En god repræsentant?

Afsnit to

Jeg satte mig spændt til at se andet afsnit af  “Jeg savner min sygdom” om Peter Hagelund, bipolar type II, typen, hvor der “kun” optræder hypomanier og ikke “ægte” manier. Sådan må man  selvfølgelig ikke udtrykke det, for sygdommen kan være lige smertefuld, uanset om man er den ene eller den anden type!

Det fremgik med al ønskelig tydelighed, at Peter Hagelund er mere alkoholiker end bipolar. Han har det, der i fagsproget  kaldes en “dobbeltdiagnose”, og den er garanteret rigtig svær at kæmpe med og at bekæmpe.

Jannik Bjerrum fra akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Glostrup har på et tidspunkt opgjort, at 40 pct. af indlæggelserne hos dem i skadestuen, er til afrusning. (pdf). De har formået at reducere denne andel; jeg kan ikke huske hvordan, men måske var det noget med deres egen tværfaglighed og så et øget samarbejde med kommunerne?

Hvorfor uheldigt?

Jeg kan blive rigtig bange for, at Peter tages til indtægt for bipolar sygdom. Hans primære problem er jo, at han drikker. Al respekt for det, for det kan være svært nok, men jeg synes ikke, han hører til i psykiatrien. Jeg har forsigtigt præsenteret synspunktet for lægen og farmaceuten i Glostrup. De er lodret uenige, og det er jo dem, der er sagkundskaben…

Jeg er bare bekymret for, at der hjemme i sofagrupperne kan opstå en anden opfattelse: bipolare er ikke syge. De drikker bare.

2 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Sådan har jeg nu ikke opfattet ham, men man kan jo ikke komme væk fra, at han unægtelig dypper næbbet lidt rigeligt. Derfra og så til at mene, at det er _problemet_, synes jeg dog, at der er noget af et stykke. Han var jo også i stand til at holde op med alkoholen i hele 6 uger.

    Det, der især slog mig, da jeg så andet afsnit, var hvor umoden, han virker. Det, at han faktisk er 32 år, var åbenbart røget over hovedet på mig i første omgang. Men jeg vil da tillade mig at gå ud fra, at barnligheden heller ikke er direkte relateret til hans sygdom. Det er vel bare sådan, at bipolare kan være lige så forskellige, som folk er flest.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      “Dypper næbbet” er dog et vidunderligt udtryk. Det vil jeg lægge mig på sinde.. Næh du har måske ret, men vi jeg dog bedømme ham til at have en dobbeltdiagnose, og det vil fagfolk måske også. Jeg er jo ikke psykiater.

      Du har da fuldkommen ret i det med det umodne. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Selvfølgelig er bipolare mindst lige så forskellige som andre mennesker. Jeg tror fx selv, at jeg altid har virket “gamlere” end jeg egl. er. Formentlig bare det liv, jeg har været i.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *