så du ved det 🙂

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.