Endelig

psykiatri

Det er endelig lykkedes

Endelig er jeg kommet til 808. Det har været nogle lange dage i ventesalen i Glostrup, hvor det jo viste sig, at der også var søde medarbejdere omend de var i fåtal, men det vidste jeg jo på forhånd.

Jeg har det som om, jeg har været på en rejse fra København til Bangkok. Der er tidsforskydning fra Hvidovre til Glostrup, og der har været mange check ins. Mange kortere og længere lægesamtaler med supersøde læger, der er gode til at lytte og tage en alvorligt, uanset hvor tåbelige ens tanker er.

808

Jeg har været her før, måske er det 13. gang denne gang. Jeg har opgivet at tælle. Det bliver ikke ved at gå på denne måde. Perioderne mellem indlæggelserne bliver kortere og kortere. Jeg var her senest for fire måneder siden! Da jeg var færdigbehandlet, så fremtiden lys ud med godt fleksjob. Det har ændret sig. Der er meget, der har ændret sig i relation til arbejdsmarkedet i den mellemliggende periode.

Inden for fleksjob-verdenen findes et begreb, der kaldes arbejdsintensitet. Min er 100, men måske skal den kun være 50? I givet fald vil jeg så bare føle mig som den nederste, nederste. Hvis jeg ikke engang kan passe et fleksjob, hvad kan jeg så?

Alternativet er vel at give op og søge en førtidspension, men jeg vil jo gerne arbejde, og det har jeg gjort hele mit liv. Kan lige som ikke andet. Hvis jeg skulle gå hjemme på fuld tid, tror jeg, jeg ville blive skør – mere end jeg allerede er. På den anden side møder jeg jo mange mennesker, der har FØP og grundliggende har et ganske udmærket liv, hvis det ikke var for deres psykiske sårbarhed. Jeg ville ikke have problemer med at fylde tiden ud; jeg kan altid rode med min computer, der er mange ting i det nye København jeg aldrig har set, jeg har tre nære venner osv., men der ville være en stor tomhed i mig: den plads som arbejdet altid har fyldt ud. Her tror jeg såmænd, jeg er lige som alle andre.

8 replies
  1. Lene
    Lene says:

    Håber du finder den rette hylde for dig. Jeg kan sagtens følge dig i dine tanker om arbejde og identitet, men som du selv skriver, intervallerne mellem dine indlæggelser bliver kortere . Og det siger noget om, at du desværre bliver nødt til at finde meningen med dit arbejdsliv på en anden måde. God bedring

    Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg tilslutter mig de øvrige ærede talere! Lønarbejde er ikke alt her i verden. Man kan såmænd også, hvis det absolut skal være, være en nyttig samfundsborger uden at have et lønarbejde.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Næh lønarbejde er ikke alt, men det vil kræve en stor omstilling fra min side at “leve af” frivilligt arbejde; men jeg tror dig, når du skriver, at man sagtens kan være en nyttig samfundsborger uden et lønarbejde.

      Svar
  3. Birgit
    Birgit says:

    Jeg tilslutter mig Erics kommentar, som jo minder meget om det, vi også talte om i søndags. Jeg tror sagtens, du kan fylde dit liv uden et arbejde, og jeg tror, det ville være bedre for dig i det lange løb. 🙂

    Svar
  4. Eric
    Eric says:

    Tiden uden arbejde kunne måske fyldes med frivilligt arbejde for at hjælpe hjemløse, overvægtige børn, kontaktløse gamle – ja hvad ved jeg – måske kan du med din personlige erfaring hjælpe andre over psykiske barrierer. Det vil sikkert være ulønnet, men man kan gøre en forskel på den gode måde, og du vil ikke havne i et “hul” uden sociale relationer.
    Bare en tanke …

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Ja der er nok nogle muligheder i frivilligt arbejde. Jeg har set et spændende opslag med seks til otte timer om måneden, som jeg vil reflektere på, når jeg kommer hjem igen. Det er en økonomirådgiver til Røde Kors Kvindeherberg, som huser hjemløse kvinder, der selvfølgelig har kaos i økonomien. Den er egl. besat men hun ville gerne have mit navn og nummer alligevel.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *