, , , ,

ENB = enestående national betydning

Jeg har været på Rigsarkivet i dag, og det var bare så skønt at komme der igen. Der er lavet meget om, siden jeg har været der sidst.

Der er kommet meget strenge krav til, hvad man må sig bringe med sig (fx ikke mere end ti ark papir, ingen kuglepenne, men gerne stiftblyanter). Alle de ekstra krav skyldes, at der var et par stykker, der huggede med arme og ben af sager vedrørende besættelsestiden. Disse få menneskers opførsel påvirker almindelige brugere i det daglige, og det er enormt irriterende, men jeg synes, Statens Arkiver har fået det til at fungere trods alt.

Jeg havde brug for at kigge på højesteretssager fra ca. 1851, og fik at vide, at de var klassificeret ENB, og det betyder så “Enestående National Betydning”. Pludselig føler man historiens vingesus.

Det er så spændende at få pakkerne frem og begynde at bladre. Jeg ledte efter en en Højesteretsdom, hvor jeg på forhånd kendte datoen, og derfor skulle man jo synes, at det bare var at bladre om til domsdatoen. I midlertidigt lå sagerne efter en anden orden (hvilken?), så der skulle bladres lidt frem og tilbage – og det er en af de ting, jeg holder af ved at slægtsforske: Det skal være sådan, at man skal bladre! Det skal ikke være alt for nemt.

Jeg fandt alle de domme, jeg ledte efter, og flere af dem havde et overraskende udfald. En enkelt dødsdom blev det til og en anden måtte have fundet Christen Larsen, der bør miste sin Hals og hans Hoved sættes paa en Stage! Sådan altså en halshugning, det havde jeg slet ikke gjort regning med i min slægtsforskning, men man kan altid blive overrasket.

14 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Kan godt lide bemærkningen: Nu kan man bygge skelettet hjemme i stuen. Det danner billeder på min nethinde! 🙂

    Mere alvorligt: Sikke nogle alvorlige domme, og sikken et had de rummer. Jeg ved ikke om man skal ofre millioner på at “opbevare krigsforbrydere” og den slags, men jeg kan ikke tro at man kan bygge et bedre civilsamfund som rummer sådanne dødsdomme. Der er en skildring af sådan én henrettelse i en Ken Follet bog, jeg ved ikke om det er domkirken eller århundrederne, men den er meget levende; folk er nysgerrige og kigger på, og ingen tør løfte en finger mod “ordensmagten”, men ordensmagten bliver en fjende, ikke en ven – undtagen hvis forbryderen var én der havde dræbt ens nærmeste, vil jeg tro.

    Jeg har aldrig været i rigsarkivet, men får lyst til i det mindste at se det, ud fra hvad du fortæller.

    Håber du finder ud af mere.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Før i tiden, var man nødt til at skulle på et af arkiverne for at se kirkebøger og folketællinger, som er de to kilder, der rumme de grundlæggende informationer om anerne. Disse arkivalier er nu alle scannet ind og findes på ArkivalierOnline.

      Vi kigger i vores projekt kun efter personer, der har minimum 16 års fængsel eller livstid, så derfor er det alvorlige domme. Vi var godt nok overraskede over at finde to dødsdomme i samme sag.

      Jeg tænker meget på paralleller fra datiden til nutiden, og vores historier vil også komme til at indeholde disse overvejelser.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Gert

      Ja det må du nok sige – altså gisp. Det er alvorlige sager, vi arbejder med. I sagen med de to dødsdomme stadfæster Højesteret så vidt vi kan se bare underretternes dom. Så vi skal også have fat i disses kendelser. Endvidere skal vi have fat i Højesterets voteringsprotokoller. De brugte tre retsdage til afsigelse af dødsdommene, så der må være meget at finde i voteringsprotokollerne.

  2. Ellen
    Ellen says:

    Øv, det var da ærgerligt, at det ikke var en af dine egne forfædre, der havde så ‘farverigt’ et liv. Og død … det må, som Pia siger, være meget sjovt med denne slags dramaer, når vi først er forbi forældre- og bedsteforældregenerationerne 🙂

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Jeg havde gerne set, at det var en af mine egne forfædre (når det nu netop er så langt tilbage) – det havde rigtig givet kolorit på hjemmesiden. Jo mere blodigt jo bedre 🙂

  3. Jørgen
    Jørgen says:

    Jeg har ikke været der, men kan sagtens forstå fornemmelsen ved at stå med historien i hånden. Hvornår blev dødsdomme afskaffet i Danmark?

  4. Pia
    Pia says:

    Der er også meget længe siden jeg har været der, men jeg har godt læst at der igen var kavet om på meget.
    Vi har jo alle nogle skeletter i skabet, og det er spændende hver gang man støder på dem, men alligevel er det da rart nok, at det er flere generationer tilbage, når anerne laver grusomheder. Jeg synes også det er sjovere at blade i papirer end på computeren, selvom det gør det lidt lettere at komme videre uden at være afhængig af åbningstidet og ledige stole.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Der er bygget utrolig meget om, fx er det tidligere vejledningsområde nu flyttet ned på selve læsesalen. Det synes jeg er en dårlig idé, for det giver en del støj; men er sagerne spændende nok, kan jeg sagtens abstrahere fra det.

      Du har ret i, at det er godt at komme nogle generationer tilbage, før grusomhederne begynder 🙂

      Alle de digitaliserede kilder er en stor gave. Nu kan man bygge hele skelettet hjemme i stuen, og så bruge tiden på arkiverne på de mere spændende detaljer. I vores projekt med morderne er vi kommet virkelig lang bare ved at bruge nettet.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Ja sørme kunne man blive dømt til halshugning i 1851 – det var barske tider. Det er ikke mine aner, men de tilhører en sag, jeg arbejder med.

  5. Inge
    Inge says:

    Hvis man har slægtsforskning som interesse, må Rigsarkivet være et meget spændende sted at komme.

Kommentarer er lukkede.