, , ,

Enquete

Hvad synes du?

Jeg registrerede mit domæne “stegemueller.dk” den 2. december 2004, og lavede på det tidspunkt min hovedside, og dengang var den flot og håndkodet i HTML 4, men tidens tand har kørt den af banen og ud over rampen.

Nu, hvor jeg har tiden, vil jeg prøve at få den opgraderet til nutidig standard. Men hvordan skal den se ud? Jeg spørger dig om, hvad du synes. Kom med din ærlige mening.

Skitsen

De kloge siger, man skal starte med det blanke papir, og det har jeg så prøvet herunder. Min håndskrift er ikke den kønneste, men jeg håber, du alligevel kan se idéen. Jeg vil gerne starte ad den rette vej, da det er noget bøvlet at flytte om på bagefter.

Siden startede dengang med slægtsforskning, som optog mig vildt og inderligt i ti år, jeg var passioneret, indtil jeg blev syg. Nu har jeg sikret alle data og billeder, så godt jeg kan, for måske er det bare en pause. Det betyder selvfølgelig, at der ikke sker noget nyt på den front, men der er stadig mange mennesker, der har glæde af fx alle de fotograferede og indtastede gravsten og de transskriberede kirkebøger og folketællinger, så de sider skal ikke dø.

Der skal fortsat ikke være en masse, der hopper og danser, men der skal alligevel være mere liv end dengang for 14 år siden.

  1. Den øverste lille “menu”, som også findes i dag på bloggen, bevares.
  2. Headerbilledet som på bloggen bevares.
  3. Øverste menu: Blog | Curriculum Vitae | Slægtsdata |
  4. Næstøverste menu: Historien i glimt | Gravsten | Dansk Kirkegårdsindex
  5. Midterfladen deles i to kolonner
    1. Ve.: et stort billede af en eller anden art
    2. Hø.: Måske med et neutralt baggrundsbillede? Udvidet beskrivelse af:
      1. Supportsiden og overvejelser bag den
      2. Interesse for gl. fotos og slideshows
      3. Mere?
      4. Mere?
      5. Mig selv – med henvisning til en tab nederst, hvor man kan læse om bipolar lidelse. Det skal ikke fylde. Interesserede læsere kan bruge tabben via et link.
  6. En sort/hvid slider (lidt s/h-billeder, der kører roligt her langt nede uden at forstyrre læsningen).
  7. En tværgående bar, der henviser til supportsiden
  8. Et galleri? Er det ikke uinteressant? Ser du selv nogensinde folks gallerier?
  9. Ovre i hø. side sidebaren som i dag kendt fra bloggen. Hvis jeg sætter sidebaren derover, så kan den fjernes fra bloggen? Og hvis det sker, så er der mange nye muligheder med Enfold på bloggen.
  10. Nederst en footer som i dag kendt fra bloggen. Bevares.

Lad mig høre, hvad du synes; jeg er spændt. Jeg ved godt, at det kan være vanskeligt at forestille sig ud fra en skitse, men prøv alligevel. Jeg er også spændt på projektet som sådan, der ikke er helt lille, da jeg har rigtig mange data (tekst og billeder) på hovedsiden.

Selve layoutet vil være som i dag og som på supportsiden med den terrakottafarvede og den grå som gennemgående “udtryk”.

 

Skitse ny hovedside

Skitse ny hovedside

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *