En sommerdag i byen

Asiatisk varme og trafik som i København

Jeg holder af dage som i dag med god varme, lidt fugtig som i Asien, på cykel til byen med bare fødder i sandaler og en tur i teateret. Nogle gange tænker jeg på, om mit liv ser lige sådan ud om 10 år, men eftersom jeg tænkte det samme for 10 år siden, er svaret nok et “ja”. Hvorfor skulle jeg holde op med at cykle med bare fødder i sandaler, hvorfor skulle jeg holde op med at gå i teateret bare, hvorfor skulle jeg holde op med at føle mig sommerblank og fri, bare fordi jeg bliver 57.

På anbefaling af en af mine meget kære trofaste læsere og kommentatorer har jeg været i teater Grob og se “Lykke Bjørn” – et skønt stykke:

Da den selvudslettende Karin (Lotte Andersen) mister sin mor, falder hendes verden sammen. Umyndiggjort af sin lillebror og med en ung rengøringshjælp som eneste sociale adspredelse, er Karin overladt til sig selv og sin ensomhed. Men en dag støder hun på den hjemløse Johannes…

LYKKE BJØRN er en kærlighedshistorie om eksistenser på kanten af samfundet og normaliteten. Det er en rørende fortælling om en kvindes kamp for retten til sit eget liv på trods af kvælende omsorg, beskyttelse og kontrol.

Lykke er på “lykkepiller”, men de gør hende ikke lykkelig, det gør derimod den hjemløse Johannes. På en eller anden måde er de begge hjemløse, hun er det bare i sit eget hjem. De to rammer hinanden på kanten af normaliteten og det er der, de trives bedst sammen. Da de prøver at arrangere et fuldstændig normalt middagsselskab smutter Johannes – det bliver ham for meget med alle de mennesker og med hele konformiteten. Heldigvis kommer han tilbage for han kan ikke undvære sin Lykke…

Jeg kan roligt skrive om slutningen, for jeg så den allersidste opførelse, og endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at jeg bør gå mere i teateret, da det på en særlig måde er livsbekræftende.

2 replies
  1. Kirsten Bune Rasmussen
    Kirsten Bune Rasmussen siger:

    Kære Hanne

    Jeg synes det er den bedste forestilling jeg har set i denne sæson hvor vi ellers har været særdeles heldige med vores valg af forestillinger. Lotte Andersen spiller betagende godt og Allan Knie giver eminent liv til drankeren.
    Inspireret af en artikel i Politiken forleden udelader jeg med vilje kommarne. Det går fint med forståelsen, synes jeg. 🙂

    Hilsen
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Kære Kirsten

      Du skal have mange tak for tippet om denne forestilling – jeg nød den meget. Jeg må til at gå noget mere i teateret, for hver gang jeg gør det, synes jeg, det er store oplevelser. Jeg sørgede for at få Grobs program for 2010/2011 med hjem og der er et par af deres forestillinger, jeg helt bestemt vil se.

      Det er rigtigt, at man forstår teksten lige så godt uden kommaerne – hvilket virkelig undrer mig. Jeg har altid ment, at de skulle sættes for at fremme læsevenligheden.

      Hilsen
      Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *